Reichsdeputationshauptschluss og Rigsgreve

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Reichsdeputationshauptschluss og Rigsgreve

Reichsdeputationshauptschluss vs. Rigsgreve

Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling. kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss · Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve · Se mere »

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Fyrste og Reichsdeputationshauptschluss · Fyrste og Rigsgreve · Se mere »

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Kurfyrste og Reichsdeputationshauptschluss · Kurfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Mediatisering og Reichsdeputationshauptschluss · Mediatisering og Rigsgreve · Se mere »

Rhinforbundet

Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.

Reichsdeputationshauptschluss og Rhinforbundet · Rhinforbundet og Rigsgreve · Se mere »

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsgreve · Se mere »

Rigsfyrste

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsfyrste · Rigsfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Rigsstand

Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsstand · Rigsgreve og Rigsstand · Se mere »

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Reichsdeputationshauptschluss og Rigsumiddelbarhed · Rigsgreve og Rigsumiddelbarhed · Se mere »