Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Middelalderen og Umayyade-kalifatet
Middelalderen og Umayyade-kalifatet har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Abbaside-kalifatet, Al-Andalus, Arabiske Halvø, Bagdad, Córdoba-kalifatet, Den Iberiske Halvø, Det Byzantinske Rige, Egypten, Frankere, Fresko, Græsk (sprog), Iran, Jødedom, Jerusalem, Jorden, Karl Martell, Kristendom, Muhammed, Nordafrika, Pipin den Lille, Pyrenæerne, Reconquista, Senantikken, Skat, Slaget ved Poitiers, Syrien, Visigoter.
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Abbaside-kalifatet og Middelalderen · Abbaside-kalifatet og Umayyade-kalifatet ·
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Al-Andalus og Middelalderen · Al-Andalus og Umayyade-kalifatet ·
Arabiske Halvø
Den Arabiske Halvø set fra rummet. Den Arabiske Halvø eller Arabien er en halvø i Sydvestasien beliggende hvor Asien støder op til Afrika.
Arabiske Halvø og Middelalderen · Arabiske Halvø og Umayyade-kalifatet ·
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Bagdad og Middelalderen · Bagdad og Umayyade-kalifatet ·
Córdoba-kalifatet
Córdoba-kalifatet var et kalifat i Al-Andalus (den islamiske Iberiske Halvø) og eksisterede fra 929 til 1031.
Córdoba-kalifatet og Middelalderen · Córdoba-kalifatet og Umayyade-kalifatet ·
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Den Iberiske Halvø og Middelalderen · Den Iberiske Halvø og Umayyade-kalifatet ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Middelalderen · Det Byzantinske Rige og Umayyade-kalifatet ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Egypten og Middelalderen · Egypten og Umayyade-kalifatet ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Middelalderen · Frankere og Umayyade-kalifatet ·
Fresko
Fresko af Michel Corneille den ældre (1601-1664) i kirken Saint-Nicolas-des-Champs i Paris. Freskomaling (fra italiensk:buon fresco eller a fresco) består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder intonaco på italiensk.
Fresko og Middelalderen · Fresko og Umayyade-kalifatet ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Middelalderen · Græsk (sprog) og Umayyade-kalifatet ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Iran og Middelalderen · Iran og Umayyade-kalifatet ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jødedom og Middelalderen · Jødedom og Umayyade-kalifatet ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Jerusalem og Middelalderen · Jerusalem og Umayyade-kalifatet ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Middelalderen · Jorden og Umayyade-kalifatet ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Karl Martell og Middelalderen · Karl Martell og Umayyade-kalifatet ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Middelalderen · Kristendom og Umayyade-kalifatet ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Middelalderen og Muhammed · Muhammed og Umayyade-kalifatet ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Middelalderen og Nordafrika · Nordafrika og Umayyade-kalifatet ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Middelalderen og Pipin den Lille · Pipin den Lille og Umayyade-kalifatet ·
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Middelalderen og Pyrenæerne · Pyrenæerne og Umayyade-kalifatet ·
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Middelalderen og Reconquista · Reconquista og Umayyade-kalifatet ·
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Middelalderen og Senantikken · Senantikken og Umayyade-kalifatet ·
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Middelalderen og Skat · Skat og Umayyade-kalifatet ·
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Middelalderen og Slaget ved Poitiers · Slaget ved Poitiers og Umayyade-kalifatet ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Middelalderen og Syrien · Syrien og Umayyade-kalifatet ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Middelalderen og Visigoter · Umayyade-kalifatet og Visigoter ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Middelalderen og Umayyade-kalifatet
- Hvad de har til fælles Middelalderen og Umayyade-kalifatet
- Ligheder mellem Middelalderen og Umayyade-kalifatet
Sammenligning mellem Middelalderen og Umayyade-kalifatet
Middelalderen har 584 relationer, mens Umayyade-kalifatet har 200. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 3.44% = 27 / (584 + 200).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Middelalderen og Umayyade-kalifatet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
