Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Nordisk mytologi og Nordisk religion
Nordisk mytologi og Nordisk religion har 100 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Arkæologi, Arkeologisk museum (Stavanger), Aser, Asetro, Asgård, Ældre Edda, Beovulfkvadet, Chaos, Den islandske fristat, Diser, Elverfolk, Fenrisulven, Forn Siðr, Frej, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gesta Danorum, Gravgave, Græsk-ortodoks ikonografi, Gro Steinsland, Gud (højere væsen), Gylfaginning, Hávamál, Hørg, Hedenskab, ..., Heimskringla, Helleristning, Henning Kure, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jens Peter Schjødt, Jernalder, Jupiter (gud), Keltere, Kenning, Kosmologi (religion), Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Latin, Loke, Margaret Clunies Ross, Mars (gud), Mennesket i nordisk religion, Morten Warmind, Myte, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, Nationalromantikken, Nibelungens Ring, Nisse, Njord, Nordisk kosmologi, Norne, Norrønt, Nyhedenskab, Odin, Ofring, Okkultisme, Olaus Magnus, Preben Meulengracht Sørensen, Ragnarok, Religiøs forandring, Religion, Richard Wagner, Rigs vandring, Ritual, Ritualer i nordisk religion, Romantikken, Romerriget, Runealfabet, Runesten, Saga, Saxo Grammaticus, Sejd, Semantik, Skjald, Snorri Sturluson, Social ulighed, Solvognen, Stednavn, Tacitus, Teologi, Thors brudefærd, Trold, Tyr (gud), Valhal, Vaner, Vætte, Vølve, Vølvens spådom, Vikingetid, Ymer (nordisk mytologi), Yngre Edda, 2. verdenskrig. Expand indeks (70 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Nordisk mytologi · Adam af Bremen og Nordisk religion ·
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk religion ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Nordisk mytologi · Arkæologi og Nordisk religion ·
Arkeologisk museum (Stavanger)
Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger (AM eller AmS) er fra 1.
Arkeologisk museum (Stavanger) og Nordisk mytologi · Arkeologisk museum (Stavanger) og Nordisk religion ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Nordisk mytologi · Aser og Nordisk religion ·
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Asetro og Nordisk mytologi · Asetro og Nordisk religion ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk mytologi · Asgård og Nordisk religion ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Nordisk mytologi · Ældre Edda og Nordisk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Nordisk mytologi · Beovulfkvadet og Nordisk religion ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Nordisk mytologi · Chaos og Nordisk religion ·
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Den islandske fristat og Nordisk mytologi · Den islandske fristat og Nordisk religion ·
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.
Diser og Nordisk mytologi · Diser og Nordisk religion ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Nordisk mytologi · Elverfolk og Nordisk religion ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Nordisk mytologi · Fenrisulven og Nordisk religion ·
Forn Siðr
Trossamfundets logo. Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark (i daglig tale blot Forn Siðr) er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro.
Forn Siðr og Nordisk mytologi · Forn Siðr og Nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Nordisk mytologi · Frej og Nordisk religion ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Nordisk mytologi · Germania (Tacitus) og Nordisk religion ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Nordisk mytologi · Germansk religion og Nordisk religion ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Germanske folkeslag og Nordisk mytologi · Germanske folkeslag og Nordisk religion ·
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi · Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk mytologi · Germanske sprog og Nordisk religion ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gesta Danorum og Nordisk mytologi · Gesta Danorum og Nordisk religion ·
Gravgave
En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.
Gravgave og Nordisk mytologi · Gravgave og Nordisk religion ·
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Græsk-ortodoks ikonografi og Nordisk mytologi · Græsk-ortodoks ikonografi og Nordisk religion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Nordisk mytologi · Gro Steinsland og Nordisk religion ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gud (højere væsen) og Nordisk mytologi · Gud (højere væsen) og Nordisk religion ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Nordisk mytologi · Gylfaginning og Nordisk religion ·
Hávamál
Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.
Hávamál og Nordisk mytologi · Hávamál og Nordisk religion ·
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Hørg og Nordisk mytologi · Hørg og Nordisk religion ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Nordisk mytologi · Hedenskab og Nordisk religion ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Nordisk mytologi · Heimskringla og Nordisk religion ·
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Helleristning og Nordisk mytologi · Helleristning og Nordisk religion ·
Henning Kure
Henning Kure (født 11. december 1953 i Hoptrup) er en dansk tegneserieskaber, forfatter, redaktør og mytolog.
Henning Kure og Nordisk mytologi · Henning Kure og Nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi · Hilda Ellis Davidson og Nordisk religion ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi · Indoeuropæiske sprog og Nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk mytologi · Jætte og Nordisk religion ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Jens Peter Schjødt og Nordisk mytologi · Jens Peter Schjødt og Nordisk religion ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jernalder og Nordisk mytologi · Jernalder og Nordisk religion ·
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Jupiter (gud) og Nordisk mytologi · Jupiter (gud) og Nordisk religion ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Keltere og Nordisk mytologi · Keltere og Nordisk religion ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Kenning og Nordisk mytologi · Kenning og Nordisk religion ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Nordisk mytologi · Kosmologi (religion) og Nordisk religion ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Nordisk mytologi · Kristendom og Nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Nordisk mytologi · Latin og Nordisk religion ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Loke og Nordisk mytologi · Loke og Nordisk religion ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Nordisk mytologi · Margaret Clunies Ross og Nordisk religion ·
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Mars (gud) og Nordisk mytologi · Mars (gud) og Nordisk religion ·
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi · Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Morten Warmind og Nordisk mytologi · Morten Warmind og Nordisk religion ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Myte og Nordisk mytologi · Myte og Nordisk religion ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Mytologi og Nordisk mytologi · Mytologi og Nordisk religion ·
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
N.F.S. Grundtvig og Nordisk mytologi · N.F.S. Grundtvig og Nordisk religion ·
Nationalromantikken
Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.
Nationalromantikken og Nordisk mytologi · Nationalromantikken og Nordisk religion ·
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Nibelungens Ring og Nordisk mytologi · Nibelungens Ring og Nordisk religion ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nisse og Nordisk mytologi · Nisse og Nordisk religion ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Njord og Nordisk mytologi · Njord og Nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi · Nordisk kosmologi og Nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Nordisk mytologi og Norne · Nordisk religion og Norne ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Nordisk mytologi og Norrønt · Nordisk religion og Norrønt ·
Nyhedenskab
Hedenske symboler Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne spirituel og religiøs retning, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditionerAdler 2006Doyle White 2012.
Nordisk mytologi og Nyhedenskab · Nordisk religion og Nyhedenskab ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk mytologi og Odin · Nordisk religion og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Nordisk mytologi og Ofring · Nordisk religion og Ofring ·
Okkultisme
Symbol på vitriol i den okkulte aktivitet alkymi. Okkultisme er læren om, eller dyrkelsen af såkaldt okkult viden.
Nordisk mytologi og Okkultisme · Nordisk religion og Okkultisme ·
Olaus Magnus
Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.
Nordisk mytologi og Olaus Magnus · Nordisk religion og Olaus Magnus ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen · Nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Nordisk mytologi og Ragnarok · Nordisk religion og Ragnarok ·
Religiøs forandring
Religiøs forandring fører til nye religioner, og bruges til at beskrive de processer som finder sted, når religioner fjerner sig fra deres traditionelle udformning.
Nordisk mytologi og Religiøs forandring · Nordisk religion og Religiøs forandring ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Nordisk mytologi og Religion · Nordisk religion og Religion ·
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Nordisk mytologi og Richard Wagner · Nordisk religion og Richard Wagner ·
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Nordisk mytologi og Rigs vandring · Nordisk religion og Rigs vandring ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Nordisk mytologi og Ritual · Nordisk religion og Ritual ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion · Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion ·
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Nordisk mytologi og Romantikken · Nordisk religion og Romantikken ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Nordisk mytologi og Romerriget · Nordisk religion og Romerriget ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Nordisk mytologi og Runealfabet · Nordisk religion og Runealfabet ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Nordisk mytologi og Runesten · Nordisk religion og Runesten ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk mytologi og Saga · Nordisk religion og Saga ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus · Nordisk religion og Saxo Grammaticus ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Nordisk mytologi og Sejd · Nordisk religion og Sejd ·
Semantik
Semantik er den gren af lingvistik, der beskæftiger sig med betydning.
Nordisk mytologi og Semantik · Nordisk religion og Semantik ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Nordisk mytologi og Skjald · Nordisk religion og Skjald ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk mytologi og Snorri Sturluson · Nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Social ulighed
Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.
Nordisk mytologi og Social ulighed · Nordisk religion og Social ulighed ·
Solvognen
Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.
Nordisk mytologi og Solvognen · Nordisk religion og Solvognen ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk mytologi og Stednavn · Nordisk religion og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Nordisk mytologi og Tacitus · Nordisk religion og Tacitus ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Nordisk mytologi og Teologi · Nordisk religion og Teologi ·
Thors brudefærd
Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.
Nordisk mytologi og Thors brudefærd · Nordisk religion og Thors brudefærd ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Nordisk mytologi og Trold · Nordisk religion og Trold ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Nordisk mytologi og Tyr (gud) · Nordisk religion og Tyr (gud) ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Nordisk mytologi og Valhal · Nordisk religion og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Nordisk mytologi og Vaner · Nordisk religion og Vaner ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Nordisk mytologi og Vætte · Nordisk religion og Vætte ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Nordisk mytologi og Vølve · Nordisk religion og Vølve ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Nordisk mytologi og Vølvens spådom · Nordisk religion og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Nordisk mytologi og Vikingetid · Nordisk religion og Vikingetid ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Nordisk mytologi og Ymer (nordisk mytologi) · Nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi) ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Nordisk mytologi og Yngre Edda · Nordisk religion og Yngre Edda ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Nordisk mytologi · 2. verdenskrig og Nordisk religion ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk mytologi og Nordisk religion
- Hvad de har til fælles Nordisk mytologi og Nordisk religion
- Ligheder mellem Nordisk mytologi og Nordisk religion
Sammenligning mellem Nordisk mytologi og Nordisk religion
Nordisk mytologi har 319 relationer, mens Nordisk religion har 241. Da de har til fælles 100, den Jaccard indekset er 17.86% = 100 / (319 + 241).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk mytologi og Nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
