Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling

Planetarisk tåge vs. Solens dannelse og udvikling

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet. Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Ligheder mellem Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling

Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Andromedagalaksen, Asymptotisk kæmpegren, Brint, Carbon, Gravitation, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Ilt, Interstellart medium, Kelvin, Kernefusion, Lysår, Magnetfelt, Mælkevejen, Metallicitet (astrofysik), Planet, Rød kæmpe, Solen, Solsystemet, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stråling, Supernova, Ultraviolet lys, Universet.

Andromedagalaksen

Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.

Andromedagalaksen og Planetarisk tåge · Andromedagalaksen og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Asymptotisk kæmpegren

Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.

Asymptotisk kæmpegren og Planetarisk tåge · Asymptotisk kæmpegren og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Planetarisk tåge · Brint og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Planetarisk tåge · Carbon og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Gravitation og Planetarisk tåge · Gravitation og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Planetarisk tåge · Helium og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Hertzsprung-Russell-diagrammet og Planetarisk tåge · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Hvid dværg og Planetarisk tåge · Hvid dværg og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ilt og Planetarisk tåge · Ilt og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Interstellart medium og Planetarisk tåge · Interstellart medium og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Kelvin og Planetarisk tåge · Kelvin og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Kernefusion og Planetarisk tåge · Kernefusion og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Lysår og Planetarisk tåge · Lysår og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Magnetfelt og Planetarisk tåge · Magnetfelt og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Mælkevejen og Planetarisk tåge · Mælkevejen og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge · Metallicitet (astrofysik) og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Planet og Planetarisk tåge · Planet og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Planetarisk tåge og Rød kæmpe · Rød kæmpe og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Planetarisk tåge og Solen · Solen og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Planetarisk tåge og Solsystemet · Solens dannelse og udvikling og Solsystemet · Se mere »

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Planetarisk tåge og Stjernenukleosyntese · Solens dannelse og udvikling og Stjernenukleosyntese · Se mere »

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Planetarisk tåge og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Solens dannelse og udvikling og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Planetarisk tåge og Stråling · Solens dannelse og udvikling og Stråling · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Planetarisk tåge og Supernova · Solens dannelse og udvikling og Supernova · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Planetarisk tåge og Ultraviolet lys · Solens dannelse og udvikling og Ultraviolet lys · Se mere »

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Planetarisk tåge og Universet · Solens dannelse og udvikling og Universet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling

Planetarisk tåge har 78 relationer, mens Solens dannelse og udvikling har 70. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 17.57% = 26 / (78 + 70).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: