Indholdsfortegnelse
207 relationer: Abruzzo, Adalgis, Adaloald, Adelperga, Agelmund, Agilolfinger, Agilulf, Aistulf, Alahis, Alboin, Alemannere, Alessandro Manzoni, Alsvinda, Amalaberga, Amalafrid, Amalfi, Ansa (dronning), Anselperga, Ansprand, Antikkens slutning, Ard, Arioald, Aripert 1., Aripert 2., Asclettin af Acerenza, Audoin, Authari, Avarere, Basil Boioannes, Bled, Bobbio abbedi, Bologna, Capua, Chieti, Cividale del Friuli, Civitella del Tronto, Claffo, Clementskirken (Coll de Nargó), Cleph, Codex Gothanus, Comacchio, Cunipert, Daner, Danmarks gamle Folkeviser, Den justinianske pest, Desiderata, Desiderius, Det Byzantinske Rige, Det Carolingske Rige, Diarki, ... Expand indeks (157 mere) »
Abruzzo
Abruzzo (Abruzzi) er en mellemitaliensk eller syditaliensk region.
Adalgis
Adalgis, besejret, vælger landflygtighed. Adalgis (også: Adelchis; født før 760, død 788) var en langobardisk prins, søn af langobardernes konge Desiderius og hans kone Ansa.
Adaloald
Adaloald (602 – 626) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 616 til 626.
Adelperga
Adelperga (også Adelberga; 8. århundrede) var en langobardisk prinsesse, datter af kong Desiderius og hans kone Ansa.
Agelmund
Agelmund (også Agalmund, Agilmund) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i slutningen af det 4. århundrede eller den første halvdel af det 5. århundrede.
Agilolfinger
Agilolfinger var det første bayriske hertugdynasti.
Se Langobarder og Agilolfinger
Agilulf
Italien på Agilulfs tid. Agilulf (? – 616) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 591 til 616.
Aistulf
En ''follis'' med Aistulf Aistulf (? – 756) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 749 til 756.
Alahis
Alahis (også: Alachis, Alagis; ? – 690, Cornate d'Adda) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 689 til 690.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alessandro Manzoni
Alessandro Manzoni, malet af Giuseppe Molteni i 1835. Alessandro Francesco Tommaso Manzoni (født 7. marts 1785 i Milano, død 22. maj 1873 sammesteds) var en betydelig italiensk digter og forfatter, især kendt for romanen I Promessi Sposi.
Se Langobarder og Alessandro Manzoni
Alsvinda
Alsvinda (også Alpsuinda, Albsuinda) (ca. 558 – ?) var en langobardisk prinsesse, datter af langobardernes konge Alboin og hans kone Klotsuinda, en datter af frankernes konge Klotar.
Amalaberga
Amalaberga var en gotisk eller vandalsk prinsesse og dronning af thüringerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Amalfi
Amalfi er en by og en kommune i provinsen Salerno i regionen Campania i Italien.
Ansa (dronning)
Ansa (også Ansia; 8. århundrede, født før 738) var en langobardisk dronning, datter af Verissimo og søster til Arechis og Donnolo.
Se Langobarder og Ansa (dronning)
Anselperga
Anselperga (også Anselberga, 8. århundrede) var den ældste datter af langobardernes konge Desiderius og hans kone Ansa.
Ansprand
Ansprand (ca. 657 – 712) var en langobardisk konge af Italien der kortvarigt regerede i år 712, men desuden regerede som værge for kong Liutpert i år 700 til 701.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Langobarder og Antikkens slutning
Ard
En tegning af en plov. Pløjning med en ard. Arden var den ældste form for plov, som blev benyttet til at pløje jorden med, før hjulploven blev opfundet.
Arioald
Arioald (? – 636) af slægten Coupas, var langobardisk konge af Italien der regerede fra 626 til 636.
Aripert 1.
Aripert 1. (også Aribert, Chairibert; ? – 661) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 653 til 661.
Aripert 2.
Aripert II (også: Aribert; ? – 712, Pavia) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 702 til 712.
Asclettin af Acerenza
Kortet viser Italien omkring 1050. Den spæde start på Drengot-slægtens magt ses i form af grevskabet Aversa ("C. of Aversa") lige nord for Napoli ("Naples"). Asclettin af Acerenza var en af de første normanniske riddere i Syditalien ("Mezzogiorno").
Se Langobarder og Asclettin af Acerenza
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Authari
Basilica Autarena di Fara Gera d'Adda Autari (ca. 540 – 5. september, 590) var en langobardisk konge der regerede fra 584 til sin død i 590.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Basil Boioannes
Kortet viser Italien omkring år 1000. Det byzantinske område ("Byzantine Empire") omfatter Apulien, Calabrien og områderne omkring Amalfi og Napoli. Boioannes generobrede det meste af "Principality of Salerno" og "Principality of Benevento" Basil Boioannes (Βασίλειος Βοϊωάννης) på Græsk og Bugiano på Italiensk), var det byzantinske kejserriges catapan (guvernør/vicekonge) i Italien (1017 – 1027) og var en af de berømteste byzantinske generaler på sin tid.
Se Langobarder og Basil Boioannes
Bled
Bled (Blejsko jezero) er navnet på en by og kommune med indbyggere, i den nordvestlige del af Slovenien – få kilometer syd for den østrigske grænse og omkring 50 km nordvest for hovedstaden Ljubljana.
Bobbio abbedi
San Colombano basilika i Bobbio Bobbio abbedi (it. Abbazia di San Colombano) var et kloster i Norditalien i provincen Piacenza, hvoromkring den nuværende by Bobbio voksede frem.
Se Langobarder og Bobbio abbedi
Bologna
Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien.
Capua
Capua er en by i provinsen Caserta i regionen Campania, i det sydlige Italien.
Chieti
Chieti er en by i det centrale Italien, 200 km nordøst for Rom.
Cividale del Friuli
Cividale del Friuli (slovensk: Čedad; tysk: Östrich) er en by og kommune i det nordlige Italien tæt ved grænsen til Slovenien, byen har indbyggere.
Se Langobarder og Cividale del Friuli
Civitella del Tronto
Civitella del Tronto er en kommune og by i provinsen Teramo i regionen Abruzzo i Italien.
Se Langobarder og Civitella del Tronto
Claffo
Claffo var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i slutningen det 5. århundrede.
Clementskirken (Coll de Nargó)
Clementskirken Clementskirken Clementskirken (La iglesia de San Clemente, L'església de Sant Climent) er en kirke i landsbyen Coll de Nargó i Lleida-provinsen i Catalonien, i det nordøstlige Spanien.
Se Langobarder og Clementskirken (Coll de Nargó)
Cleph
Cleph (? – 574) var en langobardisk konge der regerede fra 572 til 574.
Codex Gothanus
Codex Gothanus (dvs. "Codex i Gotha") er et papyrusmanuskript fra det 9. århundrede nedskrevet i Fulda i Tyskland, men nu opbevaret i Gotha – heraf navnet.
Se Langobarder og Codex Gothanus
Comacchio
Comacchio er en by og en kommune i Emilia-Romagna i Italien, i provinsen Ferrara, 48 km fra provinshovedstaden Ferrara.
Cunipert
Et langobardisk skjold fra det nordlige Italien, 7. århundrede Cunipert (også: Cunibert, Cunincpert,; ? – 700) var en langobardisk konge der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – 688 – 700.
Daner
url-status.
Danmarks gamle Folkeviser
Danmarks gamle Folkeviser er oprindelig udgivet af Svend Grundtvig fra 1853.
Se Langobarder og Danmarks gamle Folkeviser
Den justinianske pest
Pesten i senantikken er opkaldt den bysantinske kejser Justinian 1. Den justinianske pest eller den senantikke sorte død var en pandemi, som ramte Det Østromerske Rige (Det byzantinske rige), herunder hovedstaden Konstantinopel, i årene 541–542 e.Kr.
Se Langobarder og Den justinianske pest
Desiderata
Desiderata var en af langobardernes kong Desiderius og dronning Ansas fire døtre.
Desiderius
Desiderius (også kendt som Daufer eller Dauferius; Didier på fransk og Desiderio på italiensk) var den sidste langobardisk konge af Italien.
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Langobarder og Det Byzantinske Rige
Det Carolingske Rige
Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.
Se Langobarder og Det Carolingske Rige
Diarki
Diarki, "tomandsvælde", er en styreform hvor to magthavere deler magten.
Domenico Monegario
Domenico Monegario var den 6.
Se Langobarder og Domenico Monegario
Drengot-slægten
Kortet viser Syditalien omkring 1050. Den spæde start på Drengot-slægtens magt ses i form af grevskabet Aversa ("C. of Aversa") lige nord for Napoli ("Naples"). Drengot-slægten var en normannisk ridder-familie, og dens mandlige medlemmer var nogle af de første normanner, der tog til Syditalien (Mezzogiorno), hvor de gik i tjeneste hos de lombardiske fyrster.
Se Langobarder og Drengot-slægten
Droctulf
Droctulf (også Droctulft, Drocton) var en byzantinsk general af germansk afstamning, muligvis af sveber, alemanner eller langobarder afstamning.
Drogo af Hauteville
Syditalien omkring 1050. Drogos grevskab er markeret med rødt som "C. of Apulia" Drogo af Hauteville (født ca.1010, død 10. august 1051) var en normannisk ridder og eventyrer, der var med til at grundlægge Hauteville-slægtens magt i Syditalien.
Se Langobarder og Drogo af Hauteville
Edictum Rothari
Ilumination af et manuskript af Rotharis lovsamling Edictum Rothari (også Edictus Rothari, Edictum Rotharis, Edictus Langobardorum) var den første nedskrevne samling af langobardernes love (edikter), sat på skrift og udbredt den 22. november 643 af kong Rothari.
Se Langobarder og Edictum Rothari
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europæere
Europæere er Europas indbyggere.
Excellence
Excellence (lat. excellentia, fortræffelighed, herlighed) er en ærestitel.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Langobarder og Folkevandringstiden
Francavilla al Mare
Francavilla al Mare er en kommune med 25.520 indbyggere, der ligger i den nordligste del af provinsen Chieti i regionen Abruzzo i Italien.
Se Langobarder og Francavilla al Mare
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Langobarder og Frankerriget
Fredegars krønike
Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.
Se Langobarder og Fredegars krønike
Friuli
Friuli er et område i Italien som er en del af regionen Friuli-Venezia Giulia og en mindre del af Veneto.
Gairethinx
Gairethinx var en langobardisk tingforsamling hvor konger og hertuger proklamerede nye love som blev accepteret af folket og hæren; de sidste ved at banke deres spyd mod deres skjolde.
Galla Lupanio
Galla Lupanio eller Gaulo var den femte egentlige Doge i Venedig (755–756).
Se Langobarder og Galla Lupanio
Gambara
Gambara er navnet på langobardernes (Winnili/Vinniler) mytiske tidlige dronning eller sibylle.
Garibald (langobarder)
Garibald (ca. 665 – ?) var en langobardisk konge af Italien der kortvarigt regerede i år 671.
Se Langobarder og Garibald (langobarder)
Garibald 1. af Bayern
Garibald 1.
Se Langobarder og Garibald 1. af Bayern
Gausi
Gausi var et tidligt langobardisk kongedynasti, som regerede langobarderne i anden halvdel af det 6. århundrede (547-572) og uddøde efter kun to konger.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Langobarder og Germansk jernalder
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Langobarder og Germansk religion
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Langobarder og Germanske sprog
Gilbert Buatère
Gilbert Buatère (c. 985–1. oktober 1018) var en af de første normanniske riddere i Syditalien ("Mezzogiorno"), og han hørte til Drengot-slægten.
Se Langobarder og Gilbert Buatère
Giovanni Galbaio
Giovanni Galbaio var ifølge traditionen den ottende doge i Venedig (787–804), men kun den 6.
Se Langobarder og Giovanni Galbaio
Godehoc
Godehoc (også Godeoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i 480'erne.
Godepert
Godepert (? – 662, Pavia) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 661 til 662.
Goterkrigen (535-554)
Goterkrigen blev udkæmpet på den italienske halvø og de omkringliggende områder Dalmatien, Sardinien, Sicilien og Korsika fra 535 til 554 mellem Det Byzantinske Rige og Østgotiske Rige.
Se Langobarder og Goterkrigen (535-554)
Gundeperga
Gundeperga (også Gundiberga; ca. 591 – ?) var en langobardisk dronning af Italien fra 625 til 652.
Hadbarderne
Hadbarderne (eller Heaðobeardan, Headubarden, også kendt som 'Hadubarderne') var et sagnfolk fra germansk jernalder i Nordeuropa.
Harodi dynasti
Jernkronen. Harodi dynastiet (italiensk: Arodingi eller Arodi) var en fremtrædende langobardisk adelsfamilie som regerede Italien i midten af det 7. århundrede (636–653), men blev udslukt efter kun to konger.
Se Langobarder og Harodi dynasti
Hertugdømmet Amalfi
Italien og hertugdømmet Amalfi (småstat i lysegult) ved slutningen af det 10.århundrede. Føderationen "Hertugdømmet Amalfi" med de 7 deltagende byer og øen Capri. Republikken Amalfi (italiensk: Repubblica di Amalfi) eller senere: Hertugdømmet Amalfi (italiensk: Ducato di Amalfi), også kaldet den amalfitanske republik, var en de facto uafhængig føderation af bystater i Syditalien gennem det 10.
Se Langobarder og Hertugdømmet Amalfi
Hertuger og prinser af Benevento
Italien med de forskellige hertugdømmer, som det så ud I år 1000. Hertuger af Hertugdømmet Benevento der regerede med små afbrud og skiftende status fra 571 til 1081, og igen 9 år i starten af den 19. århundrede.
Se Langobarder og Hertuger og prinser af Benevento
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hildebrandslied
Første side af Hildebrandslied. Hildebrandslied (Hildebrandssangen) er et heroisk digt bestående af 68 verselinjer, nedskrevet på oldhøjtysk i bogstavsrim i 830-tallet, efter en langt ældre, mundtlig overlevering.
Se Langobarder og Hildebrandslied
Hildeoc
Hildeoc (også Ildeoc, Aldihoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i det 5. århundrede.
Hildeprand
Hildeprand (Hildeprand den Uduelige) var en langobardisk konge af Italien der kortvarigt regerede i år 744.
Himiltrude
Himiltrude (ca. 742 – ca.780?) var Karl den Stores første kone og mor til hans førstefødte søn, Pippin den Pukkelryggede (777–810/811).
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Se Langobarder og Historia gentis Langobardorum
Hospental Wohnturm
Hospental Wohnturm Hospental Wohnturm (Hospental Beboelsestårn) eller Turm der Herren von Hospental (Herrerne af Hospentals Tårn) er et tårn i dalen Urserental i kommunen Hospental i Kanton Uri i det centrale Schweiz.
Se Langobarder og Hospental Wohnturm
Hunald af Aquitanien
Hunald (også kendt som Chunold, Hunold, eller Hunaud), hertug af Aquitanien (735-744 eller 748), efterfulgte sin far Odo den Store i 735.
Se Langobarder og Hunald af Aquitanien
Huset Hauteville
Kortet viser Syditalien omkring 1050. Grevskabet Apulien er blevet oprettet i 1042 ("C. of Apulia", markeret med rødt), og scenen er sat for Hauteville-slægtens ekspansion. Hauteville-slægten var en normannisk ridder-familie, der gennem næsten 150 år leverede grever, hertuger og konger til et dynasti i Syditalien.
Se Langobarder og Huset Hauteville
Ibor og Aio
Ibor og Aio var de første langobardisk konger – højest sandsynligt mytologisk – der regerede sammen under langobardernes udvandring fra deres oprindelige hjem i Skandinavien til sydkysten af Østersøen.
Illyrere
Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.
Jörg Jarnut
Jörg Jarnut (født 1. marts 1942, Weimar, død 6. marts 2023) var en tysk historiker og professor i middelalderhistorie på Paderborns universitet.
Jernkronen
Jernkronen Jernkronen (Corona Ferrea) er navnet på den langobardiske kongekrone, som blev brugt til at krone langobardiske, tysk-romerske og italienske konger fra starten eller midten af det 9. århundrede indtil det 19. århundrede.
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Lamissio
Lamissio (også Laiamicho, Lamissone; første halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i den første halvdel af det 5. århundrede.
Lanciano
Lanciano er en by i provinsen Chieti, der indgår i regionen Abruzzo i Italien.
Langobardernes kongerække
Jernkronen. Langobardernes konger (reges Langobardorum, singular rex Langobardorum) regerede over det germanske folk langobarderne fra det tidlige 6. århundrede indtil den langobardiske identitet gik tabt i det 9. og 10. århundrede.
Se Langobarder og Langobardernes kongerække
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Langobarder og Langobardisk (sprog)
Lethu
Lethu (også Lethuoc, Leti; første halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i den første halvdel af det 5. århundrede.
Letingerne
Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger.
Liutperga
Liutperga (også: Liutpirc, Liutberga; 8. århundrede; født før 753, død efter 763) var en langobardisk prinsesse, datter af kong Desiderius og dronning Ansa.
Liutpert
Liutpert (også Liutbert; ? – 702) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 700 til 702, med et afbrud i 701 hvor tronraneren Raginpert sad på tronen.
Liutprand
Liutprand (? – januar 744) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 712 til 744.
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Lucca
''Duomo di San Martino'' (katedralen). Lucca er en by og comune i Toscana i Centralitalien med indbyggere.
Ludvig 2. af Italien
Ludvig 2. (født 825, død 12. august 875) var en tysk-romersk kejser (medkejser fra 850, enekejser 855-875) og konge af Italien 839-875 (kronet med Longobardernes jernkrone af pave Sergius 2. den 15. juni 844).
Se Langobarder og Ludvig 2. af Italien
Ludwig Schmidt
Ludwig Schmidt (18. juli 1862, Dresden – 10. marts 1944, Dresden) var en tysk historiker der beskæftigede sig med folkevandringstiden.
Se Langobarder og Ludwig Schmidt
Maiori
Maiori er en kommune på Amalfikysten i provinsen Salerno.
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Se Langobarder og Markomannere
Maurizio Galbaio
Maurizio Galbaio (latin: Mauricius Galba) (død 787) var den 7.
Se Langobarder og Maurizio Galbaio
Melfi
Melfi er en by i provinsen Potenza, der indgår i regionen Basilicata i Italien.
Melus af Bari
Melus ligger begravet i katedralen i Bamberg. I det tilstødende skatkammer, der nu er museum for bispedømmet, opbevares den kostbare kåbe, han forærede kejser Henrik 2. den Hellige. Melus af Bari, også omtalt som Milus, Meles og Melo (født i Bari ca. 970 – død i Bamberg 23.
Se Langobarder og Melus af Bari
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Langobarder og Middelalderen
Monte Cassino
Monte Cassino. polske krigskirkegård. Monte Cassino eller Abbazia di Monte Cassino er Benediktinerordenens moderkloster.
Se Langobarder og Monte Cassino
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Langobarder og Nordens historie
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Normanniske erobring af Syditalien
Kongeriget Sicilien i 1154, viser resultatet af den normanniske erobring, efter at de oprindelige greve- og hertugdømmer var blevet slået sammen. Den normanniske erobring af Syditalien strakte sig over det meste af det 11.
Se Langobarder og Normanniske erobring af Syditalien
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Langobarder og Origo Gentis Langobardorum
Ortona
Ortona er en by ved Adriaterhavets kyst i provinsen Chieti, der indgår i regionen Abruzzo i Italien.
Osmond Drengot
Osmond Drengot (før 985–1. oktober 1018) var en af de første normanniske riddere i Syditalien ("Mezzogiorno"), og han var den direkte årsag til at Drengot-slægten kom til området.
Se Langobarder og Osmond Drengot
Paolo Lucio Anafesto
Paoluccio eller Paolo Lucio Anafesto (Anafestus Paulucius eller Paulicius) var angiveligt den første doge i Venedig.
Se Langobarder og Paolo Lucio Anafesto
Paul Vinogradoff
Sir Paul Vinogradoff (egentlig Pavel Gavrilovitj Vinogradov, russisk: Павел Гаврилович Виноградов, født 18. november 1854 i Kostroma, død 19. december 1925 i Paris) var en russisk-engelsk socialhistoriker og retsforsker.
Se Langobarder og Paul Vinogradoff
Paulus (drengenavn)
Paulus er et drengenavn.
Se Langobarder og Paulus (drengenavn)
Paulus (flertydig)
Navnet Paulus kan henvise til flere personer.
Se Langobarder og Paulus (flertydig)
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Langobarder og Paulus Diaconus
Pave Benedikt 1.
Benedikt I (født ukendt - død 30. juli 579) var pave fra 2.
Se Langobarder og Pave Benedikt 1.
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Langobarder og Pave Gregor 1.
Pave Gregor 3.
Gregor 3. (død 28. november 741) var pave fra 11.
Se Langobarder og Pave Gregor 3.
Pave Hadrian 1.
Pave Hadrian 1. (ca. 700 i Rom - 25. december 795) var pave fra 772 til 795.
Se Langobarder og Pave Hadrian 1.
Pave Honorius 1.
Honorius 1. (død 12. oktober 638) var pave fra 27. oktober 625 til sin død.
Se Langobarder og Pave Honorius 1.
Pave Paul 1.
Paul 1. (700 - 28. juni 767) var pave fra 29.
Se Langobarder og Pave Paul 1.
Pave Pelagius 2.
Pelagius 2 (født ca. 520 i Rom, død 7. februar 590 i Rom) var pave fra 26. november 579 og til han døde af pest 7. februar 590.
Se Langobarder og Pave Pelagius 2.
Pentapolis (Italien)
Hertugdømmet Pentapolis var et hertugdømme i det Byzantinske rige, som blev oprettet af det Prætorianske præfektur i Italien i 554.
Se Langobarder og Pentapolis (Italien)
Perctarit
Perctarits monogram, der er blevet fundet på en denarius slået efter 672 Perctarit (også Berthari; ? – 688, Pavia) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 661 til 662 og igen senere fra 671 til 688.
Pescara
Pescara er hovedbyen i provinsen Pescara og er med indbyggere den største by i regionen Abruzzo i det centrale Italien.
Pietra Ligure
Pietra Ligure Pietra Ligure er er en italiensk by med 9069 indbyggere (2005) i provinsen Savona og regionen Ligurien.
Se Langobarder og Pietra Ligure
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Langobarder og Pipin den Lille
Pisa
Pisa er en by i Toscana i det centrale Italien, hvor den ligger ud til floden Arno, lige inden den munder ud i Det Liguriske Hav.
Požega (Kroatien)
Požega er administrationsby i distriktet Požega-Slavonia i regionen Slavonien, i det østlige Kroatien.
Se Langobarder og Požega (Kroatien)
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Raginpert
Raginpert (også Raghinpert, Reginbert; ? – 701) var en langobardisk konge af Italien der kortvarigt regerede i året 701.
Rainulf Drengot
Kortet viser Syditalien omkring 1050. Den spæde start på Drengot-slægtens magt ses i form af grevskabet Aversa ("C. of Aversa") lige nord for Napoli ("Naples"). Rainulf Drengot var en af de første normanniske riddere i Syditalien ("Mezzogiorno").
Se Langobarder og Rainulf Drengot
Ratchis
Ratchis (8. århundrede) var en langobardisk konge af Italien der regerede over to omgange; fra 744 til 749 og igen kortvarigt 756-757.
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se Langobarder og Republikken Venedig
Republikken Venedigs økonomiske historie
Giambattista Tiepolo 1748–50, olie på lærred, 135 × 275 cm, Dogepaladset Republikken Venedigs økonomiske historie har især været forbundet med handel.
Se Langobarder og Republikken Venedigs økonomiske historie
Richard 1. af Capua
Kortet viser Italien 1084. Det område Richard efterlod sig i 1078, er fyrstedømmet Capua ("Principality of Capua"). Richard 1.
Se Langobarder og Richard 1. af Capua
Robert Guiscard
Robert Guiscard, fra Latin Viscardus og gammelt fransk Viscart, ofte omtalt som den snarrådige, den snedige eller ræven, (c. 1025, død 17. juli 1085) var en normannisk ridder og eventyrer, der spillede en afgørende rolle i den normanniske erobring af Syditalien.
Se Langobarder og Robert Guiscard
Rodelinde
Rodelinde (også Rodelinda; ca. 510 - ?) var en thüringsk prinsesse og dronning hos langobarderne, der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Rodoald
Rodoald (også Rodwald; ? – 653) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 652 til 653.
Roger Borsa
Kortet viser det hertugdømme, Roger Borsa arvede i 1085, "Duchy of Apulia & Calabria". Grevskabet Sicilien, "County of Sicily" var officielt også en del af hans rige, men blev i praksis regeret af hans onkel, der også hed Roger. Roger Borsa (født 1060/1, død 22.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Rosamond
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' af Charles Landseer (1856) Rosamond (også: Rosamund, Rosamunda, Rosemunda) (roz'umund) (født ca. 540, død august 572) var en germansk prinsesse og langobardernes dronning fra 568 til 572.
Rothari
Italien under Rothari. Rothari (606, Brescia – 652) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 636 til 652.
Rudolph Drengot
Rudolph Drengot var en af de første normanniske riddere i Syditalien ("Mezzogiorno").
Se Langobarder og Rudolph Drengot
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Sant'Angelo in Formis
Abbediet Sant'Angelo in Formis ligger i den italienske by Sant'Angelo in Formis, som er en del af Capua kommune i provinsen Caserta i regionen Campania.
Se Langobarder og Sant'Angelo in Formis
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca.
Scoringa
Scoringa er ifølge Origo gentis Langobardorum og Historia gentis Langobardorum af Paulus Diaconus navnet på det område hvor langobarderne bosatte sig efter de under anførelse af brødrene Ibor og Aio og sibyllen Gambara havde forladt deres hjemland i Skandinavien.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Langobarder og Skandinaviens historie
Slaget ved Cannae (1018)
Der er blevet udkæmpet to slag ved Cannae.
Se Langobarder og Slaget ved Cannae (1018)
Slaget ved Civitate
Slaget ved Civitate (også kendt som Slaget ved Civitella del Fortore) blev udkæmpet 18. juni 1053 i Syditalien mellem normannerne under ledelse af greven af Apulien, Humfred af Hauteville, og en koalition ledet af pave Leo 9. Den pavelige hær talte foruden lokale lombardiske styrker også tropper hvervet i Tyskland, og den blev ledet af Rudolf af Benevento.
Se Langobarder og Slaget ved Civitate
Slaget ved Olivento
Slaget ved Olivento (også kendt som Slaget ved Venosa) blev udkæmpet 17. marts 1041 i Syditalien, mellem en kejserlig byzantinsk hær og en koalition bestående af lombardiske oprørere og normanniske riddere.
Se Langobarder og Slaget ved Olivento
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Langobarder og Slaget ved Poitiers
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Tato
Tato (død 510) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i starten af det 6. århundrede – ca.
Teodato Ipato
Teodato Ipato (også Diodato eller Deusdedit, Theodatus Ursus) blev doge i Venedig i 742 efter et kort interregnum ved hans fars død, Orso Ipato.
Se Langobarder og Teodato Ipato
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Theodelinda
Theodelinda i en fresko af familien Zavattari, 1444. Theodelinda (Theudelinde, Theodelinde, Theodolinde, Theodelind, Theidlindis, Theolinde; ca. 570 – sandsynligvis død før 626) var en langobardisk dronning til to på hinanden følgende konger i perioden 589 til 616.
Theodo 2.
Theodo II. (før 665 – 15. oktober 717) var hertug af Bayern fra 680 til 717 og var af Agilolfinger-slægten.
Tidslinje for det byzantinske rige
Udviklingen før rigsdelingen i 395 324: Konstantin den Store bliver Romerrigets eneherre.
Se Langobarder og Tidslinje for det byzantinske rige
Torino
Torino (på, fransk, tysk, engelsk (og tidligere dansk) kendt som Turin) er en stor italiensk industriby i den nordvestlige del af landet.
Translatio imperii
Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid.
Se Langobarder og Translatio imperii
Trentino-Alto Adige
Trentino-Alto Adige (italiensk: Trentino-Alto Adige, tysk: Trentino-Südtirol) er en italiensk region, beliggende på Alpernes sydside.
Se Langobarder og Trentino-Alto Adige
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Langobarder og Tysk-romersk kejser
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Valtellina
Kirken ''Madonna della Sassella'' mellem vinbjergene i Valtellina Kort over provinsen Sondrio. Valtellina er den del som strækker sig fra Comosøen og øst-, nordøst-, og til slut nordover til Bormio. Valtellina (lombardisk Valtulina) er en alpedal i den norditalienske regionen Lombardiet.
Varinere
Varinernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (gultonet) Varinere (latinsk Varini og Varni) var en germansk stamme, som boede i det sydlige Jylland eller i Nordtyskland.
Vasto
Vasto (Græsk:; Latin: Histonium, Istonium og Histonios; tidligere også omtalt som Guastaymonis, Il Vasto og Il Vasto d'Ammone) er en by ved Adriaterhavets kyst i provinsen Chieti i det sydlige Abruzzo i Italien.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Vigevano
Vigevano er en by og en kommune i provinsen Pavia i regionen Lombardiet i Italien med omkring 60.000 indbyggere.
Vilhelm Jernarm
Syditalien omkring 1050. Vilhelms grevskab er markeret med rødt som "C. of Apulia" Vilhelm Jernarm (født før 1010, død 1046) var en normannisk ridder og eventyrer, der lagde grunden til Hauteville-slægtens magt i Syditalien.
Se Langobarder og Vilhelm Jernarm
Vinniler
Vinniler er i nordisk mytologi navnet på et folk, måske Langobarderne, som lå i strid med Vandalerne.
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Waltari
Waltari kan henvise til flere artikler.
Waltari (langobarder)
Waltari (? – 547) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede fra 539 til 546.
Se Langobarder og Waltari (langobarder)
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
166
---- Se også 166 (tal) ----.
510
---- Se også 510 (tal) ----.
526
---- Se også 526 (tal) ----.
540
---- Se også 540 (tal) ----.
568
---- Se også 568 (tal) ----.
572
---- Se også 572 (tal) ----.
590
---- Se også 590 (tal) ----.
701
---- Se også 701 (tal) ----.
702
---- Se også 702 (tal) ----.
751
Se også 751 (tal).
Også kendt som Langobard, Langobardere, Langobarderne, Longobard, Longobarder, Longobarderne.
, Domenico Monegario, Drengot-slægten, Droctulf, Drogo af Hauteville, Edictum Rothari, Europa, Europæere, Excellence, Folkevandringstiden, Francavilla al Mare, Frankere, Frankerriget, Fredegars krønike, Friuli, Gairethinx, Galla Lupanio, Gambara, Garibald (langobarder), Garibald 1. af Bayern, Gausi, Gepider, Germansk jernalder, Germansk religion, Germanske sprog, Gilbert Buatère, Giovanni Galbaio, Godehoc, Godepert, Goterkrigen (535-554), Gundeperga, Hadbarderne, Harodi dynasti, Hertugdømmet Amalfi, Hertuger og prinser af Benevento, Herulere, Hildebrandslied, Hildeoc, Hildeprand, Himiltrude, Historia gentis Langobardorum, Hospental Wohnturm, Hunald af Aquitanien, Huset Hauteville, Ibor og Aio, Illyrere, Jörg Jarnut, Jernkronen, Konstans 2., Krain, Kristendom, Lamissio, Lanciano, Langobardernes kongerække, Langobardisk (sprog), Lethu, Letingerne, Liutperga, Liutpert, Liutprand, Lombardiet, Lucca, Ludvig 2. af Italien, Ludwig Schmidt, Maiori, Markomannere, Maurizio Galbaio, Melfi, Melus af Bari, Merovinger, Middelalderen, Monte Cassino, Nordens historie, Normannere, Normanniske erobring af Syditalien, Oldhøjtysk, Origo Gentis Langobardorum, Ortona, Osmond Drengot, Paolo Lucio Anafesto, Paul Vinogradoff, Paulus (drengenavn), Paulus (flertydig), Paulus Diaconus, Pave Benedikt 1., Pave Gregor 1., Pave Gregor 3., Pave Hadrian 1., Pave Honorius 1., Pave Paul 1., Pave Pelagius 2., Pentapolis (Italien), Perctarit, Pescara, Pietra Ligure, Pipin den Lille, Pisa, Požega (Kroatien), Quader, Raginpert, Rainulf Drengot, Ratchis, Republikken Venedig, Republikken Venedigs økonomiske historie, Richard 1. af Capua, Robert Guiscard, Rodelinde, Rodoald, Roger Borsa, Rom, Rosamond, Rothari, Rudolph Drengot, Rugiere, Sant'Angelo in Formis, Scandza, Scoringa, Senantikken, Skandinaviens historie, Slaget ved Cannae (1018), Slaget ved Civitate, Slaget ved Olivento, Slaget ved Poitiers, Svebere, Tato, Teodato Ipato, Thüringerne, Theodelinda, Theodo 2., Tidslinje for det byzantinske rige, Torino, Translatio imperii, Trentino-Alto Adige, Tysk-romersk kejser, Valakiet, Valtellina, Varinere, Vasto, Vølve, Venedig, Vigevano, Vilhelm Jernarm, Vinniler, Wacho, Waltari, Waltari (langobarder), Widsith, Wulfila, 166, 510, 526, 540, 568, 572, 590, 701, 702, 751.