Ligheder mellem Metafysik og Universalieproblemet
Metafysik og Universalieproblemet har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Agnosticisme, Alfred North Whitehead, Aristoteles, Augustin, Empiri, Erkendelsesteori, Filosofi i middelalderen, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Græsk (sprog), Idealisme, Immanuel Kant, Johann Gottlieb Fichte, Kristendom, Kritik af den rene fornuft, Logisk positivisme, Martin Heidegger, Materialisme, Metafysik (Aristoteles), Ontologi (filosofi), Phaidon, Platon, René Descartes, Thomas Aquinas, Tid, Willard Van Orman Quine.
Agnosticisme
Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.
Agnosticisme og Metafysik · Agnosticisme og Universalieproblemet ·
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Alfred North Whitehead og Metafysik · Alfred North Whitehead og Universalieproblemet ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Metafysik · Aristoteles og Universalieproblemet ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Metafysik · Augustin og Universalieproblemet ·
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Empiri og Metafysik · Empiri og Universalieproblemet ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Metafysik · Erkendelsesteori og Universalieproblemet ·
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Filosofi i middelalderen og Metafysik · Filosofi i middelalderen og Universalieproblemet ·
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Metafysik · Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Universalieproblemet ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Gottfried Wilhelm Leibniz og Metafysik · Gottfried Wilhelm Leibniz og Universalieproblemet ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Metafysik · Græsk (sprog) og Universalieproblemet ·
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Idealisme og Metafysik · Idealisme og Universalieproblemet ·
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Immanuel Kant og Metafysik · Immanuel Kant og Universalieproblemet ·
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Johann Gottlieb Fichte og Metafysik · Johann Gottlieb Fichte og Universalieproblemet ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Metafysik · Kristendom og Universalieproblemet ·
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Kritik af den rene fornuft og Metafysik · Kritik af den rene fornuft og Universalieproblemet ·
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Logisk positivisme og Metafysik · Logisk positivisme og Universalieproblemet ·
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Martin Heidegger og Metafysik · Martin Heidegger og Universalieproblemet ·
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Materialisme og Metafysik · Materialisme og Universalieproblemet ·
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Metafysik og Metafysik (Aristoteles) · Metafysik (Aristoteles) og Universalieproblemet ·
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Metafysik og Ontologi (filosofi) · Ontologi (filosofi) og Universalieproblemet ·
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.
Metafysik og Phaidon · Phaidon og Universalieproblemet ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Metafysik og Platon · Platon og Universalieproblemet ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Metafysik og René Descartes · René Descartes og Universalieproblemet ·
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Metafysik og Thomas Aquinas · Thomas Aquinas og Universalieproblemet ·
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Metafysik og Tid · Tid og Universalieproblemet ·
Willard Van Orman Quine
Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.
Metafysik og Willard Van Orman Quine · Universalieproblemet og Willard Van Orman Quine ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Metafysik og Universalieproblemet
- Hvad de har til fælles Metafysik og Universalieproblemet
- Ligheder mellem Metafysik og Universalieproblemet
Sammenligning mellem Metafysik og Universalieproblemet
Metafysik har 72 relationer, mens Universalieproblemet har 207. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 9.32% = 26 / (72 + 207).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Metafysik og Universalieproblemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: