Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Rigsfyrste

Indeks Rigsfyrste

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

19 relationer: Adel, Baron, Bøhmens regenter, Det tysk-romerske Rige, Feudalisme, Fyrstbiskop, Fyrste, Gejstlighed, Hertug, Kejser, Kurfyrste, Landgreve, Markgreve, Mediatisering, Pfalzgreve, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsgreve, Rigsumiddelbarhed, Sekularisme.

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Ny!!: Rigsfyrste og Adel · Se mere »

Baron

Baron eller friherre er en adelstitel.

Ny!!: Rigsfyrste og Baron · Se mere »

Bøhmens regenter

WDette er en liste over Bøhmens regenter.

Ny!!: Rigsfyrste og Bøhmens regenter · Se mere »

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Ny!!: Rigsfyrste og Det tysk-romerske Rige · Se mere »

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Ny!!: Rigsfyrste og Feudalisme · Se mere »

Fyrstbiskop

rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Ny!!: Rigsfyrste og Fyrstbiskop · Se mere »

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Ny!!: Rigsfyrste og Fyrste · Se mere »

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Ny!!: Rigsfyrste og Gejstlighed · Se mere »

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Ny!!: Rigsfyrste og Hertug · Se mere »

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Ny!!: Rigsfyrste og Kejser · Se mere »

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Ny!!: Rigsfyrste og Kurfyrste · Se mere »

Landgreve

Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.

Ny!!: Rigsfyrste og Landgreve · Se mere »

Markgreve

Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.

Ny!!: Rigsfyrste og Markgreve · Se mere »

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Ny!!: Rigsfyrste og Mediatisering · Se mere »

Pfalzgreve

Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.

Ny!!: Rigsfyrste og Pfalzgreve · Se mere »

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Ny!!: Rigsfyrste og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »

Rigsgreve

kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Ny!!: Rigsfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Ny!!: Rigsfyrste og Rigsumiddelbarhed · Se mere »

Sekularisme

Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.

Ny!!: Rigsfyrste og Sekularisme · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »