Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion

Guldhornene vs. Ikonografi i nordisk religion

De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.

Ligheder mellem Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion

Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Balders død, Brakteat, Drikkehorn, Fenrisulven, Gallehus, Germansk jernalder, Jætte, Nationalmuseet, Odin, Ole Worm, Runealfabet, Thor, Tyr (gud), Vikingetid, Yggdrasil.

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Balders død og Guldhornene · Balders død og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »

Brakteat

Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.

Brakteat og Guldhornene · Brakteat og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »

Drikkehorn

Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.

Drikkehorn og Guldhornene · Drikkehorn og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Fenrisulven og Guldhornene · Fenrisulven og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »

Gallehus

Gallehus er en bebyggelse i Sønderjylland, beliggende i Møgeltønder Sogn, nordvest for selve Tønder.

Gallehus og Guldhornene · Gallehus og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »

Germansk jernalder

En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.

Germansk jernalder og Guldhornene · Germansk jernalder og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Guldhornene og Jætte · Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Se mere »

Nationalmuseet

Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.

Guldhornene og Nationalmuseet · Ikonografi i nordisk religion og Nationalmuseet · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Guldhornene og Odin · Ikonografi i nordisk religion og Odin · Se mere »

Ole Worm

Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.

Guldhornene og Ole Worm · Ikonografi i nordisk religion og Ole Worm · Se mere »

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Guldhornene og Runealfabet · Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Se mere »

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Guldhornene og Thor · Ikonografi i nordisk religion og Thor · Se mere »

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Guldhornene og Tyr (gud) · Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud) · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Guldhornene og Vikingetid · Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid · Se mere »

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Guldhornene og Yggdrasil · Ikonografi i nordisk religion og Yggdrasil · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion

Guldhornene har 149 relationer, mens Ikonografi i nordisk religion har 121. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 5.56% = 15 / (149 + 121).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »