Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Islandsk litteratur i middelalderen og Odin

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Odin

Islandsk litteratur i middelalderen vs. Odin

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen. ''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Ligheder mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Odin

Islandsk litteratur i middelalderen og Odin har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Germansk religion, Gylfaginning, Kenning, Kristendommens indførelse i Norden, Margaret Clunies Ross, Mundtlig overlevering, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Oldhøjtysk, Runealfabet, Saga, Skáldskaparmál, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Vølve, Vikingetid, Yngre Edda.

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Germansk religion og Islandsk litteratur i middelalderen · Germansk religion og Odin · Se mere »

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Gylfaginning og Islandsk litteratur i middelalderen · Gylfaginning og Odin · Se mere »

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Islandsk litteratur i middelalderen og Kenning · Kenning og Odin · Se mere »

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Islandsk litteratur i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Odin · Se mere »

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Islandsk litteratur i middelalderen og Margaret Clunies Ross · Margaret Clunies Ross og Odin · Se mere »

Mundtlig overlevering

''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Islandsk litteratur i middelalderen og Mundtlig overlevering · Mundtlig overlevering og Odin · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin · Se mere »

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).

Islandsk litteratur i middelalderen og Oldhøjtysk · Odin og Oldhøjtysk · Se mere »

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Islandsk litteratur i middelalderen og Runealfabet · Odin og Runealfabet · Se mere »

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Islandsk litteratur i middelalderen og Saga · Odin og Saga · Se mere »

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Islandsk litteratur i middelalderen og Skáldskaparmál · Odin og Skáldskaparmál · Se mere »

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Islandsk litteratur i middelalderen og Skjaldekunst · Odin og Skjaldekunst · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Islandsk litteratur i middelalderen og Snorri Sturluson · Odin og Snorri Sturluson · Se mere »

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Islandsk litteratur i middelalderen og Vølve · Odin og Vølve · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Islandsk litteratur i middelalderen og Vikingetid · Odin og Vikingetid · Se mere »

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Islandsk litteratur i middelalderen og Yngre Edda · Odin og Yngre Edda · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Odin

Islandsk litteratur i middelalderen har 66 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 7.46% = 17 / (66 + 162).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: