Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Johannes Kepler og Videnskabshistorie
Johannes Kepler og Videnskabshistorie har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Astronomi, Den naturvidenskabelige revolution, Fornuft, Fysik, Geocentriske verdensbillede, Heliocentrisme, Jorden, Kosmos, Matematik, Måneformørkelse, Månen, Naturfilosofi, Nicolaus Kopernikus, Oktaeder, Oplysningstiden, Optik, Ptolemæus, Pythagoras, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Thomas Kuhn, Videnskabelig metode, Videnskabsfilosofi.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Johannes Kepler · Aristoteles og Videnskabshistorie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Johannes Kepler · Astronomi og Videnskabshistorie ·
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Den naturvidenskabelige revolution og Johannes Kepler · Den naturvidenskabelige revolution og Videnskabshistorie ·
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Fornuft og Johannes Kepler · Fornuft og Videnskabshistorie ·
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysik og Johannes Kepler · Fysik og Videnskabshistorie ·
Geocentriske verdensbillede
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).
Geocentriske verdensbillede og Johannes Kepler · Geocentriske verdensbillede og Videnskabshistorie ·
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Heliocentrisme og Johannes Kepler · Heliocentrisme og Videnskabshistorie ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Johannes Kepler og Jorden · Jorden og Videnskabshistorie ·
Kosmos
Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.
Johannes Kepler og Kosmos · Kosmos og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Johannes Kepler og Matematik · Matematik og Videnskabshistorie ·
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Johannes Kepler og Måneformørkelse · Måneformørkelse og Videnskabshistorie ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Johannes Kepler og Månen · Månen og Videnskabshistorie ·
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Johannes Kepler og Naturfilosofi · Naturfilosofi og Videnskabshistorie ·
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Johannes Kepler og Nicolaus Kopernikus · Nicolaus Kopernikus og Videnskabshistorie ·
Oktaeder
Et oktaeder (flertal: oktaedre) er et polyeder med otte sideflader.
Johannes Kepler og Oktaeder · Oktaeder og Videnskabshistorie ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Johannes Kepler og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Videnskabshistorie ·
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Johannes Kepler og Optik · Optik og Videnskabshistorie ·
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Johannes Kepler og Ptolemæus · Ptolemæus og Videnskabshistorie ·
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Johannes Kepler og Pythagoras · Pythagoras og Videnskabshistorie ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Johannes Kepler og Solen · Solen og Videnskabshistorie ·
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Johannes Kepler og Solformørkelse · Solformørkelse og Videnskabshistorie ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Johannes Kepler og Solsystemet · Solsystemet og Videnskabshistorie ·
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Johannes Kepler og Thomas Kuhn · Thomas Kuhn og Videnskabshistorie ·
Videnskabelig metode
Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.
Johannes Kepler og Videnskabelig metode · Videnskabelig metode og Videnskabshistorie ·
Videnskabsfilosofi
Videnskabsfilosofi er den del af filosofien, der studerer videnskaben.
Johannes Kepler og Videnskabsfilosofi · Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Johannes Kepler og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Johannes Kepler og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Johannes Kepler og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Johannes Kepler og Videnskabshistorie
Johannes Kepler har 187 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 7.18% = 25 / (187 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Johannes Kepler og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
