Ligheder mellem Kunst i vikingetiden og Vikingetid
Kunst i vikingetiden og Vikingetid har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Berdalstil, Borrestil, Broastil, Det Byzantinske Rige, Frankerriget, Germansk jernalder, Gotland, Harald Blåtand, Hedeby, Isle of Man, Jelling, Jellingstil, Jernalder, Karl den Store, Knud den Store, Kristendommens indførelse i Norden, Lindisfarne, Lombardiet, Mammenstil, Nationalmuseet, Norden, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Ole Worm, Ribe, Ringerikestil, Stilart, Thor, Tidlig middelalder, ..., Uppland, Urnesstil, Våbensmed, Vikinger. Expand indeks (4 mere) »
Berdalstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Berdalstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra slutningen af germansk jernalder i 8. århundrede og den tidlige vikingetid i første halvdel af 9. århundrede.
Berdalstil og Kunst i vikingetiden · Berdalstil og Vikingetid ·
Borrestil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Borrestilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid.
Borrestil og Kunst i vikingetiden · Borrestil og Vikingetid ·
Broastil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Broastilen eller Osebergstilen) er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra sidste halvdel af 8. århundrede til første halvdel af 9. århundrede. Genstande, der er udsmykket i denne stilart, stammer fra de sidste årtier i germansk jernalder til de første i vikingetiden. Kategoriseringen er foretaget på baggrund af en klassificering af arkæologiske fund og er opkaldt efter fundlokaliten Broa på Gotland og de meget rige gravfund i Osebergskibet fra 830’erne. Tidligere blev Oseberg regnet for en selvstændig stil.Artiklen osebergstil i den svenske Nationalencyklopedin (1994). Stilarten bygger på ældre nordiske kunsttraditioner fra jernalderens dyrestil og er som stilarterne før og efter præget af stiliserede dyrefigurer med snoede bånd og afrundede former. Der er stor variation inden for stil og udtryk, men dyr fremstilles i reglen halvnaturalistisk. Ud over de traditionelle træk har stilen også international inspiration: dens fugle vidner om vesteuropæiske forbindelser, mens dens kattedyr vidner om orientalske. Hovedudbredelsesområdet var Østskandinavien. Broastil er den ældste af vikingetidens stilarter. Almindeligvis deles vikingetidens kunst og kunsthåndværk i stilperioderne: Broa- (Oseberg), Berdal-, Borre-, Jellinge-, Mammen-, Ringerike- og Urnesstil.
Broastil og Kunst i vikingetiden · Broastil og Vikingetid ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Kunst i vikingetiden · Det Byzantinske Rige og Vikingetid ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Kunst i vikingetiden · Frankerriget og Vikingetid ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Kunst i vikingetiden · Germansk jernalder og Vikingetid ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Kunst i vikingetiden · Gotland og Vikingetid ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Kunst i vikingetiden · Harald Blåtand og Vikingetid ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Kunst i vikingetiden · Hedeby og Vikingetid ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Isle of Man og Kunst i vikingetiden · Isle of Man og Vikingetid ·
Jelling
Jelling er en stationsby i Sydjylland med, beliggende i Jelling Sogn ca.
Jelling og Kunst i vikingetiden · Jelling og Vikingetid ·
Jellingstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Jellingstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid.
Jellingstil og Kunst i vikingetiden · Jellingstil og Vikingetid ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jernalder og Kunst i vikingetiden · Jernalder og Vikingetid ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Kunst i vikingetiden · Karl den Store og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Kunst i vikingetiden · Knud den Store og Vikingetid ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Kunst i vikingetiden · Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid ·
Lindisfarne
Lindisfarne slot. Lindisfarne (også kaldet Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England.
Kunst i vikingetiden og Lindisfarne · Lindisfarne og Vikingetid ·
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Kunst i vikingetiden og Lombardiet · Lombardiet og Vikingetid ·
Mammenstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Mammenstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel af 900-tallet og forsvandt i begyndelsen af 11. århundrede.
Kunst i vikingetiden og Mammenstil · Mammenstil og Vikingetid ·
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Kunst i vikingetiden og Nationalmuseet · Nationalmuseet og Vikingetid ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Kunst i vikingetiden og Norden · Norden og Vikingetid ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Kunst i vikingetiden og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Kunst i vikingetiden og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikingetid ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Kunst i vikingetiden og Norrønt · Norrønt og Vikingetid ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Kunst i vikingetiden og Ole Worm · Ole Worm og Vikingetid ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Kunst i vikingetiden og Ribe · Ribe og Vikingetid ·
Ringerikestil
ringerike- og urnesstil.Klæsøe, Iben Skibsted: http://cat.inist.fr/?aModele.
Kunst i vikingetiden og Ringerikestil · Ringerikestil og Vikingetid ·
Stilart
Stilart er en klassificering af stiltræk, der siden det nittende århundrede er brugt i de forskellige teorier om kunstens udvikling.
Kunst i vikingetiden og Stilart · Stilart og Vikingetid ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Kunst i vikingetiden og Thor · Thor og Vikingetid ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Kunst i vikingetiden og Tidlig middelalder · Tidlig middelalder og Vikingetid ·
Uppland
Uppland Uppland (Upland) er en historisk provins (landskap) i Svealand i det østlige Sverige.
Kunst i vikingetiden og Uppland · Uppland og Vikingetid ·
Urnesstil
Urnesstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid og højmiddelalderen, som opstod omkring midten af 11. århundrede og forsvandt mod slutningen af 12. århundrede.
Kunst i vikingetiden og Urnesstil · Urnesstil og Vikingetid ·
Våbensmed
Våbensmed, Nürnberg, 1569. En våbensmed er en smed, der er specialiseret i fremstilling af knive, sværd, daggerter og andre blankvåben ved brug af smedje, hammer, ambolt og andre typer smedeværktøj.
Kunst i vikingetiden og Våbensmed · Våbensmed og Vikingetid ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kunst i vikingetiden og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Kunst i vikingetiden og Vikingetid
- Ligheder mellem Kunst i vikingetiden og Vikingetid
Sammenligning mellem Kunst i vikingetiden og Vikingetid
Kunst i vikingetiden har 103 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 7.07% = 34 / (103 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kunst i vikingetiden og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: