Ligheder mellem Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi
Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi har 54 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Aser, Asetro, Asgård, Ask og Embla, Ældre Edda, Balder, Chaos, Dværg (mytologi), Eskatologi, Fenrisulven, Frej, Garm, Germansk jernalder, Ginnungagap, Græsk mytologi, Grímnismál, Gro Steinsland, Gylfaginning, Høder, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Kosmologi (religion), Kristendommens indførelse i Norden, Loke, Margaret Clunies Ross, Mennesket i nordisk religion, Morten Warmind, ..., Muspel, Myte, Nidhug, Nordisk religion, Norne, Odin, Ofring, Ragnarok, Rigs vandring, Ritual, Romersk jernalder, Runealfabet, Saga, Snorri Sturluson, Stednavn, Thor, Valhal, Vaner, Vætte, Vølvens spådom, Vikingetid, Ymer (nordisk mytologi), Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (24 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Nordisk kosmologi · Adam af Bremen og Nordisk mytologi ·
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Nordisk kosmologi · Aser og Nordisk mytologi ·
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Asetro og Nordisk kosmologi · Asetro og Nordisk mytologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk kosmologi · Asgård og Nordisk mytologi ·
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla og Nordisk kosmologi · Ask og Embla og Nordisk mytologi ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Nordisk kosmologi · Ældre Edda og Nordisk mytologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Nordisk kosmologi · Balder og Nordisk mytologi ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Nordisk kosmologi · Chaos og Nordisk mytologi ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Nordisk kosmologi · Dværg (mytologi) og Nordisk mytologi ·
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Eskatologi og Nordisk kosmologi · Eskatologi og Nordisk mytologi ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Nordisk kosmologi · Fenrisulven og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Nordisk kosmologi · Frej og Nordisk mytologi ·
Garm
Garm eller "Helvedeshunden" er et dyr, som står bundet i Gnipahulen ved nedgangen til Hel og hyler, så snart der ankommer nye afdøde.
Garm og Nordisk kosmologi · Garm og Nordisk mytologi ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Nordisk kosmologi · Germansk jernalder og Nordisk mytologi ·
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Ginnungagap og Nordisk kosmologi · Ginnungagap og Nordisk mytologi ·
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Græsk mytologi og Nordisk kosmologi · Græsk mytologi og Nordisk mytologi ·
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Grímnismál og Nordisk kosmologi · Grímnismál og Nordisk mytologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Nordisk kosmologi · Gro Steinsland og Nordisk mytologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Nordisk kosmologi · Gylfaginning og Nordisk mytologi ·
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Høder og Nordisk kosmologi · Høder og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Nordisk kosmologi · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Nordisk kosmologi · Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk kosmologi · Jætte og Nordisk mytologi ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Nordisk kosmologi · Kosmologi (religion) og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk kosmologi · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Loke og Nordisk kosmologi · Loke og Nordisk mytologi ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Nordisk kosmologi · Margaret Clunies Ross og Nordisk mytologi ·
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Morten Warmind og Nordisk kosmologi · Morten Warmind og Nordisk mytologi ·
Muspel
Muspel er en jætte i nordisk mytologi.
Muspel og Nordisk kosmologi · Muspel og Nordisk mytologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Myte og Nordisk kosmologi · Myte og Nordisk mytologi ·
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Nidhug og Nordisk kosmologi · Nidhug og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk kosmologi og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Nordisk kosmologi og Norne · Nordisk mytologi og Norne ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk kosmologi og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Nordisk kosmologi og Ofring · Nordisk mytologi og Ofring ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Nordisk kosmologi og Ragnarok · Nordisk mytologi og Ragnarok ·
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Nordisk kosmologi og Rigs vandring · Nordisk mytologi og Rigs vandring ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Nordisk kosmologi og Ritual · Nordisk mytologi og Ritual ·
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Nordisk kosmologi og Romersk jernalder · Nordisk mytologi og Romersk jernalder ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk kosmologi og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk kosmologi og Saga · Nordisk mytologi og Saga ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk kosmologi og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk kosmologi og Stednavn · Nordisk mytologi og Stednavn ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Nordisk kosmologi og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Nordisk kosmologi og Valhal · Nordisk mytologi og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Nordisk kosmologi og Vaner · Nordisk mytologi og Vaner ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Nordisk kosmologi og Vætte · Nordisk mytologi og Vætte ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Nordisk kosmologi og Vølvens spådom · Nordisk mytologi og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Nordisk kosmologi og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Nordisk kosmologi og Ymer (nordisk mytologi) · Nordisk mytologi og Ymer (nordisk mytologi) ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Nordisk kosmologi og Ynglingesaga · Nordisk mytologi og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Nordisk kosmologi og Yngre Edda · Nordisk mytologi og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi
Nordisk kosmologi har 137 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 54, den Jaccard indekset er 11.84% = 54 / (137 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: