Ligheder mellem Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion
Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion har 54 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Antikken, Arkæologi, Asgård, Beovulfkvadet, Brakteat, Digt, Edda (historiske håndskrifter), Elverfolk, Frej, Freja, Germansk jernalder, Germanske sprog, Gro Steinsland, Hørg, Heimskringla, Helleristning, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jens Peter Schjødt, Kosmologi (religion), Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Magi, Margaret Clunies Ross, Menneskeofring, Middelalderen, Mjølner, Morten Warmind, Nisse, ..., Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norne, Odin, Ofring, Preben Meulengracht Sørensen, Religion, Religion i nordisk bronzealder, Ritual, Romersk jernalder, Runealfabet, Runesten, Saga, Samisk religion, Sejd, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Thor, Valhal, Vaner, Vætte, Vølve. Expand indeks (24 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Nordisk mytologi · Adam af Bremen og Ritualer i nordisk religion ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Nordisk mytologi · Antikken og Ritualer i nordisk religion ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Nordisk mytologi · Arkæologi og Ritualer i nordisk religion ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk mytologi · Asgård og Ritualer i nordisk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Nordisk mytologi · Beovulfkvadet og Ritualer i nordisk religion ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Nordisk mytologi · Brakteat og Ritualer i nordisk religion ·
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Digt og Nordisk mytologi · Digt og Ritualer i nordisk religion ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi · Edda (historiske håndskrifter) og Ritualer i nordisk religion ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Nordisk mytologi · Elverfolk og Ritualer i nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Nordisk mytologi · Frej og Ritualer i nordisk religion ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Nordisk mytologi · Freja og Ritualer i nordisk religion ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Nordisk mytologi · Germansk jernalder og Ritualer i nordisk religion ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk mytologi · Germanske sprog og Ritualer i nordisk religion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Nordisk mytologi · Gro Steinsland og Ritualer i nordisk religion ·
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Hørg og Nordisk mytologi · Hørg og Ritualer i nordisk religion ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Nordisk mytologi · Heimskringla og Ritualer i nordisk religion ·
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Helleristning og Nordisk mytologi · Helleristning og Ritualer i nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi · Hilda Ellis Davidson og Ritualer i nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk mytologi · Jætte og Ritualer i nordisk religion ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Jens Peter Schjødt og Nordisk mytologi · Jens Peter Schjødt og Ritualer i nordisk religion ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Nordisk mytologi · Kosmologi (religion) og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Nordisk mytologi · Kristendom og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi · Kristendommens indførelse i Norden og Ritualer i nordisk religion ·
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Magi og Nordisk mytologi · Magi og Ritualer i nordisk religion ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Nordisk mytologi · Margaret Clunies Ross og Ritualer i nordisk religion ·
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Menneskeofring og Nordisk mytologi · Menneskeofring og Ritualer i nordisk religion ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Nordisk mytologi · Middelalderen og Ritualer i nordisk religion ·
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Mjølner og Nordisk mytologi · Mjølner og Ritualer i nordisk religion ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Morten Warmind og Nordisk mytologi · Morten Warmind og Ritualer i nordisk religion ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nisse og Nordisk mytologi · Nisse og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Nordisk folklore og Nordisk mytologi · Nordisk folklore og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi · Nordisk kosmologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Nordisk mytologi og Norne · Norne og Ritualer i nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk mytologi og Odin · Odin og Ritualer i nordisk religion ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Nordisk mytologi og Ofring · Ofring og Ritualer i nordisk religion ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen · Preben Meulengracht Sørensen og Ritualer i nordisk religion ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Nordisk mytologi og Religion · Religion og Ritualer i nordisk religion ·
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Nordisk mytologi og Religion i nordisk bronzealder · Religion i nordisk bronzealder og Ritualer i nordisk religion ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Nordisk mytologi og Ritual · Ritual og Ritualer i nordisk religion ·
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Nordisk mytologi og Romersk jernalder · Ritualer i nordisk religion og Romersk jernalder ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk mytologi og Runealfabet · Ritualer i nordisk religion og Runealfabet ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Nordisk mytologi og Runesten · Ritualer i nordisk religion og Runesten ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk mytologi og Saga · Ritualer i nordisk religion og Saga ·
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Nordisk mytologi og Samisk religion · Ritualer i nordisk religion og Samisk religion ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Nordisk mytologi og Sejd · Ritualer i nordisk religion og Sejd ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk mytologi og Snorri Sturluson · Ritualer i nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk mytologi og Stednavn · Ritualer i nordisk religion og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Nordisk mytologi og Tacitus · Ritualer i nordisk religion og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Nordisk mytologi og Thor · Ritualer i nordisk religion og Thor ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Nordisk mytologi og Valhal · Ritualer i nordisk religion og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Nordisk mytologi og Vaner · Ritualer i nordisk religion og Vaner ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Nordisk mytologi og Vætte · Ritualer i nordisk religion og Vætte ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Nordisk mytologi og Vølve · Ritualer i nordisk religion og Vølve ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion
- Hvad de har til fælles Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion
- Ligheder mellem Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion
Sammenligning mellem Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion
Nordisk mytologi har 319 relationer, mens Ritualer i nordisk religion har 135. Da de har til fælles 54, den Jaccard indekset er 11.89% = 54 / (319 + 135).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: