Østrigs historie og Tyrol (delstat)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Østrigs historie og Tyrol (delstat)

Østrigs historie vs. Tyrol (delstat)

Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik. Tyrol er en af Østrigs 9 delstater og er den delstat, der er mest præget af Alperne og samtidig den tyndest befolkede.

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Østrigs historie og Alperne · Alperne og Tyrol (delstat) · Se mere »

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Østrig og Østrigs historie · Østrig og Tyrol (delstat) · Se mere »

Østrigs delstater

Østrigs delstater har længe haft en vis selvstændighed, som gjorde og gør dem til mere selvstændige enheder end blot administrationsdistrikter.

Østrigs delstater og Østrigs historie · Østrigs delstater og Tyrol (delstat) · Se mere »

Österreichische Volkspartei

Valgplakat fra 2006 Österreichische Volkspartei (ÖVP (ø-fau-p, Det Østrigske Folkeparti) er et borgerligt, kristeligt-socialt parti grundlagt den 17. april 1945, der hylder værdier som frihed, ansvar, ydelse, sikkerhed og subsidiaritetsprincippet og går ind for markedsøkonomi med økologisk perspektiv. ÖVP var ledende i Østrigs indtræden i EU fra 1. januar 1995. 1945 – 1970 indgik partiet alene eller i forskellige koalitionskonstellationer i alle østrigske regeringer. Fra 1970 til 1987 var det i opposition til socialdemokratisk ledede regeringer. Fra 1987 har partiet været regeringsbærende i koalition med dels SPÖ, dels (2000 – 2006) med Jörg Haiders parti, først FPÖ, siden BZÖ. Efter valgene til Nationalrådet (det østrigske parlaments direkte valgte kammer) i 2006 og 2008 indgår ÖVP i koalitionsregeringer under ledelse af SPÖ. Partiets kernevælgere er traditionelt selvstændige, landmænd, offentligt ansatte og funktionærer. Det opnår typisk høje stemmeandele uden for de store byer. Partiet har 630.000 medlemmer. En del af medlemmerne har deres medlemskab gennem funktionærfagforeninger, landboforeninger o.l. Ved Europa-Parlamentsvalget 2014 i Østrig opnåede partiet fem ud af 18 mandater i Østrig.

Østrigs historie og Österreichische Volkspartei · Österreichische Volkspartei og Tyrol (delstat) · Se mere »

Drava

Drava (italiensk, slovensk, kroatisk, ungarsk) eller Drau (tysk) er en biflod til Donau.

Østrigs historie og Drava · Drava og Tyrol (delstat) · Se mere »

Inn

Inn (rætoromansk En) er en flod i Alperne som løber nordøstover gennem Schweiz, Østrig og Tyskland.

Østrigs historie og Inn · Inn og Tyrol (delstat) · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Østrigs historie og Italien · Italien og Tyrol (delstat) · Se mere »

Kärnten

Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.

Østrigs historie og Kärnten · Kärnten og Tyrol (delstat) · Se mere »

Salzburg (delstat)

Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig.

Østrigs historie og Salzburg (delstat) · Salzburg (delstat) og Tyrol (delstat) · Se mere »

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Østrigs historie og Schweiz · Schweiz og Tyrol (delstat) · Se mere »

Sydtyrol

Kort over Sydtyrols beliggenhed i ItalienSydtyrols flag Alto Adige/Sydtyrol (Südtirol, Sudtirolo (sidstnævnte er ikke officielt navn og næppe gangbart heller) er en autonom provins i det nordlige Italien. Det er den ene af to autonome provinser, der udgør den autonome italienske region Trentino-Alto Adige. Provinsen har et areal på og et samlet befolkningstal på indbyggere. Provinsens hovedby er Bolzano, på tysk: Bozen (Ladin: Balsan eller Bulsan). Sydtyrol (der er også et Østtirol, der efter grænsedragningen i 1920 og før bygningen af Grossglockner Hochalpenstrasse var en østrigsk enklave) har et sprogligt og kulturelt fællesskab med den østrigske delstat Tirol nord for Brennerpasset, og sammen med det italiensk-talende Trentino mod syd havde området tidligere den overordnede betegnelse Welsch-Tirol med en tusindårig tilknytning til det tysk-romerske rige og dets arvtager efter Napoleonstiden: det habsburgske Kejserrige Østrig og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Provinsen er i store træk afgrænset til det øvre flodbækken for Etsch-floden, på ital.: Fiume Adige, Italiens næst længste flod (efter Po). Saint-Germain-freden i 1920 overlod helt uden afstemninger af nogen art Sydtirol til det italienske kongeriges styre som krigsrov efter 1. v erdenskrig, på tværs af sproggrænser og folkeret. Floden Adige (Etsch) gav floden navn til den nye italienske provins eller region Trentino-Alto Adige. Op til nutiden har betegnelsen været en italiensk eufemisme for "Sydtyrol". Drusus-monumentet i Bozen/Bolzano mellem den indre by og den italienske bydel på den anden side af flode, ved Ponte Druso/Drusus-Brücke har siden 1920 været samlingspunkt for højreradikale italienere, fascister og neofascister. Og tilsvarende en anstødssten og symbol på den italienske (fascistiske) statsterror og undertrykkelse af sydtirolernes sprog. Sydtyrol ligger i trafikkorridoren over og snart også under Brennerpasset (med Brenner Basistunnelen) til Insbruck i Østrig og München i det tyske delstat Bayern mod N. og Verona og Bologna mod S, samt Milano mod SV og Veneto-regionen mod Ø. Brennerpasset danner grænse mellem Itaklien og Østrig. Dette alpepas, der med sin motorvej og jernbane er den letteste pasovergang mellem Nordeuropa og Sydeuropa var Romerrigets Via Raetia. Udover den landskabelige turisme, der ligger på vejen til Italien, tilbyder Sydtyrol også på skisport i vintersæsonen, dog ikke i samme grad som det nærliggenmde Cortina d'Ampezzo. Mest storladent udfolder sig de stejle Dolomitter. Dolomitterne tæller adskillige tinder og tæller adskillige tinger over 3000 meter over havets o. Her ligger bjerget Rosengarten, synlig fra Bozen/Bolzano. Denne "rosenhave", der består af nærmest lodrette nøgne klipper, har måske fået sit navn efter alpegløden ved solnedgangs. En del af Dolomitterne er på UNESCO's verdensnaturarvsliste. Den sproglige ligestillling i efterkrigstiden kunne ikke formilde østrigsk sindede separatister i at udførte terror op gennem 1960'erne. Men med provinsens autonomi og samarbejde henover landegrænserne er denne tirolerbevægelse dødet ud, ligesom i andre steder af Europa. Men Drusus-monumentet er stadig i dag afspærret af myndighederne. Sydtirol er den nordlige, overvejende tysktalende del af den italienske region Trentino-Alto Adige (Trentino mod syd, og det østrigske Tirol nord herfor med det østrigske Østtirol som enklave efter 1920 og inden etableringen af vejforbindelsen Grossglockner Hochalpenstrasse mellem Østtirol og det øvrige Østrig (til delstaten Land Salzburg). som provinsen er navngivet efter Alto Adige, dvs. "Øvre Etsch", idet Etsch eller Adige afvander Sydtirol. Det tysktalende befolkningsflertal foretrækker "Südtirol", ligesom præferencen blandt udlændinge med et "Tirol" eller det forældede og angelsaksiske "Tyrol" med et "syd" foran som provinsbetegnelse: "Südtirol" fremfor det italienske "Alto Adige der er en geografisk k og kun tilsyneladende neutral betegnelse mere end navnet på et landskab eller en provins. Tyrol (iberegnet den østrigske delstat Tirol nord for Brenner-passet) er opkaldt efter Schloss Tirol (nær Brixen/Bressanone), fra 1920 på italiensk: Castel Tirolo). ''Atlas Tyrolensis'' viser hele amtet Tyrol, det er trykt i Wien i 1774 Ifølge data fra 2014, som er baseret på opgørelsen fra 2011, så er 62,3 % af befolkningen tysktalende (højtysk i en skrevet norm og en sydbayersk dialekt i talesprog); 23,4 % af befolkningen taler italiensk, primært omkring de to største byer (Bozen/Bolzano og Meran/Merano); 4,1 % taler ladin, et rætoromansk sprog; 10,2 % af befolkningen (primært immigranter) taler et andet sprog som modersmål. Sydtyrol er tildelt et betydeligt niveau af selvstyre, der består af en stor bredde af lovgivende og udøvende magtbeføjelser og et skattesystem der muliggør styret at fastholde en stor del af skatteindtægterne, men alligevel bidrager med mere til nationalbudgettet end provinsen modtager. I 2011 var Sydtyrol blandt de mest velhavende provinser i Italien og i Den Europæiske Union. I en bredere sammenhæng udgør provinsen et af tre medlemmer af Euroregionen Tirol-Südtirol-Trentino, som består af næsten det samme område som det historiske område Welsch-Tirol eller blot: Tirol eller Tyrol.

Østrigs historie og Sydtyrol · Sydtyrol og Tyrol (delstat) · Se mere »

Tyrol

Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.

Østrigs historie og Tyrol · Tyrol og Tyrol (delstat) · Se mere »

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Østrigs historie og Tyskland · Tyrol (delstat) og Tyskland · Se mere »

Vorarlberg

Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.

Østrigs historie og Vorarlberg · Tyrol (delstat) og Vorarlberg · Se mere »