Ligheder mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Beovulfkvadet, Den islandske fristat, Digt, Edda (historiske håndskrifter), Germansk religion, Germanske sprog, Gylfaginning, Heimskringla, Jens Peter Schjødt, Kenning, Krønike, Kristendommens indførelse i Norden, Margaret Clunies Ross, Middelalderen, Mundtlig overlevering, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Ole Worm, Preben Meulengracht Sørensen, Runealfabet, Saga, Skáldskaparmál, Skjald, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Vølsunga saga, Vølve, Vikingetid, ..., Yngre Edda. Expand indeks (1 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Islandsk litteratur i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Islandsk litteratur i middelalderen · Beovulfkvadet og Nordisk mytologi ·
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Den islandske fristat og Islandsk litteratur i middelalderen · Den islandske fristat og Nordisk mytologi ·
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Digt og Islandsk litteratur i middelalderen · Digt og Nordisk mytologi ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Islandsk litteratur i middelalderen · Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Islandsk litteratur i middelalderen · Germansk religion og Nordisk mytologi ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Islandsk litteratur i middelalderen · Germanske sprog og Nordisk mytologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Islandsk litteratur i middelalderen · Gylfaginning og Nordisk mytologi ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Islandsk litteratur i middelalderen · Heimskringla og Nordisk mytologi ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Islandsk litteratur i middelalderen og Jens Peter Schjødt · Jens Peter Schjødt og Nordisk mytologi ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Islandsk litteratur i middelalderen og Kenning · Kenning og Nordisk mytologi ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Islandsk litteratur i middelalderen og Krønike · Krønike og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Islandsk litteratur i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Islandsk litteratur i middelalderen og Margaret Clunies Ross · Margaret Clunies Ross og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Islandsk litteratur i middelalderen og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Islandsk litteratur i middelalderen og Mundtlig overlevering · Mundtlig overlevering og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Islandsk litteratur i middelalderen og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Islandsk litteratur i middelalderen og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Islandsk litteratur i middelalderen og Ole Worm · Nordisk mytologi og Ole Worm ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Islandsk litteratur i middelalderen og Preben Meulengracht Sørensen · Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Islandsk litteratur i middelalderen og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Islandsk litteratur i middelalderen og Saga · Nordisk mytologi og Saga ·
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Islandsk litteratur i middelalderen og Skáldskaparmál · Nordisk mytologi og Skáldskaparmál ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Islandsk litteratur i middelalderen og Skjald · Nordisk mytologi og Skjald ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Islandsk litteratur i middelalderen og Skjaldekunst · Nordisk mytologi og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Islandsk litteratur i middelalderen og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Vølsunga saga
2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.
Islandsk litteratur i middelalderen og Vølsunga saga · Nordisk mytologi og Vølsunga saga ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Islandsk litteratur i middelalderen og Vølve · Nordisk mytologi og Vølve ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Islandsk litteratur i middelalderen og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Islandsk litteratur i middelalderen og Yngre Edda · Nordisk mytologi og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Islandsk litteratur i middelalderen har 66 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 8.05% = 31 / (66 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: