58 relationer: Aksehældning, Anglicisme, April, Astronomi, August, Baneplan, Dagslys, December, Det gamle Egypten, Dvale, Efterår, Egypten, Ekliptika, Februar, Forår, Fugletræk, Grad (vinkelmål), Gregorianske kalender, Høst, Jagtterminologi, Januar, Jævndøgn, Jorden, Jordens kredsløb, Jordens rotation, Juli, Juni, Kalender, Klima, Landbrugssamfund, Maj, Marts, Måned, Monsun, Nilen, Nordlige halvkugle, Nordpolen, November, Oktober, Polarnat, Regntid, Ritual, Rotationsmekanik, September, Skovbrand, Solen, Solenergi, Solhverv, Sollys, Sommer, ..., Subpolarklima, Sydlige halvkugle, Sydpolen, Tørtid, Tempereret klima, Terminator (astronomi), UTC+2, Vinter. Expand indeks (8 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Ny!!: Årstid og Aksehældning · Se mere »
Anglicisme
Anglicisme, anglisering eller engelskgøring (uautoriseret stavemåde anglificering) er lån af ord, vendinger eller udtryk fra engelsk og på andre sprogområder som syntaktisk og morfologisk.
Ny!!: Årstid og Anglicisme · Se mere »
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Ny!!: Årstid og April · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Årstid og Astronomi · Se mere »
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Ny!!: Årstid og August · Se mere »
Baneplan
Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.
Ny!!: Årstid og Baneplan · Se mere »
Dagslys
Verdenskort der viser de områder på Jorden, som modtager dagslys omkring klokken 13:00 UTC den 2. april Dagslys er en kombination af al direkte og indirekte udendørs sollys i dagtiden.
Ny!!: Årstid og Dagslys · Se mere »
December
December måned er opkaldt efter decem, latin for "10" (idet marts var årets første måned i den romerske kalender).
Ny!!: Årstid og December · Se mere »
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Ny!!: Årstid og Det gamle Egypten · Se mere »
Dvale
Dvale eller hi er en tilstand som mange dyr og planter benytter til at komme igennem ugunstige perioder.
Ny!!: Årstid og Dvale · Se mere »
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Ny!!: Årstid og Efterår · Se mere »
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Ny!!: Årstid og Egypten · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Årstid og Ekliptika · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Årstid og Februar · Se mere »
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Ny!!: Årstid og Forår · Se mere »
Fugletræk
To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk. Som fugletræk betegner man fuglenes årlige bevægelser mellem forskellige opholdssteder.
Ny!!: Årstid og Fugletræk · Se mere »
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Ny!!: Årstid og Grad (vinkelmål) · Se mere »
Gregorianske kalender
Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
Ny!!: Årstid og Gregorianske kalender · Se mere »
Høst
Halmballer efter høst i Slesvig-Holsten. Høst er indenfor landbrug den proces, hvor man indsamler en dyrket afgrøde, og tillige navnet på den periode, hvori dette sker.
Ny!!: Årstid og Høst · Se mere »
Jagtterminologi
Jagtterminologi er ord og udtryk, som specielt bruges indenfor jagtens verden, og betegnes også som jagtsprog eller jægerlatin.
Ny!!: Årstid og Jagtterminologi · Se mere »
Januar
Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud.
Ny!!: Årstid og Januar · Se mere »
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Ny!!: Årstid og Jævndøgn · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Årstid og Jorden · Se mere »
Jordens kredsløb
Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.
Ny!!: Årstid og Jordens kredsløb · Se mere »
Jordens rotation
En animation af Jordens rotation om planetens akse Jordens egenrotation eller Jordens rotation er planeten Jordens rotation om sin egen akse.
Ny!!: Årstid og Jordens rotation · Se mere »
Juli
Juli er årets syvende måned.
Ny!!: Årstid og Juli · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Årstid og Juni · Se mere »
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Ny!!: Årstid og Kalender · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Årstid og Klima · Se mere »
Landbrugssamfund
Maleri i Sennedjems grav der viser en bonde der poløjer sin mark. Et landbrugssamfund eller jordbrugssamfund er et samfund, hvis økonomi primært er baseret på at producere, vedligeholde og sælge afgrøder og landbrugsjord.
Ny!!: Årstid og Landbrugssamfund · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Årstid og Maj · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Årstid og Marts · Se mere »
Måned
thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.
Ny!!: Årstid og Måned · Se mere »
Monsun
Monsunen er et kraftigt vejrsystem, der opstår i tropisk klima omkring Ækvator.
Ny!!: Årstid og Monsun · Se mere »
Nilen
Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.
Ny!!: Årstid og Nilen · Se mere »
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Ny!!: Årstid og Nordlige halvkugle · Se mere »
Nordpolen
uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
Ny!!: Årstid og Nordpolen · Se mere »
November
November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).
Ny!!: Årstid og November · Se mere »
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Ny!!: Årstid og Oktober · Se mere »
Polarnat
Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.
Ny!!: Årstid og Polarnat · Se mere »
Regntid
Regntid er en betegnelse for den periode hvor hovedparten af årets nedbør falder.
Ny!!: Årstid og Regntid · Se mere »
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Ny!!: Årstid og Ritual · Se mere »
Rotationsmekanik
En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.
Ny!!: Årstid og Rotationsmekanik · Se mere »
September
September er årets niende måned.
Ny!!: Årstid og September · Se mere »
Skovbrand
Skovbrand i Bitterroot National Forest, Montana, USA den 6. august 2000. Skovbrand er en ulykke, der opstår, når enten skovens overetage (træer og buske) eller skovbunden brænder.
Ny!!: Årstid og Skovbrand · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Årstid og Solen · Se mere »
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.
Ny!!: Årstid og Solenergi · Se mere »
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Ny!!: Årstid og Solhverv · Se mere »
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Ny!!: Årstid og Sollys · Se mere »
Sommer
Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Ny!!: Årstid og Sommer · Se mere »
Subpolarklima
Subpolarklima er en variant af polarklima.
Ny!!: Årstid og Subpolarklima · Se mere »
Sydlige halvkugle
Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.
Ny!!: Årstid og Sydlige halvkugle · Se mere »
Sydpolen
uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.
Ny!!: Årstid og Sydpolen · Se mere »
Tørtid
Indtørret sø i "dry season" (tørtid) Tørtiden eller den tørre periode er den periode eller årstid i subtroperne og troperne, hvor det enten slet ikke regner eller regner ganske lidt.
Ny!!: Årstid og Tørtid · Se mere »
Tempereret klima
Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.
Ny!!: Årstid og Tempereret klima · Se mere »
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Ny!!: Årstid og Terminator (astronomi) · Se mere »
UTC+2
Verdenskort med UTC+2 markeret med gul (hele året), orange (halvåret omkring juni) og blå (halvåret omkring december) for landområder, og lyseblå for havområder UTC+2 er betegnelsen for den tidszone hvor klokken er 2 timer foran UTC.
Ny!!: Årstid og UTC+2 · Se mere »
Vinter
Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.
Ny!!: Årstid og Vinter · Se mere »