Ligheder mellem Litauen og Litauens historie
Litauen og Litauens historie har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Algirdas af Litauen, Antanas Smetona, Šiauliai, Žemaitija, Den Liviske Orden, Den Russiske Revolution 1905, Den Tyske Orden, Estland, Finland, Folkeforbundet, Gediminas af Litauen, Januaropstanden (1863), Kasimir 4. Jagiellon af Polen, Kaunas, Kęstutis af Litauen, Klaipėda-regionens historie, Letland, Lille Litauen, Litauens uafhængighedserklæring, Lublinunionen, Mindaugas af Litauen, Podolien, Polen, Polens tre delinger, Preussen, Sankt Petersborg, Seimas, Slaget ved Tannenberg (1410), Tatarer (tyrkisk folk), Ukmergė, ..., USA, Vilnius, Vladislav 2. Jagello af Polen, Volhynien, Vytautas den Store af Litauen, 1. verdenskrig, 16. februar. Expand indeks (7 mere) »
Algirdas af Litauen
Algirdas (Альгерд, Olgierd) (* ca. 1296 – † maj 1377) var storfyrste i det middelalderlige Litauen fra 1345 til 1377, der da bestod af det nuværende Litauen og store dele af det nuværende Hviderusland og Ukraine.
Algirdas af Litauen og Litauen · Algirdas af Litauen og Litauens historie ·
Antanas Smetona
Antanas Smetona (født 10. august 1874 i Užulėnis, Litauen, død 9. januar 1944 i Cleveland, Ohio, USA) var en ledende litauisk politiker i det selvstændige Litauen i mellemkrigstiden mellem 1918 og 1940.
Antanas Smetona og Litauen · Antanas Smetona og Litauens historie ·
Šiauliai
Peter og Paul kirken i Šiauliai Šiauliai er den fjerdefolkerigeste by i Litauen med et indbyggertal på 120.934(2011) beliggende i det nordlige af landet.
Šiauliai og Litauen · Šiauliai og Litauens historie ·
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Litauen og Žemaitija · Litauens historie og Žemaitija ·
Den Liviske Orden
Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.
Den Liviske Orden og Litauen · Den Liviske Orden og Litauens historie ·
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Den Russiske Revolution 1905 og Litauen · Den Russiske Revolution 1905 og Litauens historie ·
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Den Tyske Orden og Litauen · Den Tyske Orden og Litauens historie ·
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Estland og Litauen · Estland og Litauens historie ·
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finland og Litauen · Finland og Litauens historie ·
Folkeforbundet
Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25. januar 1919 som en del af Versailles-traktaten, der afsluttede 1. verdenskrig.
Folkeforbundet og Litauen · Folkeforbundet og Litauens historie ·
Gediminas af Litauen
Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.
Gediminas af Litauen og Litauen · Gediminas af Litauen og Litauens historie ·
Januaropstanden (1863)
"Polen 1863", maleri af Jan Matejko, polske oprørere venter på transport til Sibirien Januaropstanden (powstanie styczniowe, 1863 m. sukilimas) var et oprør fra indbyggerne i det forhenværende den polsk-litauiske realunion (dagens Polen, Litauen, Hviderusland, Letland og dele af Ukraine og vestlige dele af Rusland).
Januaropstanden (1863) og Litauen · Januaropstanden (1863) og Litauens historie ·
Kasimir 4. Jagiellon af Polen
Kasimir IV af Polen (Kazimierz IV Jagiellończyk,; Kazimieras Jogailaitis), født 30. november 1427, død 7. juni 1492, var fra Gediminas-slægten, storfyrste af Litauen fra 1440 og konge af Polen fra 1447.
Kasimir 4. Jagiellon af Polen og Litauen · Kasimir 4. Jagiellon af Polen og Litauens historie ·
Kaunas
Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.
Kaunas og Litauen · Kaunas og Litauens historie ·
Kęstutis af Litauen
Kęstutis Kęstutis (Кейстут født ca. 1297, død 3. august eller 15. august 1382 i Kreva) var en fyrste i Storfyrstendømmet Litauen.
Kęstutis af Litauen og Litauen · Kęstutis af Litauen og Litauens historie ·
Klaipėda-regionens historie
Historisk tegning af byen Memel Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen Memellands flag fra 1919 til 1924 og ''de facto'' frem til 1939 Memellands frimærker fra 1920 til 1925 Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919 under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet.
Klaipėda-regionens historie og Litauen · Klaipėda-regionens historie og Litauens historie ·
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letland og Litauen · Letland og Litauens historie ·
Lille Litauen
Lille Litauens flag Lille Litauen Baltiske stammer omkring 1200-tallet Lille Litauen (Mažoji Lietuva, Kleinlitauen, Litwa Mniejsza, Máлая Литвá eller preussisk Litauen Prūsų Lietuva, Preußisch-Lithuania, Litwa Pruska) er en af de fem historiske landsdele i Litauen, det tidligere Østpreussen og Preussen, hvor de preussiske litauere (Lietuvininkai) boede.
Lille Litauen og Litauen · Lille Litauen og Litauens historie ·
Litauens uafhængighedserklæring
Litauens uafhængighedserklæring (Lietuvos Nepriklausomybės Aktas) var et dokument udstedt af Taryba den 16. februar 1918.
Litauen og Litauens uafhængighedserklæring · Litauens historie og Litauens uafhængighedserklæring ·
Lublinunionen
Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.
Litauen og Lublinunionen · Litauens historie og Lublinunionen ·
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Litauen og Mindaugas af Litauen · Litauens historie og Mindaugas af Litauen ·
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Litauen og Podolien · Litauens historie og Podolien ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Litauen og Polen · Litauens historie og Polen ·
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Litauen og Polens tre delinger · Litauens historie og Polens tre delinger ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Litauen og Preussen · Litauens historie og Preussen ·
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991. En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Litauen og Sankt Petersborg · Litauens historie og Sankt Petersborg ·
Seimas
Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.
Litauen og Seimas · Litauens historie og Seimas ·
Slaget ved Tannenberg (1410)
Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.
Litauen og Slaget ved Tannenberg (1410) · Litauens historie og Slaget ved Tannenberg (1410) ·
Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.
Litauen og Tatarer (tyrkisk folk) · Litauens historie og Tatarer (tyrkisk folk) ·
Ukmergė
Ukmergė er en by i det centrale Litauen i Vilnius apskritis, 74 km nord for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Litauen og Ukmergė · Litauens historie og Ukmergė ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Litauen og USA · Litauens historie og USA ·
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Litauen og Vilnius · Litauens historie og Vilnius ·
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen · Litauens historie og Vladislav 2. Jagello af Polen ·
Volhynien
Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien. Området har nogle af det ældste slaviske bosættelser i Europa. En del af det historiske Volhynien danner nu Volyn, Rivne, og dele af Zjytomyr, Ternopil og Khmelnytskyj oblaster i Ukraine, samt dele af det polske voivodskab Województwo lubelskie).
Litauen og Volhynien · Litauens historie og Volhynien ·
Vytautas den Store af Litauen
Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.
Litauen og Vytautas den Store af Litauen · Litauens historie og Vytautas den Store af Litauen ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Litauen · 1. verdenskrig og Litauens historie ·
16. februar
16.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Litauen og Litauens historie
- Hvad de har til fælles Litauen og Litauens historie
- Ligheder mellem Litauen og Litauens historie
Sammenligning mellem Litauen og Litauens historie
Litauen har 298 relationer, mens Litauens historie har 106. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 9.16% = 37 / (298 + 106).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Litauen og Litauens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: