Ligheder mellem Jætte og Nordisk mytologi
Jætte og Nordisk mytologi har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Antikken, Aristokrati, Aser, Asgård, Chaos, Fenrisulven, Folketro, Frej, Geografi, Gud (højere væsen), Gyger, Gylfaginning, Kosmogoni, Kristendommens indførelse i Norden, Loke, Magi, Middelalderen, Myte, Natur, Nidhug, Norden, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Ragnarok, Runealfabet, Saxo Grammaticus, ..., Surt, Thor, Trold, Udgårdsloke, Vætte, Vølvens spådom, Ymer (nordisk mytologi). Expand indeks (7 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Jætte · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Jætte · Antikken og Nordisk mytologi ·
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Jætte · Aristokrati og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Jætte · Aser og Nordisk mytologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Jætte · Asgård og Nordisk mytologi ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Jætte · Chaos og Nordisk mytologi ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Jætte · Fenrisulven og Nordisk mytologi ·
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Folketro og Jætte · Folketro og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Jætte · Frej og Nordisk mytologi ·
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geografi og Jætte · Geografi og Nordisk mytologi ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gud (højere væsen) og Jætte · Gud (højere væsen) og Nordisk mytologi ·
Gyger
De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.
Gyger og Jætte · Gyger og Nordisk mytologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Jætte · Gylfaginning og Nordisk mytologi ·
Kosmogoni
«Skabelsen af lyset» af Gustave Doré, en repræsentation af Bibelens Første Mosebog 1:3 Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse.
Jætte og Kosmogoni · Kosmogoni og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Jætte og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Jætte og Loke · Loke og Nordisk mytologi ·
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Jætte og Magi · Magi og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Jætte og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Jætte og Myte · Myte og Nordisk mytologi ·
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Jætte og Natur · Natur og Nordisk mytologi ·
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Jætte og Nidhug · Nidhug og Nordisk mytologi ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Jætte og Norden · Norden og Nordisk mytologi ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Jætte og Nordisk folklore · Nordisk folklore og Nordisk mytologi ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Jætte og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Jætte og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Jætte og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Jætte og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Jætte og Ragnarok · Nordisk mytologi og Ragnarok ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Jætte og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Jætte og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Jætte og Surt · Nordisk mytologi og Surt ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Jætte og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Jætte og Trold · Nordisk mytologi og Trold ·
Udgårdsloke
Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.
Jætte og Udgårdsloke · Nordisk mytologi og Udgårdsloke ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Jætte og Vætte · Nordisk mytologi og Vætte ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Jætte og Vølvens spådom · Nordisk mytologi og Vølvens spådom ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Jætte og Ymer (nordisk mytologi) · Nordisk mytologi og Ymer (nordisk mytologi) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jætte og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Jætte og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Jætte og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Jætte og Nordisk mytologi
Jætte har 89 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 9.07% = 37 / (89 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jætte og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: