Ligheder mellem Kunst i vikingetiden og Vikinger
Kunst i vikingetiden og Vikinger har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Depotfund, Det Byzantinske Rige, Edda (historiske håndskrifter), Frankerriget, Gotland, Gravhøj, Harald Blåtand, Hedeby, Isle of Man, Jelling, Jernalder, Karl den Store, Keltere, Knud den Store, Kristendommens indførelse i Norden, Lindisfarne, Lund (Sverige), Mammen, Nationalmuseet, Nordeuropa, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Ole Worm, Osebergskibet, Preben Meulengracht Sørensen, Ribe, Romerriget, Runealfabet, Skjald, ..., Snorri Sturluson, Thor, Uppsala, Vikingetid. Expand indeks (4 mere) »
Depotfund
Depotfund med sølvmønter fra omkring år 1700 (British Museum). Et depotfund er et arkæologisk begreb, der dækker over en samling af genstande eller artefakter, der er nedgravet (deponeret), og som ikke har forbindelse til en begravelse.
Depotfund og Kunst i vikingetiden · Depotfund og Vikinger ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Kunst i vikingetiden · Det Byzantinske Rige og Vikinger ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Kunst i vikingetiden · Edda (historiske håndskrifter) og Vikinger ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Kunst i vikingetiden · Frankerriget og Vikinger ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Kunst i vikingetiden · Gotland og Vikinger ·
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P. Madsen 1890 En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet.
Gravhøj og Kunst i vikingetiden · Gravhøj og Vikinger ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Kunst i vikingetiden · Harald Blåtand og Vikinger ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Kunst i vikingetiden · Hedeby og Vikinger ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Isle of Man og Kunst i vikingetiden · Isle of Man og Vikinger ·
Jelling
Jelling er en stationsby i Sydjylland med, beliggende i Jelling Sogn ca.
Jelling og Kunst i vikingetiden · Jelling og Vikinger ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jernalder og Kunst i vikingetiden · Jernalder og Vikinger ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Kunst i vikingetiden · Karl den Store og Vikinger ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Keltere og Kunst i vikingetiden · Keltere og Vikinger ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Kunst i vikingetiden · Knud den Store og Vikinger ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Kunst i vikingetiden · Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger ·
Lindisfarne
Lindisfarne slot. Lindisfarne (også kaldet Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England.
Kunst i vikingetiden og Lindisfarne · Lindisfarne og Vikinger ·
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Kunst i vikingetiden og Lund (Sverige) · Lund (Sverige) og Vikinger ·
Mammen
Mammen er en landsby i Midtjylland med.
Kunst i vikingetiden og Mammen · Mammen og Vikinger ·
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Kunst i vikingetiden og Nationalmuseet · Nationalmuseet og Vikinger ·
Nordeuropa
Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.
Kunst i vikingetiden og Nordeuropa · Nordeuropa og Vikinger ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Kunst i vikingetiden og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vikinger ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Kunst i vikingetiden og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikinger ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Kunst i vikingetiden og Norrønt · Norrønt og Vikinger ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Kunst i vikingetiden og Ole Worm · Ole Worm og Vikinger ·
Osebergskibet
Osebergskibet Osebergskibet Osebergskibet er et norsk vikingeskib.
Kunst i vikingetiden og Osebergskibet · Osebergskibet og Vikinger ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Kunst i vikingetiden og Preben Meulengracht Sørensen · Preben Meulengracht Sørensen og Vikinger ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Kunst i vikingetiden og Ribe · Ribe og Vikinger ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Kunst i vikingetiden og Romerriget · Romerriget og Vikinger ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Kunst i vikingetiden og Runealfabet · Runealfabet og Vikinger ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Kunst i vikingetiden og Skjald · Skjald og Vikinger ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Kunst i vikingetiden og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vikinger ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Kunst i vikingetiden og Thor · Thor og Vikinger ·
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Kunst i vikingetiden og Uppsala · Uppsala og Vikinger ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Kunst i vikingetiden og Vikingetid · Vikinger og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kunst i vikingetiden og Vikinger
- Hvad de har til fælles Kunst i vikingetiden og Vikinger
- Ligheder mellem Kunst i vikingetiden og Vikinger
Sammenligning mellem Kunst i vikingetiden og Vikinger
Kunst i vikingetiden har 103 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 4.55% = 34 / (103 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kunst i vikingetiden og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: