Ligheder mellem Germansk religion og Ragnarok
Germansk religion og Ragnarok har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Aser, Ældre Edda, Balder, Fenrisulven, Frej, Frigg, Hejmdal, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jens Peter Schjødt, Muspilli, Njord, Nordisk religion, Nordiske sprog, Odin, Oldhøjtysk, Runealfabet, Sol (nordisk mytologi), Thor, Tyr (gud), Urgermansk, Vaner, Yngre Edda.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germansk religion · Aser og Ragnarok ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germansk religion · Ældre Edda og Ragnarok ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Germansk religion · Balder og Ragnarok ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Germansk religion · Fenrisulven og Ragnarok ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Germansk religion · Frej og Ragnarok ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frigg og Germansk religion · Frigg og Ragnarok ·
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Germansk religion og Hejmdal · Hejmdal og Ragnarok ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Germansk religion og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Ragnarok ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Germansk religion og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Ragnarok ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Germansk religion og Jens Peter Schjødt · Jens Peter Schjødt og Ragnarok ·
Muspilli
Nedskrivet side med muspilli Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied.
Germansk religion og Muspilli · Muspilli og Ragnarok ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Germansk religion og Njord · Njord og Ragnarok ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Germansk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Ragnarok ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Germansk religion og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Ragnarok ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germansk religion og Odin · Odin og Ragnarok ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Germansk religion og Oldhøjtysk · Oldhøjtysk og Ragnarok ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Germansk religion og Runealfabet · Ragnarok og Runealfabet ·
Sol (nordisk mytologi)
Sol er en gudinde (åsynje) i nordisk mytologi.
Germansk religion og Sol (nordisk mytologi) · Ragnarok og Sol (nordisk mytologi) ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Germansk religion og Thor · Ragnarok og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Germansk religion og Tyr (gud) · Ragnarok og Tyr (gud) ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Germansk religion og Urgermansk · Ragnarok og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Germansk religion og Vaner · Ragnarok og Vaner ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germansk religion og Ragnarok
- Hvad de har til fælles Germansk religion og Ragnarok
- Ligheder mellem Germansk religion og Ragnarok
Sammenligning mellem Germansk religion og Ragnarok
Germansk religion har 160 relationer, mens Ragnarok har 143. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 7.59% = 23 / (160 + 143).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germansk religion og Ragnarok. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: