Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Tektonik

Indeks Tektonik

Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.

46 relationer: Al shouf ceder naturreservat, Alfred Gabriel Nathorst, Almvik (Västerviks kommun), Alpernes hovedkam, Appenninerne, Świętokrzyski Nationalpark, Billedgalleri, Døde byer, De Gasparis (månekrater), Dorsum, Eduard Suess, Erosion, Ferdinand von Richthofen, Geodæsi, Grand Canyon, Grønlands geologi, Guldfeberen i Californien, Hans Stille, Inkonformitet, Jordens fremtid, Jordskælvet i Guayas 2023, Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013, Korinthiske Bugt, Krimbroen, Landhævning, Lurë Nationalpark, Mallorca, Marianergraven, Månen, Messinastrædet, Mohenjo-Daro, Niederösterreich, Pieninybjergene, Prespasøen, Retezat-bjergene, San Andreas-forkastningen, Søndersødalen, Sydlige alper, Synevyr, Topografi, Tsunami-bombe, Type/ting-distinktionen, Undergrund, Verdenshave, Vulkaner i Skåne, Wienerbækkenet.

Al shouf ceder naturreservat

Al shouf ceder naturreservatet er et naturreservat i Libanons Shoufdistrikt.

Ny!!: Tektonik og Al shouf ceder naturreservat · Se mere »

Alfred Gabriel Nathorst

Alfred Gabriel Nathorst (født 7. november 1850 i Väderbruun, Nyköping, død 20. januar 1921 i Stockholm) var en svensk natur- og polarforsker, søn af Hjalmar Nathorst.

Ny!!: Tektonik og Alfred Gabriel Nathorst · Se mere »

Almvik (Västerviks kommun)

Almvik er en småort i Törnsfalls socken i Västerviks kommun i Kalmar län i Sverige, beliggende ved Europavej E22 mellem hovedbyen Västervik og Gamleby.

Ny!!: Tektonik og Almvik (Västerviks kommun) · Se mere »

Alpernes hovedkam

Alpernes hovedkam i Hohe Tauern, i området omkring Fuscherkarkopfes. Alpernes hovedkam er den bjergkæde som dannes af Alpernes højeste bjergtoppe og -rygge.

Ny!!: Tektonik og Alpernes hovedkam · Se mere »

Appenninerne

adriaterhavs-kysten Emilia (Pietra di Bismantova) Appenninerne er en 1200 km lang bjergkæde i Italien, som løber fra Alperne mod nord til Calabrien i spidsen af den italienske "støvle" i det sydlige Italien.

Ny!!: Tektonik og Appenninerne · Se mere »

Świętokrzyski Nationalpark

Świętokrzyski Nationalpark er en nationalpark i Świętokrzyskie Voivodeship i det centrale Polen.

Ny!!: Tektonik og Świętokrzyski Nationalpark · Se mere »

Billedgalleri

Billedgalleri er samling af billeder ophængt eller præsenteret på en systematisk måde.

Ny!!: Tektonik og Billedgalleri · Se mere »

Døde byer

Døde byer kaldes ruinerne af de tidligere omkring 700 landsbylignende bosættelser fra senromersk og tidlig byzantinsk tid i det nordsyriske kalkstensmassiv, et område som på den tid kaldtes Belus.

Ny!!: Tektonik og Døde byer · Se mere »

De Gasparis (månekrater)

de Gasparis er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Tektonik og De Gasparis (månekrater) · Se mere »

Dorsum

riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.

Ny!!: Tektonik og Dorsum · Se mere »

Eduard Suess

Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.

Ny!!: Tektonik og Eduard Suess · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Ny!!: Tektonik og Erosion · Se mere »

Ferdinand von Richthofen

Ferdinand Paul Wilhelm von Richthofen (født 5. maj 1833 i Bad Carlsruhe i Øvre Schlesien, død 6. oktober 1905 i Berlin) var en tysk friherre, geolog, geograf og opdagelsesrejsende.

Ny!!: Tektonik og Ferdinand von Richthofen · Se mere »

Geodæsi

Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.

Ny!!: Tektonik og Geodæsi · Se mere »

Grand Canyon

Grand Canyon. Grand Canyon er en kløft, som er opstået ved erosion, idet Coloradofloden har gravet sig ned i bjerggrunden gennem 5 - 6 millioner år og dannet den.

Ny!!: Tektonik og Grand Canyon · Se mere »

Grønlands geologi

Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun). Kortene viser hvordan informationsmængden afhænger af målestoksforholdet: A. 1:2.500.000, B. 1:500.000, C. 1:100.000, D. 1:20.000.Henriksen (2002), s. 6-7 Grønland er verdens største ø, og den er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis.

Ny!!: Tektonik og Grønlands geologi · Se mere »

Guldfeberen i Californien

Reklame for sejlskib, der sejler til Californien i begyndelsen af guldfeberen Guldfeberen i Californien (1848–1855) begyndte den 24. januar 1848, da James W. Marshall fandt guld ved Sutter's Mill, i Coloma, Californien.

Ny!!: Tektonik og Guldfeberen i Californien · Se mere »

Hans Stille

Hans Stille (født 8. oktober 1876 i Hannover, død 26. december 1966 sammesteds) var en tysk geolog.

Ny!!: Tektonik og Hans Stille · Se mere »

Inkonformitet

Inkonformitet benyttes i geologien som betegnelse for en fysisk kontakt mellem 2 lag i en lagserie, der ikke er aflejret under et sammenhængende sedimentationsforløb.

Ny!!: Tektonik og Inkonformitet · Se mere »

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Ny!!: Tektonik og Jordens fremtid · Se mere »

Jordskælvet i Guayas 2023

Jordskælvet i Guayas 2023 fandt sted 18. marts 2023 kl.

Ny!!: Tektonik og Jordskælvet i Guayas 2023 · Se mere »

Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013

Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013 havde en styrke på 7,7 Mw.

Ny!!: Tektonik og Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013 · Se mere »

Korinthiske Bugt

Peloponnes set fra rummet. Den Korinthiske Bugt ses øverst. Den Korinthiske Bugt er en bugt i det Ioniske Hav i Grækenland.

Ny!!: Tektonik og Korinthiske Bugt · Se mere »

Krimbroen

Krimbroens logo. Krimbroen (Крымский мост,; Кримський міст eller міст через Керченську протоку, også kendt som Kertjbroen) er to parallelle broer, der er opført af Den Russiske Føderation over Kertjstrædet mellem Tamanhalvøen i Krasnodar kraj (Rusland) og Kertjhalvøen på Krim.

Ny!!: Tektonik og Krimbroen · Se mere »

Landhævning

Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.

Ny!!: Tektonik og Landhævning · Se mere »

Lurë Nationalpark

Lurë-Dejësbjerget Nationalpark er en nationalpark i det nordøstlige Albanien, der spænder over et område på 202,42 km2 og har siden 2018 ved at omfatte hele området af Kunora e Lurës, tidligere Zall-Gjocaj Nationalpark og Dejëbjerget.

Ny!!: Tektonik og Lurë Nationalpark · Se mere »

Mallorca

Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.

Ny!!: Tektonik og Mallorca · Se mere »

Marianergraven

Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.

Ny!!: Tektonik og Marianergraven · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Tektonik og Månen · Se mere »

Messinastrædet

Satellitfoto af Messinastrædet Messinastrædet (Italiensk: Stretto di Messina) er et smalt stræde mellem den østlige del af Sicilien og den sydlige del af Calabrien på det italienske fastland.

Ny!!: Tektonik og Messinastrædet · Se mere »

Mohenjo-Daro

Induskulturområdet (grønt). Mohenjo-Daro (~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan.

Ny!!: Tektonik og Mohenjo-Daro · Se mere »

Niederösterreich

Niederösterreich er en delstat i Østrig.

Ny!!: Tektonik og Niederösterreich · Se mere »

Pieninybjergene

Tre kroner. Szczawnica i Pieniny 1939 Pieninybjergene eller blot Pieniny (undertiden også Pieninerne Szafer, Władysław. 2013. The Vegetation of Poland: International Series of Monographs in Pure and Applied Biology. Warsaw: Pergamon Press, pp. 156, 388. eller Pieninbjergene) er en bjergkæde i det sydlige Polen og det nordlige Slovakiet.

Ny!!: Tektonik og Pieninybjergene · Se mere »

Prespasøen

Udsigt over Prespasøen fra Liqenas i Albanien. Satellitbillede. Prespasøerne ligger forneden til højre Prespasøen er navnet på to indsøer på Balkanhalvøen på grænsen mellem Grækenland, Albanien og Nordmakedonien.

Ny!!: Tektonik og Prespasøen · Se mere »

Retezat-bjergene

Retezat-bjergene er et af de højeste bjergmassiver i Rumænien, der er en del af de Transsylvanske Alper. Den højeste top er Peleaga (Vârful Peleaga), i en højde af. Andre vigtige tinder er Păpușa (Vârful Păpușa, "Dukketoppen") og Retezat-toppen (Vârful Retezat). Navnet betyder "afskåret" på rumænsk. Peleaga Peak.

Ny!!: Tektonik og Retezat-bjergene · Se mere »

San Andreas-forkastningen

Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.

Ny!!: Tektonik og San Andreas-forkastningen · Se mere »

Søndersødalen

Søndersødalen er en tektonisk betinget grabenstruktur i kalkundergrunden i Nordsjælland.

Ny!!: Tektonik og Søndersødalen · Se mere »

Sydlige alper

De sydlige alper om vinteren. De sydlige alper (maori: Kā Tiritiri o te Moana; officielt Southern Alps / Kā Tiritiri o te Moana) er en bjergkæde, der strækker sig langs det meste af længden af Sydøen, New Zealand og når sine største højder nær dens vestlige del.

Ny!!: Tektonik og Sydlige alper · Se mere »

Synevyr

Søen Synevyr (ukrainsk: озеро Синевир) er den største sø i Karpaterne i Ukraine.

Ny!!: Tektonik og Synevyr · Se mere »

Topografi

Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.

Ny!!: Tektonik og Topografi · Se mere »

Tsunami-bombe

Tsunami-bombe, et våben man påbegyndte udviklingen af under anden verdenskrig men som aldrig blev færdigbehandlet.

Ny!!: Tektonik og Tsunami-bombe · Se mere »

Type/ting-distinktionen

Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).

Ny!!: Tektonik og Type/ting-distinktionen · Se mere »

Undergrund

Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.

Ny!!: Tektonik og Undergrund · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Ny!!: Tektonik og Verdenshave · Se mere »

Vulkaner i Skåne

Der er ingen aktive vulkaner i Skåne, men der findes rester af næsten 150 vulkaner, som opstod i juraperioden for 190-180 millioner år siden.

Ny!!: Tektonik og Vulkaner i Skåne · Se mere »

Wienerbækkenet

Udsigt over Wien mod sydøst, hvorfra wienerbækkenet breder sig i østlig retning (mod venstre i billedet) Wienerbækkenet er et tektonisk bækken i området mellem Alperne, Karpaterne og den pannoniske slette.

Ny!!: Tektonik og Wienerbækkenet · Se mere »

Omdirigeringer her:

Tektonisk.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »