Indholdsfortegnelse
252 relationer: Aldebaran, Alfa Centauri, Analemma, Anders Meibom, Arecibo-budskabet, Arecibo-Observatoriet, Aristarchos, Arrokoth, Asteroidebælte, Astrobiologi, Astrologi, Atmosfære (himmellegeme), Atomnummer, Ædelgas, Baneparameter, Baneplan, Barycentrum, Big Rip, Biosignatur, Bohrs atommodel, Bor (grundstof), Brian Cox (fysiker), Brun dværg, Bunden rotation, C/2011 L4, Callisto, Carbon, Ceres (dværgplanet), Dagobah, Deimos (måne), Den beboelige zone, Den bevægede jord, Den vide verden, Det Store Bombardement, Det Teosofiske Samfund, Differentiel rotation, Dobbeltplanet, Dorthe Dahl-Jensen, Drejningsmoment, Dværgplanet, Efemeride, Egenbevægelse, Ekliptika, Ekliptiske koordinatsystem, Elektron, Elis Strömgren, En klode i splid med sig selv, Epimetheus (måne), Eris (dværgplanet), Europa (måne), ... Expand indeks (202 mere) »
Aldebaran
Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.
Alfa Centauri
Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.
Se Solsystemet og Alfa Centauri
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Anders Meibom
Anders Meibom (født 9. september 1969 i Odense) er en tidligere dansk fodboldspiller, professor på Museum National d' Histoire Naturelle i Paris fra 2005.
Se Solsystemet og Anders Meibom
Arecibo-budskabet
Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.
Se Solsystemet og Arecibo-budskabet
Arecibo-Observatoriet
Arecibo-Observatoriet er et tidligere radioteleskop, der var opstillet ca.
Se Solsystemet og Arecibo-Observatoriet
Aristarchos
Aristarchos, 310 f.Kr. – ca.
Arrokoth
(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons, men efterfølgende navngivet Arrokoth er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn.
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Solsystemet og Asteroidebælte
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Se Solsystemet og Astrobiologi
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Solsystemet og Atmosfære (himmellegeme)
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Baneparameter
Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.
Se Solsystemet og Baneparameter
Baneplan
Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Big Rip
Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.
Biosignatur
En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Solsystemet og Bohrs atommodel
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Solsystemet og Bor (grundstof)
Brian Cox (fysiker)
Brian Edward Cox, OBE (født 3. marts 1968 i Oldham, Lancashire, England) er en britisk partikelfysiker, professor ved University of Manchester og naturvidenskabelig formidler samt radio- og tv-medarbejder ved BBC.
Se Solsystemet og Brian Cox (fysiker)
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Solsystemet og Bunden rotation
C/2011 L4
C/2011 L4, også kendt under det (indtil videre) uofficielle navn PANSTARRS, er en ikke-periodisk komet, der blev opdaget den 6. juni 2011.
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Solsystemet og Ceres (dværgplanet)
Dagobah
Dagobah er et solsystem og en planet i Star Wars-universet.
Deimos (måne)
Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.
Se Solsystemet og Deimos (måne)
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Solsystemet og Den beboelige zone
Den bevægede jord
Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.
Se Solsystemet og Den bevægede jord
Den vide verden
Den vide verden er en dansk dokumentarfilm fra 1986 med instruktion og manuskript af Franz Ernst.
Se Solsystemet og Den vide verden
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Solsystemet og Det Store Bombardement
Det Teosofiske Samfund
Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York.
Se Solsystemet og Det Teosofiske Samfund
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Se Solsystemet og Differentiel rotation
Dobbeltplanet
Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.
Se Solsystemet og Dobbeltplanet
Dorthe Dahl-Jensen
Dorthe Dahl-Jensen (født 8. september 1958, København) er en dansk palæoklimatolog, professor og forsker ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Se Solsystemet og Dorthe Dahl-Jensen
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Se Solsystemet og Drejningsmoment
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Efemeride
Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.
Egenbevægelse
Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.
Se Solsystemet og Egenbevægelse
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptiske koordinatsystem
Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.
Se Solsystemet og Ekliptiske koordinatsystem
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elis Strömgren
Svante Elis Strömgren (født 31. maj 1870 i Helsingborg, død 5. april 1947 i København) var en dansk astronom, gift med Hedvig Strömgren og far til Bengt og Erik Strömgren.
Se Solsystemet og Elis Strömgren
En klode i splid med sig selv
En klode i splid med sig selv er en dansk dokumentarfilm fra 1977 instrueret af Anker Sørensen og efter manuskript af Bertel Heurlin.
Se Solsystemet og En klode i splid med sig selv
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Solsystemet og Epimetheus (måne)
Eris (dværgplanet)
Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.
Se Solsystemet og Eris (dværgplanet)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Solsystemet og Europa (måne)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Faldskærm
En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.
Se Solsystemet og Galakserotation
Galaktiske koordinatsystem
Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.
Se Solsystemet og Galaktiske koordinatsystem
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Solsystemet og Galileiske måner
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Solsystemet og Gammastråling
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Solsystemet og Ganymedes (måne)
Geofysik
Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.
Gerard Kuiper
Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland – 23. december 1973 i Mexico City), var en hollandsk astronom.
Se Solsystemet og Gerard Kuiper
GJ 1214 b
En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.
Gliese 581 g
Sammenligning med Jordens kredsløb i Solsystemet og "Gliese 581 g"s kredsløb om dværgstjernen "Gliese 581" Gliese 581 g var tidligere en formodet planet i kredsløb om stjernen Gliese 581, der befinder sig 20,5 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vægten.
Se Solsystemet og Gliese 581 g
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Se Solsystemet og Gliese 876 d
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Solsystemet og Gravitationel slynge
Greyhawk
World of Greyhawk, eller blot Greyhawk, er et fantasyunivers til rollespillet Dungeons & Dragons.
HAL 9000
HAL 9000 HAL 9000 er rumskibscomputeren i rumskibet Discovery i romanen 2001: A Space Odyssey af Arthur C. Clarke og filmen Rumrejsen år 2001 af Stanley Kubrick, samt efterfølgende bøger og film.
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Se Solsystemet og Halleys komet
Hans August Larsen
Hans August Larsen, kendt som Himmelmesteren fra Sandby af Heidi Pfeffer, 30.
Se Solsystemet og Hans August Larsen
Hayden Planetarium
Hayden Planetarium om natten, 2003 Cosmic Pathway og Scales of the Universe-udstilling Scales of the Universe-udstilling, 2004 Hayden Planetarium er et offentligt planetarium i USA, som er en del af Rose Center for Earth and Space på American Museum of Natural History i New York City.
Se Solsystemet og Hayden Planetarium
Heinrich Louis d'Arrest
Heinrich Louis d'Arrest (13. august 1822 i Berlin – 14. juni 1875) var en tyskfødt astronom virksom i Danmark.
Se Solsystemet og Heinrich Louis d'Arrest
Heksen (film fra 1922)
Heksen (Svensk: Häxan; Engelsk: The Witches; vist i USA i 1968 som Witchcraft Through the Ages) er en svensk/dansk stumfilm fra 1922 skrevet og instrueret af Benjamin Christensen og produceret af AB Svensk Filmindustri.
Se Solsystemet og Heksen (film fra 1922)
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Se Solsystemet og Heliocentrisme
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Hermann von Helmholtz
Hermann Ludwig Ferdinand von Helmholtz (født 31. august 1821, død 8. september 1894) var en tysk læge og fysiker.
Se Solsystemet og Hermann von Helmholtz
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Solsystemet og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Solsystemet og Himmelmekanik
Hohmann-bane
En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.
Se Solsystemet og Hohmann-bane
Homøopati
Homøopati er en pseudovidenskabelig, omstridt alternativ behandlingsform, som bygger på princippet om, at et stof i små doser kan kurere symptomer som stoffet selv fremkalder i store doser.
HR 6819
Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.
Hugo Gyldén
Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
InSight
InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.
Interplanetarisk rejse
En interplanetarisk rejse er hvor et objekt f.eks.
Se Solsystemet og Interplanetarisk rejse
Interstellart objekt
Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne.
Se Solsystemet og Interstellart objekt
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Se Solsystemet og Janus (måne)
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jet Propulsion Laboratory
Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.
Se Solsystemet og Jet Propulsion Laboratory
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Solsystemet og Johannes Kepler
Jord (flertydig)
Jord kan henvise til flere emner.
Se Solsystemet og Jord (flertydig)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Solsystemet og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Solsystemet og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Solsystemet og Jordens historie
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Solsystemet og Jupiter (gud)
Jupiters atmosfære
Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.
Se Solsystemet og Jupiters atmosfære
Kanal (solsystemet)
krateret Gassendi. ''Foto fra NASA'' Kanal (latin: rima) er betegnelsen for en landskabsform, der forekommer på legemer i solsystemet.
Se Solsystemet og Kanal (solsystemet)
Kavli-prisen
Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.
Se Solsystemet og Kavli-prisen
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Solsystemet og Keplers love
Kikkerten
Kikkerten eller Teleskopet (Telescopium) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Solsystemet og Klassisk mekanik
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Se Solsystemet og Klimaskepsis
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Solsystemet og Klippeplanet
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Konjunktion (astronomi)
"Superior-conjunction".
Se Solsystemet og Konjunktion (astronomi)
Kopernikanske system
Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.
Se Solsystemet og Kopernikanske system
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Solsystemet og Kosmisk afstandsstige
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Se Solsystemet og Kosmisk støv
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Kvit eller dobbelt (børne-tv-quiz)
Kvit eller dobbelt er en dansk børne-tv-quiz, der sendes på DR Ultra nogle gange om ugen.
Se Solsystemet og Kvit eller dobbelt (børne-tv-quiz)
Laniakea-superhoben
Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.
Se Solsystemet og Laniakea-superhoben
Løbsk drivhuseffekt
En løbsk drivhuseffekt (på engelsk runaway greenhouse effect) er en ustoppelig og selvforstærkende drivhuseffekt, der fører til fordampning af alt det flydende vand på en planet.
Se Solsystemet og Løbsk drivhuseffekt
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Solsystemet og Magnetosfære
Makemake
Makemake (symbol: 🝼, tidligere 2005 FY9, formelt navn 136472 Makemake) er en en trans-neptunsk dværgplanet i Kuiper-bæltet i vores solsystem.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Solsystemet og Mars (planet)
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Se Solsystemet og Matematisk skønhed
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Solsystemet og Månens bagside
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Se Solsystemet og Månens geologiske tidsaldre
Månesten
Descartes-krateret. Denne prøve kan for tiden ses på National Museum of Natural History i Washington, DC. Månesten er betegnelsen for sten og andre prøver indsamlet på Månen.
Merkur
Merkur har flere betydninger.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Solsystemet og Merkur (planet)
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Solsystemet og Meteoritnedslag
Mike Brown
Mike Brown er en amerikansk professor I planet-astronomi fra Caltech i Californien.
Mount John University Observatory
Observatoriebygningen, der huser 1,8 meter MOA-teleskopet til undersøgelse af mørkt stof Mount John University Observatory er New Zealands primære astronomiske observatorium.
Se Solsystemet og Mount John University Observatory
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Nedre Imbrian
I Månens historie strækker Nedre Imbrian-perioden sig fra for 3.850 millioner år siden til for omkring 3.800 millioner år siden.
Se Solsystemet og Nedre Imbrian
NEEMO
NEEMO-6-besætningen på vej op til Aquarius-habitaten. NEEMO er en forkortelse som står for NASA Extreme Environment Mission Operations, er et NASA-program (fra og med 2001) for at studere menneskelig overlevelse i et undersøisk laboratorium som forberedelse for fremtidig udforskning af Solsystemet.
Neil deGrasse Tyson
Tyson på NASA Advisory Council i Washington D.C., november 2005. Neil deGrasse Tyson (født 5. oktober 1958 i Manhattan, New York City i USA), er en amerikansk astrofysiker.
Se Solsystemet og Neil deGrasse Tyson
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptun
Neptun har flere betydninger.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Solsystemet og Neptun (planet)
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Se Solsystemet og New Horizons
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Se Solsystemet og Nukleosyntese
Olympus Mons
Olympus Mons Olympus Mons (latin for Olympus Bjerg) på Mars er den højeste kendte vulkan i solsystemet.
Se Solsystemet og Olympus Mons
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Opstigende knudes længde
Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.
Se Solsystemet og Opstigende knudes længde
Orbiter Space Flight Simulator
Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.
Se Solsystemet og Orbiter Space Flight Simulator
Orcus
access-date.
Orion-armen
Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.
OSIRIS-REx
OSIRIS-REx (The Origins, Spectral Interpretation, Resource Identification, Security, Regolith Explorer) er en NASA rummission der skal studere asteroiden (101955) Bennu og returnere en prøve af den til Jorden i 2023.
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Solsystemet og Perihel og aphel
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Se Solsystemet og Perturbation
Phobos (måne)
Phobos er en af planeten Mars' to måner.
Se Solsystemet og Phobos (måne)
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Pioneer 11
Pioneer 11 var et ubemandet rumfartøj konstrueret af NASA.
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Se Solsystemet og Pioneer-anomalien
Pioneerplade
Pioneerpladen og dens illustrationer Pionerpladen monteret på ''Pioneer 10'' En pioneerplade er en guld-anodiseret aluminium-plade med symboliserede objekter, hvoraf to blev anbragt ombord på Pioneer 10- og Pioneer 11-rumfartøjerne fra hhv.
Se Solsystemet og Pioneerplade
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planet x
Neptuns afstand til solen (for at sammenligne med Planet X's). Planet X (eller Planet 9) er indtil videre kun en hypotetisk planet i vores solsystem, det vil altså sige, at indtil videre er der kun matematiske beviser, der understøtter dens eksistens.
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Solsystemet og Planetarisk tåge
Planeter foreslået i religion og ufologi
Der er flere planeter eller himmellegemer hvis eksistens ikke er støttet af videnskabelig bevis, men som af og til tros på eksisterer af pseudovidenskabsfolk, konspirationsteoretikere eller visse religiøse grupper.
Se Solsystemet og Planeter foreslået i religion og ufologi
Planetesimaler
Planetesimaler er mindre faste objekter, der findes i protoplanetariske skiver, som blev dannet ud fra en kæmpe interstellar sky.
Se Solsystemet og Planetesimaler
Planetologi
Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Planetsti
Planetstien i Göttingen En planetsti er en type sti, der er en skalamodel af Solsystemet, ofte i forholdet 1:1.000.000.000.
Planetstien (Fjerritslev)
Solen på Planetstien Fjerritslev planetsti begynder ved Naturcentret i Fjerritslev, hvor der står en model af solen.
Se Solsystemet og Planetstien (Fjerritslev)
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Solsystemet og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Solsystemet og Planetsystemer
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Solsystemet og Planetsystemets nomenklatur
Pluto
Pluto har flere betydninger.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Solsystemet og Pluto (dværgplanet)
Plutoid
Forskellige plutoider Plutoider er en kategori af trans-neptunske objekter i det ydre solsystem.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Plutos måner
Billede af dværgplanet-systemet. Plutos lysstyrke er på billedet dæmpet i forhold til månerne. Dværgplaneten Pluto har pr.
Se Solsystemet og Plutos måner
Præ-Nectarian
Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.
Se Solsystemet og Præ-Nectarian
Rotationsellipsoid
Konstruktion af en rotasjonsellipsoide. En rotationsellipsoide (også kaldet sfæroide eller omdrejningsellipsoide) er det omdrejningslegeme som opstår når en ellipse roterer rundt om sine akser.
Se Solsystemet og Rotationsellipsoid
Rumfart
NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Se Solsystemet og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Solsystemet og Saturns måner
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scott S. Sheppard
Scott S. Sheppard er en amerikansk astronom med særlig interesse for dannelse og udvikling af solsystemer.
Se Solsystemet og Scott S. Sheppard
Shoemaker-Levy 9
Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.
Se Solsystemet og Shoemaker-Levy 9
Sid Meier's Alpha Centauri
Sid Meier's Alpha Centauri (undertiden forkortet SMAC eller bare Alpha Centauri) er et 4X turbaseret strategispil skabt af Brian Reynolds og Sid Meier på Firaxis Games i 1999.
Se Solsystemet og Sid Meier's Alpha Centauri
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Se Solsystemet og Sirius (stjerne)
Smålegemer i Solsystemet
kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.
Se Solsystemet og Smålegemer i Solsystemet
Sol
SOL har flere betydninger.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Solsystemet og Solens dannelse og udvikling
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Se Solsystemet og Solens kerne
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Solsystemet og Solsystemets dannelse og udvikling
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Stellarium
Stellarium er et gratis computerprogram, som er frigivet under GNU General Public License.
Stjernekamera
Et stjernekamera er et instrument, som bestemmer den inertielle pegeretning af den platform, hvorpå det er monteret.
Se Solsystemet og Stjernekamera
Superjordkloder
Superjordkloder er klippeplaneter mange gange større end Jorden.
Se Solsystemet og Superjordkloder
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Se Solsystemet og Sydpol-Aitkenbassinet
Tatooine
Tatooine er en planet i Star Wars-universet.
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Se Solsystemet og Terminator (astronomi)
Termoelektrisk radioisotopgenerator
Cassini. En termoelektrisk radioisotopgenerator (forkortes RTG efter engelsk: Radioisotope Thermoelectric Generator) er et eksempel på et atombatteri og en elektrisk energikilde som omdanner den varme der frigives ved radioaktive henfald til elektrisk energi.
Se Solsystemet og Termoelektrisk radioisotopgenerator
The Expanse (tv-serie)
The Expanse er en amerikansk science-fiction TV-serie, udviklet af Mark Fergus og Hawk Ostby, baseret på The Expanse-romanserien af James S.A. Corey.
Se Solsystemet og The Expanse (tv-serie)
Tholin
Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Solsystemet og Titan (måne)
Trans-neptunske objekter
Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.
Se Solsystemet og Trans-neptunske objekter
Trelegemeproblemet
Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.
Se Solsystemet og Trelegemeproblemet
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Solsystemet og Triton (måne)
Tychoniske system
Illustration af det Tychoniske system. Solen kredser om Jorden, men de andre planeter, kredser om Solen. Det Tychoniske system er en model af Solsystemet fremført i 1588 af den danske astronom Tycho Brahe.
Se Solsystemet og Tychoniske system
Uranus
Uranus har flere betydninger.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Solsystemet og Uranus (planet)
V2-raket
right V2 (Vergeltungswaffe 2, «Gengældelsesvåben 2»), egentlig A4 (Aggregat 4), var et tidligt ballistisk missil udviklet af den tyske hær i løbet af 2. verdenskrig, og brugt mod mål i det sydøstlige England og senere Belgien.
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Solsystemet og Vægt (fysik)
Venus
Ordet venus har flere betydninger.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Solsystemet og Venus (planet)
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Solsystemet og Verdensbillede
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Solsystemet og Videnskabshistorie
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Vredefort-krateret
Vredefort-krateret er det største bekræftede meteoritkrater på jorden.
Se Solsystemet og Vredefort-krateret
Vulcanoidebæltet
Vulcanoidebæltet er en gruppe af hypotetiske småplaneter, der kan kredse om Solen i en stabil bane indenfor Merkurs bane (0,08 – 0,21 AE).
Se Solsystemet og Vulcanoidebæltet
Walter Frederick Morrison
Walter "Walt" Frederick "Fred" Morrison (født 23. januar 1920 i Richfield, Utah, død 9. februar 2010 i Monroe, Utah) var en amerikansk iværksætter, der er kendt som frisbee'ens opfinder.
Se Solsystemet og Walter Frederick Morrison
Welteislehre
Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.
Se Solsystemet og Welteislehre
Xenon
Xenon er det 54.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Se Solsystemet og Xenonisotoper
(15760) 1992 QB1
kredløb om Solen (blåt) og de fire ydre planeters kredsløb (rødt). (15760) 1992 QB1 er en småplanet i vort solsystem.
Se Solsystemet og (15760) 1992 QB1
(50000) Quaoar
Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.
Se Solsystemet og (50000) Quaoar
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Solsystemet og (90377) Sedna
(944) Hidalgo
944 Hidalgos omløbsbane i solsystemet. (944) Hidalgo (oprindeligt midlertidigt navn: 1920 HZ) er en mørk småplanet med en diameter på ca.
Se Solsystemet og (944) Hidalgo
1 E13 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².
1 E14 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 100 millioner km² og 1.000 millioner km².
1 E15 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 1.000 millioner km² og 10.000 millioner km².
1 E16 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10.000 millioner km² og 100.000 millioner km².
1983
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1983 (tal).
1I/ʻOumuamua
ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.
Se Solsystemet og 1I/ʻOumuamua
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2004 FH
2004 FH er en nærjords-asteroide af Aten-typen.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
2012 VP113
right 2012 VP 113 (også skrevet 2012 VP113) er et trans-neptunsk objekt og en sandsynlig kandidat til status som dværgplanet.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
2018 VG18
2018 VG18 er en dværgplanet i vores solsystem, der blev opdaget i 2018 af et internationalt hold af astronomer.
2I/Borisov
2I/Borisov fotograferet fra Hubble-rumteleskopet den 12. oktober 2019 2I/Borisovs bane i Solsystemet markeret med den grønne linje. 2I/Borisov (tidligere C/2019 Q4 (Borisov) og forinden gb00234) er en interstellar komet, som blev opdaget på Margo-observatoriet ved Nautjnyy på Krim 30.
Også kendt som Planetsystem, Solsystem.
, Exoplanet, Faldskærm, Fuldmåne, Galakse, Galakserotation, Galaktiske koordinatsystem, Galileiske måner, Gammaglimt, Gammastråling, Ganymedes (måne), Geofysik, Gerard Kuiper, GJ 1214 b, Gliese 581 g, Gliese 876 d, Gravitation, Gravitationel slynge, Greyhawk, HAL 9000, Halleys komet, Hans August Larsen, Hayden Planetarium, Heinrich Louis d'Arrest, Heksen (film fra 1922), Heliocentrisme, Heliosfære, Hermann von Helmholtz, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hill-sfære, Himmelmekanik, Hohmann-bane, Homøopati, HR 6819, Hugo Gyldén, Ilt, InSight, Interplanetarisk rejse, Interstellart objekt, Io (måne), Janus (måne), Jern, Jet Propulsion Laboratory, Johannes Kepler, Jord (flertydig), Jorden, Jordens alder, Jordens fremtid, Jordens historie, Jupiter (gud), Jupiters atmosfære, Kanal (solsystemet), Kavli-prisen, Kepler-452b, Keplers love, Kikkerten, Klassisk mekanik, Klimaskepsis, Klippeplanet, Komet, Konjunktion (astronomi), Kopernikanske system, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk støv, Kryovulkan, Kvit eller dobbelt (børne-tv-quiz), Laniakea-superhoben, Løbsk drivhuseffekt, Lithium, Lysår, Magnetosfære, Makemake, Mars (planet), Matematisk skønhed, Måne, Månekrater, Månen, Månens bagside, Månens geologiske tidsaldre, Månesten, Merkur, Merkur (planet), Meteor, Meteorit, Meteoritnedslag, Mike Brown, Mount John University Observatory, NASA, Nedre Imbrian, NEEMO, Neil deGrasse Tyson, Neon, Neptun, Neptun (planet), New Horizons, Nikkel, Nukleosyntese, Olympus Mons, Omløbsbane, Oortskyen, Opstigende knudes længde, Orbiter Space Flight Simulator, Orcus, Orion-armen, OSIRIS-REx, Parsec, Perihel og aphel, Perturbation, Phobos (måne), Pioneer 10, Pioneer 11, Pioneer-anomalien, Pioneerplade, Planet, Planet x, Planetarisk tåge, Planeter foreslået i religion og ufologi, Planetesimaler, Planetologi, Planetring, Planetsti, Planetstien (Fjerritslev), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Planetsystemets nomenklatur, Pluto, Pluto (dværgplanet), Plutoid, Plutonium, Plutos måner, Præ-Nectarian, Rotationsellipsoid, Rumfart, Rumsonde, Rumsonder, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Saturn, Saturns måner, Sølv, Scott S. Sheppard, Shoemaker-Levy 9, Sid Meier's Alpha Centauri, Sirius (stjerne), Smålegemer i Solsystemet, Sol, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solens kerne, Solsystemets dannelse og udvikling, Sort hul, Stellarium, Stjernekamera, Superjordkloder, Supernova, Sydpol-Aitkenbassinet, Tatooine, Terminator (astronomi), Termoelektrisk radioisotopgenerator, The Expanse (tv-serie), Tholin, Tid, Titan (måne), Trans-neptunske objekter, Trelegemeproblemet, Triton (måne), Tychoniske system, Uranus, Uranus (planet), V2-raket, Vandverden, Vægt (fysik), Venus, Venus (planet), Verdensbillede, Videnskabshistorie, Voyager, Voyager 1, Voyager 2, Vredefort-krateret, Vulcanoidebæltet, Walter Frederick Morrison, Welteislehre, Xenon, Xenonisotoper, (15760) 1992 QB1, (50000) Quaoar, (90377) Sedna, (944) Hidalgo, 1 E13 m², 1 E14 m², 1 E15 m², 1 E16 m², 1983, 1I/ʻOumuamua, 2004, 2004 FH, 2005, 2006, 2012, 2012 VP113, 2015, 2018 VG18, 2I/Borisov.