Ligheder mellem Logik og Videnskabshistorie
Logik og Videnskabshistorie har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Aksiom, Aristoteles, Bevis (matematik), Deduktion, Hypotese, Induktion (metode), Logos, Matematik, Sætning (matematik).
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Aksiom og Logik · Aksiom og Videnskabshistorie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Logik · Aristoteles og Videnskabshistorie ·
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Bevis (matematik) og Logik · Bevis (matematik) og Videnskabshistorie ·
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Deduktion og Logik · Deduktion og Videnskabshistorie ·
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Hypotese og Logik · Hypotese og Videnskabshistorie ·
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Induktion (metode) og Logik · Induktion (metode) og Videnskabshistorie ·
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Logik og Logos · Logos og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Logik og Matematik · Matematik og Videnskabshistorie ·
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Logik og Sætning (matematik) · Sætning (matematik) og Videnskabshistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Logik og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Logik og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Logik og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Logik og Videnskabshistorie
Logik har 30 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 4.71% = 9 / (30 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Logik og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: