Rigsfyrste og Rigsgreve

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Rigsfyrste og Rigsgreve

Rigsfyrste vs. Rigsgreve

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen. kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Baron

Baron eller friherre er en adelstitel.

Baron og Rigsfyrste · Baron og Rigsgreve · Se mere »

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Det tysk-romerske Rige og Rigsfyrste · Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve · Se mere »

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Feudalisme og Rigsfyrste · Feudalisme og Rigsgreve · Se mere »

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Fyrste og Rigsfyrste · Fyrste og Rigsgreve · Se mere »

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Hertug og Rigsfyrste · Hertug og Rigsgreve · Se mere »

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Kurfyrste og Rigsfyrste · Kurfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Mediatisering og Rigsfyrste · Mediatisering og Rigsgreve · Se mere »

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsfyrste · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsgreve · Se mere »

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Rigsfyrste og Rigsumiddelbarhed · Rigsgreve og Rigsumiddelbarhed · Se mere »