Logik og Matematik

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Logik og Matematik

Logik vs. Matematik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos. Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Aksiom og Logik · Aksiom og Matematik · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Logik · Aristoteles og Matematik · Se mere »

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Bevis (matematik) og Logik · Bevis (matematik) og Matematik · Se mere »

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Datalogi og Logik · Datalogi og Matematik · Se mere »

Deduktion

Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.

Deduktion og Logik · Deduktion og Matematik · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Logik · Filosofi og Matematik · Se mere »

Matematisk logik

Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.

Logik og Matematisk logik · Matematik og Matematisk logik · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Logik og Mængdelære · Mængdelære og Matematik · Se mere »

Modus ponens

Modus ponens er navnet på en syllogisme indenfor klassisk logik.

Logik og Modus ponens · Matematik og Modus ponens · Se mere »

Modus tollens

Modus tollens er en gyldig syllogisme (argumentationsform): I naturligt sprog: I formel logik (sætningslogik): ("p medfører/så q, ikke-q, ergo ikke-p") I mængdelære: ("P er en delmængde af Q. x er ikke i Q. Derfor, er x ikke i P.").

Logik og Modus tollens · Matematik og Modus tollens · Se mere »

Sætning (matematik)

En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.

Logik og Sætning (matematik) · Matematik og Sætning (matematik) · Se mere »