Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lipid

Indeks Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Indholdsfortegnelse

  1. 92 relationer: Abiogenese, Acetyl, Agonist (farmakologi), Alger, Alifatisk forbindelse, Amfifil, Amid (funktionel gruppe), Androgen, Antibiotikum, Antioxidant, Arakidonsyre, Arkæer, Avermectin, Bactoprenol, Betændelse, Biofysik, Biomarkør, Carboxylsyre, Cellemembran, Cellesignalering, Cis-trans-isomeri, Diglycerid, Docosahexaensyre, Escherichia coli, Ester (kemi), Eukaryoter, Fedtsyre, Fedtvæv, Fosfat, Fosfatidylcholin, Fosfatidylinositol, Fosfatidylserin, Fosfolipid, Funktionel gruppe, G-protein-koblede receptorer, Glukokortikoid, Glycerin, Glycerofosfolipid, Glycosylering, Glykosidbinding, Halogener, Hormon, Hydrofil, Hydrofob, Hydrogenbinding, Icosapentaensyre, Ilt, Iltning, Isopren, Kalorie, ... Expand indeks (42 mere) »

  2. Lipider

Abiogenese

Abiogenese er hypotesen om, at organisk liv kan opstå spontant af uorganiske stoffer.

Se Lipid og Abiogenese

Acetyl

Acetyl er en funktionel gruppe med den kemiske formel -COCH3.

Se Lipid og Acetyl

Agonist (farmakologi)

Agonister er betegnelsen for en kategori af stoffer, der kan binde sig til en receptor.

Se Lipid og Agonist (farmakologi)

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Lipid og Alger

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Se Lipid og Alifatisk forbindelse

Amfifil

Fosfolipider er amfifile molekyler, da de har hydrofobe haler, men hydrofile hovedgrupper. En amfifil (fra græsk αμφις, amphis: begge og φιλíα, philia: kærlighed, venskab) er et molekyle med både en hydrofil (vandelskende, polær) og en hydrofob (vandhadende, upolær) del.

Se Lipid og Amfifil

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.

Se Lipid og Amid (funktionel gruppe)

Androgen

Androgen er en betegnelse for alle stoffer, naturlige som syntetiske, der binder sig til androgenreceptorer, og dermed har en stimulerende effekt på maskuline kønskarakteristika.

Se Lipid og Androgen

Antibiotikum

Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Se Lipid og Antibiotikum

Antioxidant

redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).

Se Lipid og Antioxidant

Arakidonsyre

Arakidonsyre (AA, undertiden ARA) er en flerumættet omega-6 fedtsyre 20:04 (ω-6).

Se Lipid og Arakidonsyre

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Se Lipid og Arkæer

Avermectin

Avermectin er fællesnavnet på en række lægemidler med en 16-leddet lakton-ringstruktur, der har en potent virkning mod nematoder (rundorme) og insekter.

Se Lipid og Avermectin

Bactoprenol

Bactoprenol er et lipid syntetiseret af lactobacilli.

Se Lipid og Bactoprenol

Betændelse

Betændelse i åbent sår Betændelse eller inflammation er den mest almindelige og grundlæggende patologiske reaktion.

Se Lipid og Betændelse

Biofysik

url.

Se Lipid og Biofysik

Biomarkør

En biomarkør eller biologisk markør er en målbar indikator af en biologisk tilstand.

Se Lipid og Biomarkør

Carboxylsyre

Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.

Se Lipid og Carboxylsyre

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Lipid og Cellemembran

Cellesignalering

Cellesignalering (kommunikation mellem celler) deles op i 2 hovedgrupper.

Se Lipid og Cellesignalering

Cis-trans-isomeri

''cis''-but-2-en. ''trans''-but-2-en Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser.

Se Lipid og Cis-trans-isomeri

Diglycerid

1,2-diacylglycerol; R angiver fedtsyrekæder Diglycerider, mere korrekt kaldet diacylglyceroler (DAG), er organiske kemiske forbindelser som består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet to fedtsyrer via esterbindinger.

Se Lipid og Diglycerid

Docosahexaensyre

| Section8.

Se Lipid og Docosahexaensyre

Escherichia coli

Escherichia colibakterie. Gramfarvning af E. coli bakterier. Optaget E. coli vækst, vist hurtigere. Escherichia coli (kort E. coli) er nem at kende fra andre bakterier ved hjælp af dens evne til at omdanne laktose ved 44 °C, samt dens vækst og farvereaktion på visse typer af kulturmedier.

Se Lipid og Escherichia coli

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Lipid og Ester (kemi)

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Lipid og Eukaryoter

Fedtsyre

Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.

Se Lipid og Fedtsyre

Fedtvæv

Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).

Se Lipid og Fedtvæv

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Lipid og Fosfat

Fosfatidylcholin

Strukturformlen for fosfatidylcholin. R1 og R2 betegner carbonkæder. Fosfatidylcholiner (PC) er en gruppe fosfolipider indeholdende cholin.

Se Lipid og Fosfatidylcholin

Fosfatidylinositol

Fosfatidylinositol (forkortet PtdIns eller PI) er en stor gruppe komplekse fosfolipider.

Se Lipid og Fosfatidylinositol

Fosfatidylserin

Fosfatidylserin (forkortet Ptd-L-Ser eller PS) er et fosfolipid indeholdende aminosyren serin.

Se Lipid og Fosfatidylserin

Fosfolipid

cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.

Se Lipid og Fosfolipid

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Lipid og Funktionel gruppe

G-protein-koblede receptorer

Animeret model af membrandelen af en 7TM receptor, κ-Opioid-receptoren med en antagonist Krystalstrukturen af den ativerede beta-2 adrenerge receptor (rød) med G-proteiner: Gα (grøn), Gβ (cyan) og Gγ (gul) En 2-D tegning af en GPCR (perlekæden)i en cellemembran.

Se Lipid og G-protein-koblede receptorer

Glukokortikoid

O5 O5 O5 O5 Glukokortikosteroid eller glukokortikoid (glucocorticosteroid, glucocorticoid, glukokortikosteroid eller glukokortikoid) er et hormon med flere virkninger.

Se Lipid og Glukokortikoid

Glycerin

Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.

Se Lipid og Glycerin

Glycerofosfolipid

Glycerofosfolipider, normalt omtalt som fosfolipider, er overalt i naturen, og er nøglekomponenter i cellers lipiddobbeltlag, såvel som medvirkende ved metabolisme og cellesignalering.

Se Lipid og Glycerofosfolipid

Glycosylering

Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.

Se Lipid og Glycosylering

Glykosidbinding

En glykosidbinding er en kovalent binding, der dannes ved en kondensationsreaktion hvor der indgår mindst et kulhydrat.

Se Lipid og Glykosidbinding

Halogener

Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.

Se Lipid og Halogener

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Se Lipid og Hormon

Hydrofil

Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.

Se Lipid og Hydrofil

Hydrofob

Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.

Se Lipid og Hydrofob

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Se Lipid og Hydrogenbinding

Icosapentaensyre

| Section8.

Se Lipid og Icosapentaensyre

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Lipid og Ilt

Iltning

Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Se Lipid og Iltning

Isopren

Isoprens strukturformel. Isopren er en meget vigtig byggesten, som danner grundlaget for biosyntesen af mange biologiske molekyler, f.eks.

Se Lipid og Isopren

Kalorie

Kalorie (symbol cal), ældre enhed for energi (især varmeenergi).

Se Lipid og Kalorie

Karotin

Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.

Se Lipid og Karotin

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Lipid og Kemisk polaritet

Kernereceptor

domæne af androgenreceptoren domæner af den dimere glucocorticoid-receptor Kemiske formler for nogle ligander til kernereceptorer, obs. de lipofile strukturer Kernereceptorer, nukleusreceptorer (NR) eller ligandaktiverede transkriptionsfaktorer er receptorer for hormoner, vitaminer m.m. der regulerer transkriptionen (binder til DNA og tænder og slukker for genekspressionen) for dermed at regulere proteinsyntesen og overordnet styre organismens udvikling, homeostase og stofskifte.

Se Lipid og Kernereceptor

Klatrat

Et klatrat eller en indeslutningsforbindelse er en kemisk substans bestående af et gitter af én type molekyler, der indeslutter en anden type molekyle.

Se Lipid og Klatrat

Kolesterol

| Section8.

Se Lipid og Kolesterol

Kritisk micellekoncentration

Overfladen af en opløsning. Fra top til bund stiger koncentrationen af surfaktanter, og de sætter sig på overfladen. Ved CMC, fra tredje til fjerde billede, begynder surfaktanterne at danne miceller. Den kritiske aggregeringskoncentration (CAC) eller traditionelt den kritiske micellekoncentration (CMC) er den koncentration, hvor surfaktanter i en opløsning begynder at danne aggregater i form af fx miceller.

Se Lipid og Kritisk micellekoncentration

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Lipid og Kulhydrat

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Lipid og Kvælstof

Lecitin

Fosfatidylkolin Lecitin er et andet ord for det fosfolipid, der er hovedbestandelen af cellevægge og andre biologiske membraner, og som findes overalt i levende organismer.

Se Lipid og Lecitin

Lipase

Strukturen af lipasen Fosfolipase A2 Figuren viser hvor fosfolipaserne spalter fosfolipider Lipase er betegnelsen for vandopløselige enzymer, der nedbryder lipid.

Se Lipid og Lipase

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Lipid og Lipid

Mættet fedt

Mættet fedt er triglycerider, som er sammensat af tre mættede fedtsyrer og et glycerolmolekyle.

Se Lipid og Mættet fedt

Metabolit

I biokemien defineres en metabolit som et intermediat eller et slutprodukt i en organismes stofskifte.

Se Lipid og Metabolit

Methylering

Methylering er en kemisk process hvor en methylgruppe (CH3-) indsættes i et andet molekyle.

Se Lipid og Methylering

Micelle

Micelle i en vandig opløsning. De hydrofile hoveder vender ud mod vandet, mens de hydrofobe haler er inde i micellen. En amfifil er et molekyle, der består af en hydrofil og en hydrofob del.

Se Lipid og Micelle

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Lipid og Molekyle

Monoglycerid

Monoglycerid er en type glycerid, som består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet en fedtsyre med en esterbinding.

Se Lipid og Monoglycerid

Oliesyre

Kemisk struktur af en oliesyre Oliesyre er en fedtsyre, der forekommer naturligt i forskellige animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier.

Se Lipid og Oliesyre

Opløselighed

Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.

Se Lipid og Opløselighed

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Se Lipid og Organel

Palmitinsyre

Modeller af palmitinsyre Palmitinsyren har et højt smeltepunkt, og er derfor egnet til sæber som skal formes.

Se Lipid og Palmitinsyre

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Lipid og Protein

Quinon

Quinoner danner en stor og vigtig gruppe af organiske forbindelser, der kan opfattes som oxidationsprodukter af aromater, og specielt fenoler.

Se Lipid og Quinon

Remanens

Remanens er det fænomen, at visse magnetiske materialer, der som udgangspunkt ikke har deres eget magnetfelt (som en magnet), kan blive "magnetiseret" af et eksternt felt, så de fungerer som en (svag) magnet i sig selv, også når det eksterne magnetfelt fjernes.

Se Lipid og Remanens

Sædcelle

Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.

Se Lipid og Sædcelle

Selvsamling

komplekser. Selvsamling refererer til, at molekyler spontant kan danne strukturer (aggregater).

Se Lipid og Selvsamling

Serin

Serin (også Ser eller S) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Lipid og Serin

Sterol

Sterols kemiske struktur Cholesterol, det centrale steroid som precursor for andre steroider. Cholesterol er en sterol Steroler er en klasse organiske forbindelser som forekommer naturligt i både planter og dyr.

Se Lipid og Sterol

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Lipid og Stofskifte

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Lipid og Svampe

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Lipid og Svovl

Terpen

fyrretræ. Terpener er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, som f.eks.

Se Lipid og Terpen

Testosteron

Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle anabole steroid Dianabol Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.

Se Lipid og Testosteron

Tetracyklin-antibiotika

Den fælles kemiske struktur af tetracykliner. Tetracyklin-antibiotika er en gruppe bredspektrede antibiotika, som dog har mistet meget af deres nytte på grund af udbredt resistens.

Se Lipid og Tetracyklin-antibiotika

Triglycerid

Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.

Se Lipid og Triglycerid

Vesikel

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.

Se Lipid og Vesikel

Vitamin

Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.

Se Lipid og Vitamin

Vitamin A

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.

Se Lipid og Vitamin A

Vitamin D

Cholecalciferol, vitamin D3, der dannes i menneskekroppen Vitamin D (eller calciferol) optages i inaktiv form gennem kosten eller dannes ved solbestråling af huden.

Se Lipid og Vitamin D

Vitamin E

Vitamin E i formen alfa-tokoferol Vitamin E (eller tokoferol) er et vitamin, der beskytter kroppens celler mod nedbrydelse fra især skadelige stoffer fra stofskiftet.

Se Lipid og Vitamin E

Vitamin K

Kemisk formel for Vitamin K1 ''Fyllokinon'' Vitamin K (eller menadion) er et fedtopløseligt vitamin, der er af betydning for blodets evne til at størkne og for knogledannelsen.

Se Lipid og Vitamin K

Voks

Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.

Se Lipid og Voks

Se også

Lipider

Også kendt som Fedt, Fedtstof, Lipider.

, Karotin, Kemisk polaritet, Kernereceptor, Klatrat, Kolesterol, Kritisk micellekoncentration, Kulhydrat, Kvælstof, Lecitin, Lipase, Lipid, Mættet fedt, Metabolit, Methylering, Micelle, Molekyle, Monoglycerid, Oliesyre, Opløselighed, Organel, Palmitinsyre, Protein, Quinon, Remanens, Sædcelle, Selvsamling, Serin, Sterol, Stofskifte, Svampe, Svovl, Terpen, Testosteron, Tetracyklin-antibiotika, Triglycerid, Vesikel, Vitamin, Vitamin A, Vitamin D, Vitamin E, Vitamin K, Voks.