Ligheder mellem Helligånden og Ortodokse kirke
Helligånden og Ortodokse kirke har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Dåb, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det store skisma 1054, Filioque, Kristendom, Pinse, Treenigheden.
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Helligånden · Dåb og Ortodokse kirke ·
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Helligånden · Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Ortodokse kirke ·
Det store skisma 1054
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.
Det store skisma 1054 og Helligånden · Det store skisma 1054 og Ortodokse kirke ·
Filioque
Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.
Filioque og Helligånden · Filioque og Ortodokse kirke ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Helligånden og Kristendom · Kristendom og Ortodokse kirke ·
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Helligånden og Pinse · Ortodokse kirke og Pinse ·
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Helligånden og Treenigheden · Ortodokse kirke og Treenigheden ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Helligånden og Ortodokse kirke
- Hvad de har til fælles Helligånden og Ortodokse kirke
- Ligheder mellem Helligånden og Ortodokse kirke
Sammenligning mellem Helligånden og Ortodokse kirke
Helligånden har 34 relationer, mens Ortodokse kirke har 88. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 5.74% = 7 / (34 + 88).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Helligånden og Ortodokse kirke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: