Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Årstid

Indeks Årstid

Tropisk tørtid i Maharashtra i Indien Tropisk regntid/monsun i Maharashtra i Indien En årstid er en opdeling af året baseret på ændringer i klima og økologi samt antallet af timer med dagslys i en given region.

Indholdsfortegnelse

  1. 58 relationer: Aksehældning, Anglicisme, April, Astronomi, August, Baneplan, Dagslys, December, Det gamle Egypten, Dvale, Efterår, Egypten, Ekliptika, Februar, Forår, Fugletræk, Grad (vinkelmål), Gregorianske kalender, Høst, Jagtterminologi, Januar, Jævndøgn, Jorden, Jordens kredsløb, Jordens rotation, Juli, Juni, Kalender, Klima, Landbrugssamfund, Maj, Marts, Måned, Monsun, Nilen, Nordlige halvkugle, Nordpolen, November, Oktober, Polarnat, Regntid, Ritual, Rotationsmekanik, September, Skovbrand, Solen, Solenergi, Solhverv, Sollys, Sommer, ... Expand indeks (8 mere) »

  2. Årstider
  3. Kalendere
  4. Tidsenheder

Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Se Årstid og Aksehældning

Anglicisme

Anglicisme, anglisering eller engelskgøring (uautoriseret stavemåde anglificering) er lån af ord, vendinger eller udtryk fra engelsk og på andre sprogområder som syntaktisk og morfologisk.

Se Årstid og Anglicisme

April

April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.

Se Årstid og April

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Årstid og Astronomi

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Årstid og August

Baneplan

Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.

Se Årstid og Baneplan

Dagslys

Verdenskort der viser de områder på Jorden, som modtager dagslys omkring klokken 13:00 UTC den 2. april Dagslys er en kombination af al direkte og indirekte udendørs sollys i dagtiden.

Se Årstid og Dagslys

December

December måned er opkaldt efter decem, latin for "10" (idet marts var årets første måned i den romerske kalender).

Se Årstid og December

Det gamle Egypten

Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.

Se Årstid og Det gamle Egypten

Dvale

Dvale eller hi er en tilstand som mange dyr og planter benytter til at komme igennem ugunstige perioder.

Se Årstid og Dvale

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Årstid og Efterår

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Se Årstid og Egypten

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Årstid og Ekliptika

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Årstid og Februar

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Årstid og Forår

Fugletræk

To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk.

Se Årstid og Fugletræk

Grad (vinkelmål)

Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.

Se Årstid og Grad (vinkelmål)

Gregorianske kalender

Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.

Se Årstid og Gregorianske kalender

Høst

Halmballer efter høst i Slesvig-Holsten. Høst er indenfor landbrug den proces, hvor man indsamler en dyrket afgrøde, og tillige navnet på den periode, hvori dette sker.

Se Årstid og Høst

Jagtterminologi

Jagtterminologi er ord og udtryk, som specielt bruges indenfor jagtens verden, og betegnes også som jagtsprog eller jægerlatin.

Se Årstid og Jagtterminologi

Januar

Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud.

Se Årstid og Januar

Jævndøgn

Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.

Se Årstid og Jævndøgn

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Årstid og Jorden

Jordens kredsløb

Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.

Se Årstid og Jordens kredsløb

Jordens rotation

En animation af Jordens rotation om planetens akse Jordens egenrotation eller Jordens rotation er planeten Jordens rotation om sin egen akse.

Se Årstid og Jordens rotation

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Årstid og Juli

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Årstid og Juni

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Se Årstid og Kalender

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Årstid og Klima

Landbrugssamfund

Maleri i Sennedjems grav der viser en bonde der poløjer sin mark. Et landbrugssamfund eller jordbrugssamfund er et samfund, hvis økonomi primært er baseret på at producere, vedligeholde og sælge afgrøder og landbrugsjord.

Se Årstid og Landbrugssamfund

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Årstid og Maj

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Årstid og Marts

Måned

thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.

Se Årstid og Måned

Monsun

Monsunen er et kraftigt vejrsystem, der opstår i tropisk klima omkring Ækvator.

Se Årstid og Monsun

Nilen

Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.

Se Årstid og Nilen

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Se Årstid og Nordlige halvkugle

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Se Årstid og Nordpolen

November

November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).

Se Årstid og November

Oktober

Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.

Se Årstid og Oktober

Polarnat

Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.

Se Årstid og Polarnat

Regntid

Regntid er en betegnelse for den periode hvor hovedparten af årets nedbør falder.

Se Årstid og Regntid

Ritual

Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.

Se Årstid og Ritual

Rotationsmekanik

En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.

Se Årstid og Rotationsmekanik

September

September er årets niende måned.

Se Årstid og September

Skovbrand

Skovbrand i Bitterroot National Forest, Montana, USA den 6. august 2000. Skovbrand er en ulykke, der opstår, når enten skovens overetage (træer og buske) eller skovbunden brænder.

Se Årstid og Skovbrand

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Årstid og Solen

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).

Se Årstid og Solenergi

Solhverv

Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.

Se Årstid og Solhverv

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Se Årstid og Sollys

Sommer

Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.

Se Årstid og Sommer

Subpolarklima

Subpolarklima er en variant af polarklima.

Se Årstid og Subpolarklima

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Se Årstid og Sydlige halvkugle

Sydpolen

uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.

Se Årstid og Sydpolen

Tørtid

Indtørret sø i "dry season" (tørtid) Tørtiden eller den tørre periode er den periode eller årstid i subtroperne og troperne, hvor det enten slet ikke regner eller regner ganske lidt.

Se Årstid og Tørtid

Tempereret klima

Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.

Se Årstid og Tempereret klima

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Se Årstid og Terminator (astronomi)

UTC+2

Verdenskort med UTC+2 markeret med gul (hele året), orange (halvåret omkring juni) og blå (halvåret omkring december) for landområder, og lyseblå for havområder UTC+2 er betegnelsen for den tidszone hvor klokken er 2 timer foran UTC.

Se Årstid og UTC+2

Vinter

Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.

Se Årstid og Vinter

Se også

Årstider

Kalendere

Tidsenheder

Også kendt som Årstider.

, Subpolarklima, Sydlige halvkugle, Sydpolen, Tørtid, Tempereret klima, Terminator (astronomi), UTC+2, Vinter.