Reichsdeputationshauptschluss og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Reichsdeputationshauptschluss og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Reichsdeputationshauptschluss vs. Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling. Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Augsburg

Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.

Augsburg og Reichsdeputationshauptschluss · Augsburg og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Bayern

Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.

Bayern og Reichsdeputationshauptschluss · Bayern og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Den Tyske Orden

Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.

Den Tyske Orden og Reichsdeputationshauptschluss · Den Tyske Orden og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss · Det tysk-romerske Rige og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Frankfurt am Main

Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.

Frankfurt am Main og Reichsdeputationshauptschluss · Frankfurt am Main og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Fri rigsstad

En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.

Fri rigsstad og Reichsdeputationshauptschluss · Fri rigsstad og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Fyrstbiskop

rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Fyrstbiskop og Reichsdeputationshauptschluss · Fyrstbiskop og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Johanniterordenen

Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.

Johanniterordenen og Reichsdeputationshauptschluss · Johanniterordenen og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Kurfyrste og Reichsdeputationshauptschluss · Kurfyrste og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Kurfyrstendømmet Mainz

Det kurfyrstelige slot i Mainz Kurfyrstendømmet Mainz (ty.: Kurfürstentum Mainz eller Kurmainz) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.

Kurfyrstendømmet Mainz og Reichsdeputationshauptschluss · Kurfyrstendømmet Mainz og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Mediatisering og Reichsdeputationshauptschluss · Mediatisering og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Nürnberg

Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.

Nürnberg og Reichsdeputationshauptschluss · Nürnberg og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Regensburg

Regensburg er en by i Bayern, der ligger, hvor Donau løber sammen med Regen.

Regensburg og Reichsdeputationshauptschluss · Regensburg og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Reichsdeputationshauptschluss og Rhinen · Rhinen og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Rigsfyrste

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsfyrste · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsfyrste · Se mere »

Rigsgreve

kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsgreve · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsgreve · Se mere »

Rigsstand

Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsstand · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsstand · Se mere »

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsumiddelbarhed · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsumiddelbarhed · Se mere »

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Reichsdeputationshauptschluss og Tysk (sprog) · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Tysk (sprog) · Se mere »