Logik og Matematisk logik

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Logik og Matematisk logik

Logik vs. Matematisk logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos. Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Aksiom og Logik · Aksiom og Matematisk logik · Se mere »

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Bevis (matematik) og Logik · Bevis (matematik) og Matematisk logik · Se mere »

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Datalogi og Logik · Datalogi og Matematisk logik · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Logik · Filosofi og Matematisk logik · Se mere »

Gottlob Frege

Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.

Gottlob Frege og Logik · Gottlob Frege og Matematisk logik · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Logik og Matematik · Matematik og Matematisk logik · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Logik og Mængdelære · Mængdelære og Matematisk logik · Se mere »

Prædikatslogik

Prædikatslogik er en del af logik, som findes indenfor hhv.

Logik og Prædikatslogik · Matematisk logik og Prædikatslogik · Se mere »

Syllogisme

Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..

Logik og Syllogisme · Matematisk logik og Syllogisme · Se mere »