Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Østrigs historie og Vorarlberg
Østrigs historie og Vorarlberg har 39 ting til fælles (i Unionpedia): Alemannere, Anschluss, Østfranken, Østrig, Østrigs delstater, Østrigske Statstraktat, Österreichische Volkspartei, Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig, Den Europæiske Union, Donau, Frankrig, Franz Schubert, Frihedspartiet i Østrig, Henrik 4., tysk-romersk kejser, Holland, Huset Habsburg, Huset Welf, Italien, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Karolingerne, Keltere, Kristendom, Kronlande, Maria Theresia af Østrig, Nazi-Tyskland, NSDAP, Protestantisme, Raetia, Romerriget, Rudolf 4. af Østrig, ..., Saint-Germain-traktaten (1919), Schweiz, SPÖ, Tyrkiet, Tyrol (delstat), Tysk-Østrig, Tyskland, 2. verdenskrig, 25. november. Expand indeks (9 mere) »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Østrigs historie og Alemannere · Alemannere og Vorarlberg ·
Anschluss
Grænsevagter og soldater fjerner grænsebommene mellem Tyskland og Østrig marts 1938. Anschluss, også skrevet Anschluß ("tilslutning, anknytning eller forening") eller Anschluss Österreichs ("Østrigs indlemmelse eller genforening"), er en tysk betegnelse på Nazi-Tysklands anneksion af Østrig den 12. marts 1938.
Østrigs historie og Anschluss · Anschluss og Vorarlberg ·
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Østrigs historie · Østfranken og Vorarlberg ·
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrig og Østrigs historie · Østrig og Vorarlberg ·
Østrigs delstater
Østrigs delstater har længe haft en vis selvstændighed, som gjorde og gør dem til mere selvstændige enheder end blot administrationsdistrikter.
Østrigs delstater og Østrigs historie · Østrigs delstater og Vorarlberg ·
Østrigske Statstraktat
Besættelseszoner i Østrig, 1945-1955 Den Østrigske Statstraktat (Österreichischer Staatsvertrag) eller Østrigske Uafhængighedstraktat grundlagde Østrig som en selvstændig stat.
Østrigs historie og Østrigske Statstraktat · Østrigske Statstraktat og Vorarlberg ·
Österreichische Volkspartei
Valgplakat fra 2006 Österreichische Volkspartei (ÖVP (ø-fau-p, Det Østrigske Folkeparti) er et borgerligt, kristeligt-socialt parti grundlagt den 17. april 1945, der hylder værdier som frihed, ansvar, ydelse, sikkerhed og subsidiaritetsprincippet og går ind for markedsøkonomi med økologisk perspektiv. ÖVP var ledende i Østrigs indtræden i EU fra 1. januar 1995. 1945 – 1970 indgik partiet alene eller i forskellige koalitionskonstellationer i alle østrigske regeringer. Fra 1970 til 1987 var det i opposition til socialdemokratisk ledede regeringer. Fra 1987 har partiet været regeringsbærende i koalition med dels SPÖ, dels (2000 – 2006) med Jörg Haiders parti, først FPÖ, siden BZÖ. Efter valgene til Nationalrådet (det østrigske parlaments direkte valgte kammer) i 2006 og 2008 indgår ÖVP i koalitionsregeringer under ledelse af SPÖ. Partiets kernevælgere er traditionelt selvstændige, landmænd, offentligt ansatte og funktionærer. Det opnår typisk høje stemmeandele uden for de store byer. Partiet har 630.000 medlemmer. En del af medlemmerne har deres medlemskab gennem funktionærfagforeninger, landboforeninger o.l. Ved Europa-Parlamentsvalget 2014 i Østrig opnåede partiet fem ud af 18 mandater i Østrig.
Østrigs historie og Österreichische Volkspartei · Österreichische Volkspartei og Vorarlberg ·
Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig
Østrigs indlemmelse i Nazi-Tyskland ved Anschluss blev af de Allierede kendt ugyldig i 1943 og efter 2. verdenskrig blev Østrig delt i 4 besættelseszoner ligesom Tyskland svarende til de 4 allierede sejrsherrer: Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen.
Østrigs historie og Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig · Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig og Vorarlberg ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Østrigs historie og Den Europæiske Union · Den Europæiske Union og Vorarlberg ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Østrigs historie og Donau · Donau og Vorarlberg ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Østrigs historie og Frankrig · Frankrig og Vorarlberg ·
Franz Schubert
Franz Peter Schubert (født 31. januar 1797 i Himmelpfortgrund (i dag en del af Wiens bydel Alsergrund), død 19. november 1828 i Wien) var en østrigsk komponist og pianist.
Østrigs historie og Franz Schubert · Franz Schubert og Vorarlberg ·
Frihedspartiet i Østrig
200px Det Østrigske Frihedsparti (Freiheitliche Partei Österreichs, forkortet FPÖ) er et østrigsk højrepopulistisk nationalkonservativt politisk parti, der blev grundlagt i 1956.
Østrigs historie og Frihedspartiet i Østrig · Frihedspartiet i Østrig og Vorarlberg ·
Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 4. (11. november 1050 i Goslar – 7. august 1106 i Liège) var tysk konge fra 1056 og tysk-romersk kejser fra 1084 til 1106.
Østrigs historie og Henrik 4., tysk-romersk kejser · Henrik 4., tysk-romersk kejser og Vorarlberg ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Østrigs historie og Holland · Holland og Vorarlberg ·
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Østrigs historie og Huset Habsburg · Huset Habsburg og Vorarlberg ·
Huset Welf
Guelf eller Welf er en tysk fyrsteslægt, som i middelalderen i forbund med pavemagten bekæmpede de hohenstaufiske kejsere og deres tilhængere ghibellinerne.
Østrigs historie og Huset Welf · Huset Welf og Vorarlberg ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Østrigs historie og Italien · Italien og Vorarlberg ·
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Østrigs historie og Josef 2. (Tysk-romerske rige) · Josef 2. (Tysk-romerske rige) og Vorarlberg ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Østrigs historie og Karolingerne · Karolingerne og Vorarlberg ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Østrigs historie og Keltere · Keltere og Vorarlberg ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Østrigs historie og Kristendom · Kristendom og Vorarlberg ·
Kronlande
Kronlande (tysk: Kronländer) var betegnelsen for delområderne i det Østrig-ungarske monarki.
Østrigs historie og Kronlande · Kronlande og Vorarlberg ·
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Østrigs historie og Maria Theresia af Østrig · Maria Theresia af Østrig og Vorarlberg ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Østrigs historie og Nazi-Tyskland · Nazi-Tyskland og Vorarlberg ·
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Østrigs historie og NSDAP · NSDAP og Vorarlberg ·
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Østrigs historie og Protestantisme · Protestantisme og Vorarlberg ·
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Østrigs historie og Raetia · Raetia og Vorarlberg ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Østrigs historie og Romerriget · Romerriget og Vorarlberg ·
Rudolf 4. af Østrig
Rudolf IV af Østrig. Dette portræt er det første halvfrontale fra Vesten. Det var over hans grav i Stephansdom i Wien i flere årtier efter hans død, men kan nu ses på museet for det romersk-katolske ærkestift i Wien. Rudolf IV der Stifter (grundlæggeren) (1. november 1339 – 27. juli 1365) var et medlem af Huset Habsburg og hertug (selvproklameret ærkehertug) af Østrig fra 1358 til 1365.
Østrigs historie og Rudolf 4. af Østrig · Rudolf 4. af Østrig og Vorarlberg ·
Saint-Germain-traktaten (1919)
Opdelingen af Østrig-Ungarn efter 1. verdenskrig Saint-Germain-traktaten fastsatte efter 1. verdenskrig opløsningen af den østrigske del af Østrig-Ungarn og betingelserne for den nye Republik Østrig.
Østrigs historie og Saint-Germain-traktaten (1919) · Saint-Germain-traktaten (1919) og Vorarlberg ·
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Østrigs historie og Schweiz · Schweiz og Vorarlberg ·
SPÖ
Sozialdemokratische Partei Österreichs (SPÖ) er et socialdemokratisk politisk parti i Østrig.
Østrigs historie og SPÖ · SPÖ og Vorarlberg ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Østrigs historie og Tyrkiet · Tyrkiet og Vorarlberg ·
Tyrol (delstat)
Tyrol er en af Østrigs 9 delstater og er den delstat, der er mest præget af Alperne og samtidig den tyndest befolkede.
Østrigs historie og Tyrol (delstat) · Tyrol (delstat) og Vorarlberg ·
Tysk-Østrig
Tysk-Østrig (Deutschösterreich eller Deutsch-Österreich) var oprindeligt den uofficielle betegnelse for de tysktalende områder i det østrig-ungarske monarki.
Østrigs historie og Tysk-Østrig · Tysk-Østrig og Vorarlberg ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Østrigs historie og Tyskland · Tyskland og Vorarlberg ·
2. verdenskrig
2.
Østrigs historie og 2. verdenskrig · 2. verdenskrig og Vorarlberg ·
25. november
25.
Østrigs historie og 25. november · 25. november og Vorarlberg ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Østrigs historie og Vorarlberg
- Hvad de har til fælles Østrigs historie og Vorarlberg
- Ligheder mellem Østrigs historie og Vorarlberg
Sammenligning mellem Østrigs historie og Vorarlberg
Østrigs historie har 523 relationer, mens Vorarlberg har 183. Da de har til fælles 39, den Jaccard indekset er 5.52% = 39 / (523 + 183).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Østrigs historie og Vorarlberg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
