Ligheder mellem Planetarisk tåge og Solen
Planetarisk tåge og Solen har 39 ting til fælles (i Unionpedia): Absorptionslinje, Bølgelængde, Brint, Carbon, Elektron, Foton, Galakse, Gravitation, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Ilt, Infrarød stråling, Interstellart medium, Ion, Jordens atmosfære, Kelvin, Kernefusion, Kikkert, Kvælstof, Latin, Lysår, Magnetfelt, Massefylde, Mælkevejen, Metallicitet (astrofysik), Meter, Optisk prisme, Planet, Plasma, ..., Solsystemet, Stjerne, Stjernebillede, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stråling, Supernova, Ultraviolet lys, William Herschel. Expand indeks (9 mere) »
Absorptionslinje
En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.
Absorptionslinje og Planetarisk tåge · Absorptionslinje og Solen ·
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Bølgelængde og Planetarisk tåge · Bølgelængde og Solen ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Planetarisk tåge · Brint og Solen ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbon og Planetarisk tåge · Carbon og Solen ·
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektron og Planetarisk tåge · Elektron og Solen ·
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Foton og Planetarisk tåge · Foton og Solen ·
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakse og Planetarisk tåge · Galakse og Solen ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Planetarisk tåge · Gravitation og Solen ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Planetarisk tåge · Helium og Solen ·
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Hertzsprung-Russell-diagrammet og Planetarisk tåge · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solen ·
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hvid dværg og Planetarisk tåge · Hvid dværg og Solen ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Planetarisk tåge · Ilt og Solen ·
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Infrarød stråling og Planetarisk tåge · Infrarød stråling og Solen ·
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Interstellart medium og Planetarisk tåge · Interstellart medium og Solen ·
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ion og Planetarisk tåge · Ion og Solen ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jordens atmosfære og Planetarisk tåge · Jordens atmosfære og Solen ·
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kelvin og Planetarisk tåge · Kelvin og Solen ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefusion og Planetarisk tåge · Kernefusion og Solen ·
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kikkert og Planetarisk tåge · Kikkert og Solen ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstof og Planetarisk tåge · Kvælstof og Solen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Planetarisk tåge · Latin og Solen ·
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Lysår og Planetarisk tåge · Lysår og Solen ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetfelt og Planetarisk tåge · Magnetfelt og Solen ·
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Massefylde og Planetarisk tåge · Massefylde og Solen ·
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Mælkevejen og Planetarisk tåge · Mælkevejen og Solen ·
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge · Metallicitet (astrofysik) og Solen ·
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Meter og Planetarisk tåge · Meter og Solen ·
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Optisk prisme og Planetarisk tåge · Optisk prisme og Solen ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planet og Planetarisk tåge · Planet og Solen ·
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Planetarisk tåge og Plasma · Plasma og Solen ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Planetarisk tåge og Solsystemet · Solen og Solsystemet ·
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Planetarisk tåge og Stjerne · Solen og Stjerne ·
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.
Planetarisk tåge og Stjernebillede · Solen og Stjernebillede ·
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Planetarisk tåge og Stjernenukleosyntese · Solen og Stjernenukleosyntese ·
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Planetarisk tåge og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Solen og Stjerner fra fødsel til genfødsel ·
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Planetarisk tåge og Stråling · Solen og Stråling ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Planetarisk tåge og Supernova · Solen og Supernova ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Planetarisk tåge og Ultraviolet lys · Solen og Ultraviolet lys ·
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Planetarisk tåge og William Herschel · Solen og William Herschel ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Planetarisk tåge og Solen
- Hvad de har til fælles Planetarisk tåge og Solen
- Ligheder mellem Planetarisk tåge og Solen
Sammenligning mellem Planetarisk tåge og Solen
Planetarisk tåge har 78 relationer, mens Solen har 372. Da de har til fælles 39, den Jaccard indekset er 8.67% = 39 / (78 + 372).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Planetarisk tåge og Solen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: