Ligheder mellem Nordisk mytologi og Vikingetid
Nordisk mytologi og Vikingetid har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Arkæologi, Asetro, Elverfolk, Freja, Germansk jernalder, Germanske sprog, Gesta Danorum, Gotland, Gud (højere væsen), Hedenskab, Jernalder, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Middelalderen, Nisse, Njord, Norden, Nordisk folklore, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Ole Worm, Saga, Saxo Grammaticus, Skabelsen (nordisk mytologi), Stednavn, Thor, Trold, Tyr (gud), ..., Valkyrie, Vætte. Expand indeks (2 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi · Angelsaksisk (sprog) og Vikingetid ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Nordisk mytologi · Arkæologi og Vikingetid ·
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Asetro og Nordisk mytologi · Asetro og Vikingetid ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Nordisk mytologi · Elverfolk og Vikingetid ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Nordisk mytologi · Freja og Vikingetid ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Nordisk mytologi · Germansk jernalder og Vikingetid ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk mytologi · Germanske sprog og Vikingetid ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gesta Danorum og Nordisk mytologi · Gesta Danorum og Vikingetid ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Nordisk mytologi · Gotland og Vikingetid ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gud (højere væsen) og Nordisk mytologi · Gud (højere væsen) og Vikingetid ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Nordisk mytologi · Hedenskab og Vikingetid ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jernalder og Nordisk mytologi · Jernalder og Vikingetid ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Nordisk mytologi · Kristendom og Vikingetid ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi · Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Nordisk mytologi · Middelalderen og Vikingetid ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nisse og Nordisk mytologi · Nisse og Vikingetid ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Njord og Nordisk mytologi · Njord og Vikingetid ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Norden og Nordisk mytologi · Norden og Vikingetid ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Nordisk folklore og Nordisk mytologi · Nordisk folklore og Vikingetid ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk religion og Vikingetid ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Nordisk mytologi og Norrønt · Norrønt og Vikingetid ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk mytologi og Odin · Odin og Vikingetid ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Nordisk mytologi og Ole Worm · Ole Worm og Vikingetid ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Nordisk mytologi og Saga · Saga og Vikingetid ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vikingetid ·
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Nordisk mytologi og Skabelsen (nordisk mytologi) · Skabelsen (nordisk mytologi) og Vikingetid ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Nordisk mytologi og Stednavn · Stednavn og Vikingetid ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Nordisk mytologi og Thor · Thor og Vikingetid ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Nordisk mytologi og Trold · Trold og Vikingetid ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Nordisk mytologi og Tyr (gud) · Tyr (gud) og Vikingetid ·
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Nordisk mytologi og Valkyrie · Valkyrie og Vikingetid ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk mytologi og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Nordisk mytologi og Vikingetid
- Ligheder mellem Nordisk mytologi og Vikingetid
Sammenligning mellem Nordisk mytologi og Vikingetid
Nordisk mytologi har 319 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 4.59% = 32 / (319 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk mytologi og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: