Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Njord
Germanske mytologiske væsner og Njord har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Aser, Ægir, Ældre Edda, Frej, Freja, Georges Dumézil, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske sprog, Gesta Danorum, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jernalder, Mytologi, Nerthus, Nordisk religion, Romersk mytologi, Saxo Grammaticus, Skade (nordisk mytologi), Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Urgermansk, Vaner, Ynglingesaga, Yngre Edda.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germanske mytologiske væsner · Aser og Njord ·
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Ægir og Germanske mytologiske væsner · Ægir og Njord ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner · Ældre Edda og Njord ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Germanske mytologiske væsner · Frej og Njord ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Germanske mytologiske væsner · Freja og Njord ·
Georges Dumézil
Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.
Georges Dumézil og Germanske mytologiske væsner · Georges Dumézil og Njord ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Germanske mytologiske væsner · Germania (Tacitus) og Njord ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Germanske mytologiske væsner · Germansk religion og Njord ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske mytologiske væsner og Germanske sprog · Germanske sprog og Njord ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Germanske mytologiske væsner og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Njord ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Njord ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Germanske mytologiske væsner og Jætte · Jætte og Njord ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Germanske mytologiske væsner og Jernalder · Jernalder og Njord ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Germanske mytologiske væsner og Mytologi · Mytologi og Njord ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Germanske mytologiske væsner og Nerthus · Nerthus og Njord ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion · Njord og Nordisk religion ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Germanske mytologiske væsner og Romersk mytologi · Njord og Romersk mytologi ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Germanske mytologiske væsner og Saxo Grammaticus · Njord og Saxo Grammaticus ·
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Germanske mytologiske væsner og Skade (nordisk mytologi) · Njord og Skade (nordisk mytologi) ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson · Njord og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Germanske mytologiske væsner og Stednavn · Njord og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Germanske mytologiske væsner og Tacitus · Njord og Tacitus ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Germanske mytologiske væsner og Urgermansk · Njord og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Vaner · Njord og Vaner ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga · Njord og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda · Njord og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germanske mytologiske væsner og Njord
- Hvad de har til fælles Germanske mytologiske væsner og Njord
- Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Njord
Sammenligning mellem Germanske mytologiske væsner og Njord
Germanske mytologiske væsner har 122 relationer, mens Njord har 70. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 13.54% = 26 / (122 + 70).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germanske mytologiske væsner og Njord. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: