Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Solen og Spektralklasse

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Solen og Spektralklasse

Solen vs. Spektralklasse

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet. blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Ligheder mellem Solen og Spektralklasse

Solen og Spektralklasse har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Absorptionslinje, Astrofysik, Astronomi, Bølgelængde, Brint, Carbon, Effektiv temperatur (stjerne), Filosofi, Galakse, Halo, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Interstellart medium, Isaac Newton, Jern, Jorden, Joseph von Fraunhofer, Kelvin, Kvælstof, Metallicitet (astrofysik), Optisk prisme, Orion (stjernebillede), Planetarisk tåge, Romertal, Spektroskopi, Stjerne, Supernova, Ultraviolet lys, Videnskab, ..., Zeeman-effekten. Expand indeks (1 mere) »

Absorptionslinje

En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.

Absorptionslinje og Solen · Absorptionslinje og Spektralklasse · Se mere »

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Astrofysik og Solen · Astrofysik og Spektralklasse · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Astronomi og Solen · Astronomi og Spektralklasse · Se mere »

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Bølgelængde og Solen · Bølgelængde og Spektralklasse · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Solen · Brint og Spektralklasse · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Solen · Carbon og Spektralklasse · Se mere »

Effektiv temperatur (stjerne)

atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.

Effektiv temperatur (stjerne) og Solen · Effektiv temperatur (stjerne) og Spektralklasse · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Solen · Filosofi og Spektralklasse · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Galakse og Solen · Galakse og Spektralklasse · Se mere »

Halo

En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.

Halo og Solen · Halo og Spektralklasse · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Solen · Helium og Spektralklasse · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solen · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Spektralklasse · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Hvid dværg og Solen · Hvid dværg og Spektralklasse · Se mere »

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Interstellart medium og Solen · Interstellart medium og Spektralklasse · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Isaac Newton og Solen · Isaac Newton og Spektralklasse · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Jern og Solen · Jern og Spektralklasse · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Jorden og Solen · Jorden og Spektralklasse · Se mere »

Joseph von Fraunhofer

Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.

Joseph von Fraunhofer og Solen · Joseph von Fraunhofer og Spektralklasse · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Kelvin og Solen · Kelvin og Spektralklasse · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Kvælstof og Solen · Kvælstof og Spektralklasse · Se mere »

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Metallicitet (astrofysik) og Solen · Metallicitet (astrofysik) og Spektralklasse · Se mere »

Optisk prisme

Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.

Optisk prisme og Solen · Optisk prisme og Spektralklasse · Se mere »

Orion (stjernebillede)

En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.

Orion (stjernebillede) og Solen · Orion (stjernebillede) og Spektralklasse · Se mere »

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Planetarisk tåge og Solen · Planetarisk tåge og Spektralklasse · Se mere »

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Romertal og Solen · Romertal og Spektralklasse · Se mere »

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Solen og Spektroskopi · Spektralklasse og Spektroskopi · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Solen og Stjerne · Spektralklasse og Stjerne · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Solen og Supernova · Spektralklasse og Supernova · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Solen og Ultraviolet lys · Spektralklasse og Ultraviolet lys · Se mere »

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Solen og Videnskab · Spektralklasse og Videnskab · Se mere »

Zeeman-effekten

Eksempel på Zeeman-effekt. Normal Zeeman-effekt forårsager, at der i lys som udsendes fra en stjerne med selv et svagt magnetfelt, sker en opsplitning af velkendte spektrallinier i 3, hvoraf den ene har sin normale bølgelængde(λ), og de to andre spektrallinier er forskudt til positioner på hver sin side af, og med lige stor afstand fra, spektralliniens normale bølgelængde.

Solen og Zeeman-effekten · Spektralklasse og Zeeman-effekten · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Solen og Spektralklasse

Solen har 372 relationer, mens Spektralklasse har 79. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 6.87% = 31 / (372 + 79).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Solen og Spektralklasse. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: