Hurtigere adgang end browser!
36 relationer: Alf (nordisk mytologi), Aser, Balder, Balders død, Blot, Dværg (mytologi), Elverfolk, Fjørgyn, Frej, Freja, Hejmdal, Ikonografi i nordisk religion, Jætte, Jotunheim, Kosmologi, Lokasenna, Loke, Mennesket i nordisk religion, Moselig, Nidavellir, Noatun, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Odin, Ragnarok, Ritualer i nordisk religion, Svartalfheim, Thor, Vaftrudner, Vanaheim, Vaner, Vølvens spådom, Verdens ende, Vile og Ve, Yggdrasil.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Aser · Se mere »
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Balder · Se mere »
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Balders død · Se mere »
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Blot · Se mere »
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Dværg (mytologi) · Se mere »
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Elverfolk · Se mere »
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Fjørgyn · Se mere »
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Ny!!: Nordisk kosmologi og Frej · Se mere »
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Freja · Se mere »
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Hejmdal · Se mere »
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Jætte · Se mere »
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Jotunheim · Se mere »
Kosmologi
Kosmologi har flere betydninger.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Kosmologi · Se mere »
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Lokasenna · Se mere »
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Loke · Se mere »
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Mennesket i nordisk religion · Se mere »
Moselig
Grauballemanden udstillet på Moesgård Museum ved Århus Moselig eller mosefund er lig begravet i højmoser og bevaret på grund af de særlige forhold i mosen: surt, iltfattigt vand og lav temperatur.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Moselig · Se mere »
Nidavellir
Nidavellir er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nidavellir · Se mere »
Noatun
Noatun (norrønt: Nóatún, "skibsplads"Orchard (1997:119).) er i den nordiske mytologi en egn som ifølge Gylfaginning i Snorris Edda befinder sig "i himlen".
Ny!!: Nordisk kosmologi og Noatun · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi · Se mere »
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nordisk religion · Se mere »
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Norne · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Odin · Se mere »
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ragnarok · Se mere »
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ritualer i nordisk religion · Se mere »
Svartalfheim
Svartalfheim er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Svartalfheim · Se mere »
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Thor · Se mere »
Vaftrudner
Vaftrudner er i nordisk mytologi en overordentlig vis jætte, kendt for sin strid på ord med Odin.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vaftrudner · Se mere »
Vanaheim
Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vanaheim · Se mere »
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vaner · Se mere »
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vølvens spådom · Se mere »
Verdens ende
Verdens ende eller ved verdens ende har flere betydninger.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Verdens ende · Se mere »
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vile og Ve · Se mere »
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Yggdrasil · Se mere »
