Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Vaner
Germanske mytologiske væsner og Vaner har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Alfheim, Aser, Ældre Edda, Frej, Freja, Frugtbarhedskult, Georges Dumézil, Germania (Tacitus), Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Mytologi, Njord, Nordiske sprog, Odin, Romersk mytologi, Sejd, Shamanisme, Skade (nordisk mytologi), Snorri Sturluson, Sortehavet, Stednavn, Tacitus, Titan (mytologi), Urgermansk, Vaner, Ynglingesaga, Yngre Edda.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner · Alf (nordisk mytologi) og Vaner ·
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Alfheim og Germanske mytologiske væsner · Alfheim og Vaner ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germanske mytologiske væsner · Aser og Vaner ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner · Ældre Edda og Vaner ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Germanske mytologiske væsner · Frej og Vaner ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Germanske mytologiske væsner · Freja og Vaner ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Frugtbarhedskult og Germanske mytologiske væsner · Frugtbarhedskult og Vaner ·
Georges Dumézil
Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.
Georges Dumézil og Germanske mytologiske væsner · Georges Dumézil og Vaner ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Germanske mytologiske væsner · Germania (Tacitus) og Vaner ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Vaner ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Vaner ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Germanske mytologiske væsner og Jætte · Jætte og Vaner ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Germanske mytologiske væsner og Mytologi · Mytologi og Vaner ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Germanske mytologiske væsner og Njord · Njord og Vaner ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Germanske mytologiske væsner og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Vaner ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germanske mytologiske væsner og Odin · Odin og Vaner ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Germanske mytologiske væsner og Romersk mytologi · Romersk mytologi og Vaner ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Germanske mytologiske væsner og Sejd · Sejd og Vaner ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Germanske mytologiske væsner og Shamanisme · Shamanisme og Vaner ·
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Germanske mytologiske væsner og Skade (nordisk mytologi) · Skade (nordisk mytologi) og Vaner ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vaner ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Germanske mytologiske væsner og Sortehavet · Sortehavet og Vaner ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Germanske mytologiske væsner og Stednavn · Stednavn og Vaner ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Germanske mytologiske væsner og Tacitus · Tacitus og Vaner ·
Titan (mytologi)
Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.
Germanske mytologiske væsner og Titan (mytologi) · Titan (mytologi) og Vaner ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Germanske mytologiske væsner og Urgermansk · Urgermansk og Vaner ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Vaner · Vaner og Vaner ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga · Vaner og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda · Vaner og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germanske mytologiske væsner og Vaner
- Hvad de har til fælles Germanske mytologiske væsner og Vaner
- Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Vaner
Sammenligning mellem Germanske mytologiske væsner og Vaner
Germanske mytologiske væsner har 122 relationer, mens Vaner har 64. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 15.59% = 29 / (122 + 64).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germanske mytologiske væsner og Vaner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: