Ligheder mellem Jordens fremtid og Solsystemet
Jordens fremtid og Solsystemet har 45 ting til fælles (i Unionpedia): Aksehældning, Aphelium, Asteroide, Astronomisk enhed, Brint, Bunden rotation, Drivhusgas, Ekliptika, Erosion, Excentricitet (astronomi), Gejser, Gravitation, Halve storakse og halve lilleakse, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hydrosfære, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Jern, Jordens atmosfære, Jordens magnetfelt, Kappe (geologi), Kernefusion, Komet, Kuldioxid, Kvælstof, Lysår, Magnetosfære, Mars (planet), Masse (fysik), ..., Masseuddøen, Mælkevejen, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Meter, Omløbsbane, Oortskyen, Perihelium, Pladetektonik, Planetring, Solen, Solvind, Supernova, Venus (planet), Vulkan. Expand indeks (15 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Jordens fremtid · Aksehældning og Solsystemet ·
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Aphelium og Jordens fremtid · Aphelium og Solsystemet ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Jordens fremtid · Asteroide og Solsystemet ·
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Astronomisk enhed og Jordens fremtid · Astronomisk enhed og Solsystemet ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jordens fremtid · Brint og Solsystemet ·
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Bunden rotation og Jordens fremtid · Bunden rotation og Solsystemet ·
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Drivhusgas og Jordens fremtid · Drivhusgas og Solsystemet ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Jordens fremtid · Ekliptika og Solsystemet ·
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Erosion og Jordens fremtid · Erosion og Solsystemet ·
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Excentricitet (astronomi) og Jordens fremtid · Excentricitet (astronomi) og Solsystemet ·
Gejser
Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.
Gejser og Jordens fremtid · Gejser og Solsystemet ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Jordens fremtid · Gravitation og Solsystemet ·
Halve storakse og halve lilleakse
Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.
Halve storakse og halve lilleakse og Jordens fremtid · Halve storakse og halve lilleakse og Solsystemet ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jordens fremtid · Helium og Solsystemet ·
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Hertzsprung-Russell-diagrammet og Jordens fremtid · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solsystemet ·
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Hydrosfære og Jordens fremtid · Hydrosfære og Solsystemet ·
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Hydrostatisk ligevægt og Jordens fremtid · Hydrostatisk ligevægt og Solsystemet ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Jordens fremtid · Ilt og Solsystemet ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jordens fremtid · Jern og Solsystemet ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jordens atmosfære og Jordens fremtid · Jordens atmosfære og Solsystemet ·
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Jordens fremtid og Jordens magnetfelt · Jordens magnetfelt og Solsystemet ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Jordens fremtid og Kappe (geologi) · Kappe (geologi) og Solsystemet ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Jordens fremtid og Kernefusion · Kernefusion og Solsystemet ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jordens fremtid og Komet · Komet og Solsystemet ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jordens fremtid og Kuldioxid · Kuldioxid og Solsystemet ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jordens fremtid og Kvælstof · Kvælstof og Solsystemet ·
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Jordens fremtid og Lysår · Lysår og Solsystemet ·
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Jordens fremtid og Magnetosfære · Magnetosfære og Solsystemet ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jordens fremtid og Mars (planet) · Mars (planet) og Solsystemet ·
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Jordens fremtid og Masse (fysik) · Masse (fysik) og Solsystemet ·
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Jordens fremtid og Masseuddøen · Masseuddøen og Solsystemet ·
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Jordens fremtid og Mælkevejen · Mælkevejen og Solsystemet ·
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Jordens fremtid og Merkur (planet) · Merkur (planet) og Solsystemet ·
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Jordens fremtid og Metallicitet (astrofysik) · Metallicitet (astrofysik) og Solsystemet ·
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Jordens fremtid og Meter · Meter og Solsystemet ·
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Jordens fremtid og Omløbsbane · Omløbsbane og Solsystemet ·
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Jordens fremtid og Oortskyen · Oortskyen og Solsystemet ·
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Jordens fremtid og Perihelium · Perihelium og Solsystemet ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Jordens fremtid og Pladetektonik · Pladetektonik og Solsystemet ·
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Jordens fremtid og Planetring · Planetring og Solsystemet ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Jordens fremtid og Solen · Solen og Solsystemet ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Jordens fremtid og Solvind · Solsystemet og Solvind ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Jordens fremtid og Supernova · Solsystemet og Supernova ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Jordens fremtid og Venus (planet) · Solsystemet og Venus (planet) ·
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jordens fremtid og Solsystemet
- Hvad de har til fælles Jordens fremtid og Solsystemet
- Ligheder mellem Jordens fremtid og Solsystemet
Sammenligning mellem Jordens fremtid og Solsystemet
Jordens fremtid har 269 relationer, mens Solsystemet har 176. Da de har til fælles 45, den Jaccard indekset er 10.11% = 45 / (269 + 176).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jordens fremtid og Solsystemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: