Ligheder mellem Solen og Soludbrud
Solen og Soludbrud har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Bølgelængde, Elektricitet, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Energi, Foton, Gammastråling, Gigantisk soludbrud, Heliosfære, Ion, Ionosfære, Jorden, Kelvin, Korona (solen), Kromosfære, Magnetfelt, Mars (planet), Månen, NASA, Plasma, Polarlys, Proton, Protuberans, Radiobølger, Røntgenstråling, Rumsonde, Rumvejr, Satellit, Solplet, ..., Solvind, Stjerne, Watt. Expand indeks (3 mere) »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Bølgelængde og Solen · Bølgelængde og Soludbrud ·
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Elektricitet og Solen · Elektricitet og Soludbrud ·
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Elektromagnetisk stråling og Solen · Elektromagnetisk stråling og Soludbrud ·
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Elektromagnetiske spektrum og Solen · Elektromagnetiske spektrum og Soludbrud ·
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektron og Solen · Elektron og Soludbrud ·
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energi og Solen · Energi og Soludbrud ·
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Foton og Solen · Foton og Soludbrud ·
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gammastråling og Solen · Gammastråling og Soludbrud ·
Gigantisk soludbrud
Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.
Gigantisk soludbrud og Solen · Gigantisk soludbrud og Soludbrud ·
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Heliosfære og Solen · Heliosfære og Soludbrud ·
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ion og Solen · Ion og Soludbrud ·
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Ionosfære og Solen · Ionosfære og Soludbrud ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Solen · Jorden og Soludbrud ·
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kelvin og Solen · Kelvin og Soludbrud ·
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Korona (solen) og Solen · Korona (solen) og Soludbrud ·
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Kromosfære og Solen · Kromosfære og Soludbrud ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetfelt og Solen · Magnetfelt og Soludbrud ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Mars (planet) og Solen · Mars (planet) og Soludbrud ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månen og Solen · Månen og Soludbrud ·
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
NASA og Solen · NASA og Soludbrud ·
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plasma og Solen · Plasma og Soludbrud ·
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Polarlys og Solen · Polarlys og Soludbrud ·
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Proton og Solen · Proton og Soludbrud ·
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Protuberans og Solen · Protuberans og Soludbrud ·
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Radiobølger og Solen · Radiobølger og Soludbrud ·
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Røntgenstråling og Solen · Røntgenstråling og Soludbrud ·
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Rumsonde og Solen · Rumsonde og Soludbrud ·
Rumvejr
''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.
Rumvejr og Solen · Rumvejr og Soludbrud ·
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Satellit og Solen · Satellit og Soludbrud ·
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Solen og Solplet · Solplet og Soludbrud ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Solen og Solvind · Soludbrud og Solvind ·
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Solen og Stjerne · Soludbrud og Stjerne ·
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Solen og Soludbrud
- Hvad de har til fælles Solen og Soludbrud
- Ligheder mellem Solen og Soludbrud
Sammenligning mellem Solen og Soludbrud
Solen har 372 relationer, mens Soludbrud har 55. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 7.73% = 33 / (372 + 55).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Solen og Soludbrud. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: