Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Jordens fremtid og Solen
Jordens fremtid og Solen har 61 ting til fælles (i Unionpedia): Aksehældning, Aphelium, Asteroide, Astronomisk enhed, Breddekreds, Brint, Cambridge University Press, Carbon, Celle (biologi), Celsius, Drivhusgas, Effektiv temperatur (stjerne), Ekliptika, Fiksstjerne, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosfære, Fotosyntese, Gammastråling, Gravitation, Gravitationsbølge, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Istid, Jern, Jordens atmosfære, Kernefusion, Kinetisk energi, ..., Klima, Komet, Konvektion, Korona (solen), Kromosfære, Kuldioxid, Kvælstof, Lysår, Mars (planet), Masse (fysik), Mælkevejen, Metallicitet (astrofysik), Meter, Milanković-cykler, P-P-kæde, Perihelium, Planetarisk tåge, Pol (geografisk), Protuberans, Pyramide, Rotation, Solens kerne, Solindstråling, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Solvind, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Supernova, Sydamerika, Tidevand, Ultraviolet lys. Expand indeks (31 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Jordens fremtid · Aksehældning og Solen ·
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Aphelium og Jordens fremtid · Aphelium og Solen ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Jordens fremtid · Asteroide og Solen ·
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Astronomisk enhed og Jordens fremtid · Astronomisk enhed og Solen ·
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Breddekreds og Jordens fremtid · Breddekreds og Solen ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jordens fremtid · Brint og Solen ·
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Cambridge University Press og Jordens fremtid · Cambridge University Press og Solen ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbon og Jordens fremtid · Carbon og Solen ·
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Celle (biologi) og Jordens fremtid · Celle (biologi) og Solen ·
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Celsius og Jordens fremtid · Celsius og Solen ·
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Drivhusgas og Jordens fremtid · Drivhusgas og Solen ·
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Effektiv temperatur (stjerne) og Jordens fremtid · Effektiv temperatur (stjerne) og Solen ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Jordens fremtid · Ekliptika og Solen ·
Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.
Fiksstjerne og Jordens fremtid · Fiksstjerne og Solen ·
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Fossilt brændstof og brændsel og Jordens fremtid · Fossilt brændstof og brændsel og Solen ·
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Fotosfære og Jordens fremtid · Fotosfære og Solen ·
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fotosyntese og Jordens fremtid · Fotosyntese og Solen ·
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gammastråling og Jordens fremtid · Gammastråling og Solen ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Jordens fremtid · Gravitation og Solen ·
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Gravitationsbølge og Jordens fremtid · Gravitationsbølge og Solen ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jordens fremtid · Helium og Solen ·
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Hertzsprung-Russell-diagrammet og Jordens fremtid · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solen ·
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hvid dværg og Jordens fremtid · Hvid dværg og Solen ·
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Hydrostatisk ligevægt og Jordens fremtid · Hydrostatisk ligevægt og Solen ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Jordens fremtid · Ilt og Solen ·
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Istid og Jordens fremtid · Istid og Solen ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jordens fremtid · Jern og Solen ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jordens atmosfære og Jordens fremtid · Jordens atmosfære og Solen ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Jordens fremtid og Kernefusion · Kernefusion og Solen ·
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Jordens fremtid og Kinetisk energi · Kinetisk energi og Solen ·
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Jordens fremtid og Klima · Klima og Solen ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jordens fremtid og Komet · Komet og Solen ·
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Jordens fremtid og Konvektion · Konvektion og Solen ·
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Jordens fremtid og Korona (solen) · Korona (solen) og Solen ·
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Jordens fremtid og Kromosfære · Kromosfære og Solen ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jordens fremtid og Kuldioxid · Kuldioxid og Solen ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jordens fremtid og Kvælstof · Kvælstof og Solen ·
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Jordens fremtid og Lysår · Lysår og Solen ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jordens fremtid og Mars (planet) · Mars (planet) og Solen ·
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Jordens fremtid og Masse (fysik) · Masse (fysik) og Solen ·
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Jordens fremtid og Mælkevejen · Mælkevejen og Solen ·
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Jordens fremtid og Metallicitet (astrofysik) · Metallicitet (astrofysik) og Solen ·
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Jordens fremtid og Meter · Meter og Solen ·
Milanković-cykler
right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.
Jordens fremtid og Milanković-cykler · Milanković-cykler og Solen ·
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Jordens fremtid og P-P-kæde · P-P-kæde og Solen ·
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Jordens fremtid og Perihelium · Perihelium og Solen ·
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Jordens fremtid og Planetarisk tåge · Planetarisk tåge og Solen ·
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Jordens fremtid og Pol (geografisk) · Pol (geografisk) og Solen ·
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Jordens fremtid og Protuberans · Protuberans og Solen ·
Pyramide
Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).
Jordens fremtid og Pyramide · Pyramide og Solen ·
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Jordens fremtid og Rotation · Rotation og Solen ·
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Jordens fremtid og Solens kerne · Solen og Solens kerne ·
Solindstråling
Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.
Jordens fremtid og Solindstråling · Solen og Solindstråling ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Jordens fremtid og Solsystemet · Solen og Solsystemet ·
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Jordens fremtid og Solsystemets dannelse og udvikling · Solen og Solsystemets dannelse og udvikling ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Jordens fremtid og Solvind · Solen og Solvind ·
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Jordens fremtid og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Solen og Stjerner fra fødsel til genfødsel ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Jordens fremtid og Supernova · Solen og Supernova ·
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Jordens fremtid og Sydamerika · Solen og Sydamerika ·
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Jordens fremtid og Tidevand · Solen og Tidevand ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Jordens fremtid og Ultraviolet lys · Solen og Ultraviolet lys ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jordens fremtid og Solen
- Hvad de har til fælles Jordens fremtid og Solen
- Ligheder mellem Jordens fremtid og Solen
Sammenligning mellem Jordens fremtid og Solen
Jordens fremtid har 269 relationer, mens Solen har 372. Da de har til fælles 61, den Jaccard indekset er 9.52% = 61 / (269 + 372).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jordens fremtid og Solen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
