Ligheder mellem Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie
Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Arabere, Avignon, Belgien, England, Gallien, Karl den Store, Karolingerne, Kristendom, Merovinger, Paris, Pipin den Lille, Poitiers, Romerriget.
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Arabere og Karl Martell · Arabere og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Avignon
Avignon er en by i Frankrig.
Avignon og Karl Martell · Avignon og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Belgien og Karl Martell · Belgien og Tidslinje for Frankrigs historie ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Karl Martell · England og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gallien og Karl Martell · Gallien og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl Martell og Karl den Store · Karl den Store og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Karl Martell og Karolingerne · Karolingerne og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Karl Martell og Kristendom · Kristendom og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Karl Martell og Merovinger · Merovinger og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Paris
|navn.
Karl Martell og Paris · Paris og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Karl Martell og Pipin den Lille · Pipin den Lille og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Poitiers
Poitiers (ca. 85.000 indbyggere) er en by i det centrale Frankrig ved floden Clain og hovedstad i departementet Vienne samt i regionen Poitou-Charentes.
Karl Martell og Poitiers · Poitiers og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Karl Martell og Romerriget · Romerriget og Tidslinje for Frankrigs historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie
- Hvad de har til fælles Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie
- Ligheder mellem Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie
Sammenligning mellem Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie
Karl Martell har 163 relationer, mens Tidslinje for Frankrigs historie har 111. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 4.74% = 13 / (163 + 111).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Karl Martell og Tidslinje for Frankrigs historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: