Ligheder mellem Oluf Skotkonung og Vikinger
Oluf Skotkonung og Vikinger har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Bohuslen, Danmark, Dåb, Estland, Frille, Knud den Store, Latin, Mälardalen, Mønt, Missionær, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Obotritter, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Saga, Saxo Grammaticus, Skara Stift, Skjald, Skotland, Snorri Sturluson, Svend Tveskæg, Sverige, Ting (folkeforsamling), Uppsala, Västergötland.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Oluf Skotkonung · Adam af Bremen og Vikinger ·
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Bohuslen og Oluf Skotkonung · Bohuslen og Vikinger ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Oluf Skotkonung · Danmark og Vikinger ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Oluf Skotkonung · Dåb og Vikinger ·
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Estland og Oluf Skotkonung · Estland og Vikinger ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Frille og Oluf Skotkonung · Frille og Vikinger ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Oluf Skotkonung · Knud den Store og Vikinger ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Oluf Skotkonung · Latin og Vikinger ·
Mälardalen
Mälaren og de centrale dele af Mälardalen Mälardalen, nogle gange også Stockholm-Mälaren-regionen, er den østligste del af Svealand, søen Mälarens afvandingsområde og de omgivende kommuner.
Mälardalen og Oluf Skotkonung · Mälardalen og Vikinger ·
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Mønt og Oluf Skotkonung · Mønt og Vikinger ·
Missionær
En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering.
Missionær og Oluf Skotkonung · Missionær og Vikinger ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Oluf Skotkonung · Nordisk mytologi og Vikinger ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk religion og Oluf Skotkonung · Nordisk religion og Vikinger ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norrønt og Oluf Skotkonung · Norrønt og Vikinger ·
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Obotritter og Oluf Skotkonung · Obotritter og Vikinger ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Oluf Skotkonung · Olav den Hellige og Vikinger ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Olav Tryggvason og Oluf Skotkonung · Olav Tryggvason og Vikinger ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Oluf Skotkonung og Saga · Saga og Vikinger ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Oluf Skotkonung og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vikinger ·
Skara Stift
Kort over stiftet Skara Stifts våben Skara Stift er et stift i Svenska kyrkan.
Oluf Skotkonung og Skara Stift · Skara Stift og Vikinger ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Oluf Skotkonung og Skjald · Skjald og Vikinger ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Oluf Skotkonung og Skotland · Skotland og Vikinger ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Oluf Skotkonung og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vikinger ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vikinger ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Oluf Skotkonung og Sverige · Sverige og Vikinger ·
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Oluf Skotkonung og Ting (folkeforsamling) · Ting (folkeforsamling) og Vikinger ·
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Oluf Skotkonung og Uppsala · Uppsala og Vikinger ·
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Oluf Skotkonung og Västergötland · Västergötland og Vikinger ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Oluf Skotkonung og Vikinger
- Hvad de har til fælles Oluf Skotkonung og Vikinger
- Ligheder mellem Oluf Skotkonung og Vikinger
Sammenligning mellem Oluf Skotkonung og Vikinger
Oluf Skotkonung har 76 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 3.88% = 28 / (76 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Oluf Skotkonung og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: