Ligheder mellem Platon og Universalieproblemet
Platon og Universalieproblemet har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Alfred North Whitehead, Aristoteles, Begrebsrealisme, Empiri, Filosofi, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Græsk (sprog), Heraklit, Karl Popper, Kratylos, Martin Heidegger, Metafysik, Ontologi (filosofi), Parmenides (dialog), Phaidon, Sokrates.
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Alfred North Whitehead og Platon · Alfred North Whitehead og Universalieproblemet ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Platon · Aristoteles og Universalieproblemet ·
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Begrebsrealisme og Platon · Begrebsrealisme og Universalieproblemet ·
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Empiri og Platon · Empiri og Universalieproblemet ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Platon · Filosofi og Universalieproblemet ·
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Platon · Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Universalieproblemet ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Platon · Græsk (sprog) og Universalieproblemet ·
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Heraklit og Platon · Heraklit og Universalieproblemet ·
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Karl Popper og Platon · Karl Popper og Universalieproblemet ·
Kratylos
Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Kratylos og Platon · Kratylos og Universalieproblemet ·
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Martin Heidegger og Platon · Martin Heidegger og Universalieproblemet ·
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Metafysik og Platon · Metafysik og Universalieproblemet ·
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Ontologi (filosofi) og Platon · Ontologi (filosofi) og Universalieproblemet ·
Parmenides (dialog)
Starten af ''Parmenides'' i det ældste middelalderlige Kodeks, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Parmenides (Oldgræsk Παρμενίδης Parmenídēs) er en dialog skrevet af filosoffen Platon om enhed og flerhed, væren og ikke-væren.
Parmenides (dialog) og Platon · Parmenides (dialog) og Universalieproblemet ·
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.
Phaidon og Platon · Phaidon og Universalieproblemet ·
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Platon og Universalieproblemet
- Hvad de har til fælles Platon og Universalieproblemet
- Ligheder mellem Platon og Universalieproblemet
Sammenligning mellem Platon og Universalieproblemet
Platon har 67 relationer, mens Universalieproblemet har 207. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 5.84% = 16 / (67 + 207).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Platon og Universalieproblemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: