Ligheder mellem Solen og Stjerne
Solen og Stjerne har 77 ting til fælles (i Unionpedia): Absorptionslinje, Astrologi, Astronomi, Astronomisk enhed, Bølgelængde, Brint, Carbon, Cecilia Payne-Gaposchkin, CNO-cyklus, Effektiv temperatur (stjerne), Ekliptika, Elektrisk generator, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Energi, Foton, Fotosfære, Galakse, Gammastråling, Giordano Bruno, Gradient, Gravitation, Grundstof, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Infrarød stråling, ..., Isaac Newton, Jern, Jorden, Joseph von Fraunhofer, Jupiter (planet), Kalender, Kelvin, Kernefusion, Kilogram, Kvantemekanik, Latin, Lys, Lysår, Magnetfelt, Magnetisme, Masse (fysik), Massefylde, Månen, Mælkevejen, Metallicitet (astrofysik), Meter, Neon, Neutrino, Optisk prisme, Orion (stjernebillede), Plasma, Proton, Proxima Centauri, Ptolemæus, Radius, Rød dværg, Røntgenstråling, Rotation, Silicium, Solplet, Solvind, Sort hul, Sortlegeme, Spektralklasse, Spektroskopi, Stjernebillede, Stråling, Supernova, Svovl, Ultraviolet lys, Watt, William Herschel. Expand indeks (47 mere) »
Absorptionslinje
En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.
Absorptionslinje og Solen · Absorptionslinje og Stjerne ·
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Astrologi og Solen · Astrologi og Stjerne ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Solen · Astronomi og Stjerne ·
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Astronomisk enhed og Solen · Astronomisk enhed og Stjerne ·
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Bølgelængde og Solen · Bølgelængde og Stjerne ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Solen · Brint og Stjerne ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbon og Solen · Carbon og Stjerne ·
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Cecilia Payne-Gaposchkin og Solen · Cecilia Payne-Gaposchkin og Stjerne ·
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
CNO-cyklus og Solen · CNO-cyklus og Stjerne ·
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Effektiv temperatur (stjerne) og Solen · Effektiv temperatur (stjerne) og Stjerne ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Solen · Ekliptika og Stjerne ·
Elektrisk generator
Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.
Elektrisk generator og Solen · Elektrisk generator og Stjerne ·
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Elektromagnetisk stråling og Solen · Elektromagnetisk stråling og Stjerne ·
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Elektromagnetiske spektrum og Solen · Elektromagnetiske spektrum og Stjerne ·
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektron og Solen · Elektron og Stjerne ·
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energi og Solen · Energi og Stjerne ·
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Foton og Solen · Foton og Stjerne ·
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Fotosfære og Solen · Fotosfære og Stjerne ·
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakse og Solen · Galakse og Stjerne ·
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gammastråling og Solen · Gammastråling og Stjerne ·
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Giordano Bruno og Solen · Giordano Bruno og Stjerne ·
Gradient
Gradient er et matematisk begreb, der betegner en vektor; dvs.
Gradient og Solen · Gradient og Stjerne ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Solen · Gravitation og Stjerne ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Solen · Grundstof og Stjerne ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Solen · Helium og Stjerne ·
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solen · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Stjerne ·
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hvid dværg og Solen · Hvid dværg og Stjerne ·
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Hydrostatisk ligevægt og Solen · Hydrostatisk ligevægt og Stjerne ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Solen · Ilt og Stjerne ·
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Infrarød stråling og Solen · Infrarød stråling og Stjerne ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Isaac Newton og Solen · Isaac Newton og Stjerne ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Solen · Jern og Stjerne ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Solen · Jorden og Stjerne ·
Joseph von Fraunhofer
Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.
Joseph von Fraunhofer og Solen · Joseph von Fraunhofer og Stjerne ·
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Jupiter (planet) og Solen · Jupiter (planet) og Stjerne ·
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Kalender og Solen · Kalender og Stjerne ·
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kelvin og Solen · Kelvin og Stjerne ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefusion og Solen · Kernefusion og Stjerne ·
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Kilogram og Solen · Kilogram og Stjerne ·
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Kvantemekanik og Solen · Kvantemekanik og Stjerne ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Solen · Latin og Stjerne ·
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lys og Solen · Lys og Stjerne ·
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Lysår og Solen · Lysår og Stjerne ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetfelt og Solen · Magnetfelt og Stjerne ·
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Magnetisme og Solen · Magnetisme og Stjerne ·
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Masse (fysik) og Solen · Masse (fysik) og Stjerne ·
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Massefylde og Solen · Massefylde og Stjerne ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månen og Solen · Månen og Stjerne ·
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Mælkevejen og Solen · Mælkevejen og Stjerne ·
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Metallicitet (astrofysik) og Solen · Metallicitet (astrofysik) og Stjerne ·
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Meter og Solen · Meter og Stjerne ·
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neon og Solen · Neon og Stjerne ·
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutrino og Solen · Neutrino og Stjerne ·
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Optisk prisme og Solen · Optisk prisme og Stjerne ·
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Orion (stjernebillede) og Solen · Orion (stjernebillede) og Stjerne ·
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plasma og Solen · Plasma og Stjerne ·
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Proton og Solen · Proton og Stjerne ·
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Proxima Centauri og Solen · Proxima Centauri og Stjerne ·
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Ptolemæus og Solen · Ptolemæus og Stjerne ·
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Radius og Solen · Radius og Stjerne ·
Rød dværg
url-status.
Rød dværg og Solen · Rød dværg og Stjerne ·
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Røntgenstråling og Solen · Røntgenstråling og Stjerne ·
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Rotation og Solen · Rotation og Stjerne ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Silicium og Solen · Silicium og Stjerne ·
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Solen og Solplet · Solplet og Stjerne ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Solen og Solvind · Solvind og Stjerne ·
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Solen og Sort hul · Sort hul og Stjerne ·
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Solen og Sortlegeme · Sortlegeme og Stjerne ·
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Solen og Spektralklasse · Spektralklasse og Stjerne ·
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Solen og Spektroskopi · Spektroskopi og Stjerne ·
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.
Solen og Stjernebillede · Stjerne og Stjernebillede ·
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Solen og Stråling · Stjerne og Stråling ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Solen og Supernova · Stjerne og Supernova ·
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Solen og Svovl · Stjerne og Svovl ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Solen og Ultraviolet lys · Stjerne og Ultraviolet lys ·
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Solen og Watt · Stjerne og Watt ·
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Solen og Stjerne
- Hvad de har til fælles Solen og Stjerne
- Ligheder mellem Solen og Stjerne
Sammenligning mellem Solen og Stjerne
Solen har 372 relationer, mens Stjerne har 159. Da de har til fælles 77, den Jaccard indekset er 14.50% = 77 / (372 + 159).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Solen og Stjerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: