Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Efemeride

Indeks Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Indholdsfortegnelse

  1. 74 relationer: Almanak, Arkitektur, Asien, Asteroide, Astrologi, Astronom, Astronomi, Berlin, Cambridge, Christoffer Columbus, Computer, Computerstøttet design, Deklination (astronomi), Dyrekreds, Ekliptika, Europa, Forårspunktet, Galakse, Global Navigation Satellite System, GPS, Græsk (sprog), Greenwich Mean Time, Himmelkuglen, Himmellegeme, Himmelmekanik, Internet, J2000, Jamaica, Jet Propulsion Laboratory, Johannes Kepler, Jorden, Kollision, Komet, Længdekreds, Måne, Måneformørkelse, Månen, Månens faser, Mellemøsten, Merkur (planet), Middag (tidspunkt), Midnat, NASA, Nicolaus Kopernikus, Omløbsbane, Planet, Polært koordinatsystem, Rektascension, Retrograd, Rumfartøj, ... Expand indeks (24 mere) »

  2. Astrologi
  3. Kalendere

Almanak

Forside til den første trykte bog i Norge: ''Allmanach paa det Aar efter Jesu Christi Fødsel 1644''. En almanak (græsk almenichia'ka fra koptisk) er en fortegnelse over årets tidsinddeling, kalender, kirkelige højtider, astronomiske observationer, tidevand m.m.

Se Efemeride og Almanak

Arkitektur

Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.

Se Efemeride og Arkitektur

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Se Efemeride og Asien

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Efemeride og Asteroide

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Se Efemeride og Astrologi

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Efemeride og Astronom

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Efemeride og Astronomi

Berlin

Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.

Se Efemeride og Berlin

Cambridge

thumb Cambridge er en by i England med 123.867 indbyggere (2011).

Se Efemeride og Cambridge

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (født 31. oktober 1451, død 20. maj 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova.

Se Efemeride og Christoffer Columbus

Computer

Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

Se Efemeride og Computer

Computerstøttet design

Eksempel på 3D CAD-tegning. Computerstøttet design (forkortet CAD fra engelsk Computer Aided Design) er en lang række af computerbaserede værktøjer, der assisterer arkitekter, ingeniører og andre ved design og designrelaterede arbejde.

Se Efemeride og Computerstøttet design

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Se Efemeride og Deklination (astronomi)

Dyrekreds

Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.

Se Efemeride og Dyrekreds

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Efemeride og Ekliptika

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Efemeride og Europa

Forårspunktet

Forårspunktet er det skæringspunkt mellem ekliptika og himlens ækvator, som Solen passerer ved forårsjævndøgn cirka den 21.

Se Efemeride og Forårspunktet

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Efemeride og Galakse

Eksempel på et simuleret globalt navigationssatellitsystem med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en modtager uden forhindringer et sted på jordoverfladen. En GPS-modtager. Et globalt navigationssatellitsystem, eller på engelsk global navigation satellite system, forkortet GNSS, er en generel betegnelse for et globalt dækkende system af satellitter beregnet til navigation.

Se Efemeride og Global Navigation Satellite System

GPS

Eksempel på et simuleret GPS med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en GPS-modtager uden horisont forhindringer et sted på jordoverfladen. Global Positioning System (GPS) er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme hvor man befinder sig overalt på kloden.

Se Efemeride og GPS

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Efemeride og Græsk (sprog)

Greenwich Mean Time

Greenwich Mean Time (GMT) er en international tidsstandard, også kaldet universaltiden, til brug for regulering af ure og klokkeslæt.

Se Efemeride og Greenwich Mean Time

Himmelkuglen

Himmelkuglen eller himmelsfæren er en imaginær sfære (kugleskal) af stor, men ubestemt, radius med et centrum, som er sammenfaldende med jordens.

Se Efemeride og Himmelkuglen

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Efemeride og Himmellegeme

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Se Efemeride og Himmelmekanik

Internet

Sprog som de fleste benytter internettet på Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen.

Se Efemeride og Internet

J2000

J2000 er den almindeligt brugte korte betegnelse for "epoke J2000.0", som er den 1. januar 2000, middag TT (Terrestrisk Tid).

Se Efemeride og J2000

Jamaica

Jamaica (udtales på dansk /sjaˈmajka/) er en østat og den tredjestørste ø i det Caribiske Hav lidt syd for Cuba.

Se Efemeride og Jamaica

Jet Propulsion Laboratory

Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.

Se Efemeride og Jet Propulsion Laboratory

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Efemeride og Johannes Kepler

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Efemeride og Jorden

Kollision

En kollision mellem to sporvogne En kollision er et sammenstød mellem to objekter i bevægelse.

Se Efemeride og Kollision

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Se Efemeride og Komet

Længdekreds

Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.

Se Efemeride og Længdekreds

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Efemeride og Måne

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Se Efemeride og Måneformørkelse

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Efemeride og Månen

Månens faser

En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.

Se Efemeride og Månens faser

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Efemeride og Mellemøsten

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Efemeride og Merkur (planet)

Middag (tidspunkt)

Solur, der viser solens stilling kl. 12 middag Middag er det tidspunkt hvor Solen står højst på himlen eller mindst mulig under horisonten i løbet af et døgn - hvilket er ækvivalent med klokkeslættet ca.

Se Efemeride og Middag (tidspunkt)

Midnat

Det er midnat, når Solen er længst under horisonten – eller, hvor der er midnatssol, når Solen står lavest på himlen.

Se Efemeride og Midnat

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Efemeride og NASA

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Se Efemeride og Nicolaus Kopernikus

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Se Efemeride og Omløbsbane

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Efemeride og Planet

Polært koordinatsystem

To punkter med tilhørende koordinatsæt angivet vha. polære koordinater Et polært koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som tager udgangspunkt i polære koordinater til forskel fra de sædvanlige rektangulære, som er at finde i et kartesisk koordinatsystem.

Se Efemeride og Polært koordinatsystem

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Se Efemeride og Rektascension

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Se Efemeride og Retrograd

Rumfartøj

Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.

Se Efemeride og Rumfartøj

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.

Se Efemeride og Satellit

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Efemeride og Saturn

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Se Efemeride og Schweiz

Siderisk tid

Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).

Se Efemeride og Siderisk tid

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).

Se Efemeride og Solenergi

Solnedgang

Solnedgang på Filippinerne. Solnedgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen forsvinder bag horisonten.

Se Efemeride og Solnedgang

Solopgang

En solopgang Solopgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen står op og bryder horisonten.

Se Efemeride og Solopgang

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Efemeride og Solsystemet

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Efemeride og Stjerne

Zürich

Zürich er den største by i Schweiz med sine indbyggere (med forstæder 1,31 mio.; metropol: 1,83 mio.). Byen er hovedstad i kanton Zürich, og ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen og gennemstrømmes af floden Limmat.

Se Efemeride og Zürich

1150

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1150 (tal).

Se Efemeride og 1150

12. århundrede

Århundreder: 11. århundrede – 12.

Se Efemeride og 12. århundrede

13. århundrede

Århundreder: 12. århundrede – 13.

Se Efemeride og 13. århundrede

1551

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1551 (tal).

Se Efemeride og 1551

1554

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1554 (tal).

Se Efemeride og 1554

1627

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1627 (tal).

Se Efemeride og 1627

1679

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1679 (tal).

Se Efemeride og 1679

1757

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1757 (tal).

Se Efemeride og 1757

1767

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1767 (tal).

Se Efemeride og 1767

1775

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1775 (tal).

Se Efemeride og 1775

1776

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ----.

Se Efemeride og 1776

1792

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).

Se Efemeride og 1792

1804

Året 1804 startede på en søndag.

Se Efemeride og 1804

1855

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).

Se Efemeride og 1855

Se også

Astrologi

Kalendere

, Satellit, Saturn, Schweiz, Siderisk tid, Solenergi, Solnedgang, Solopgang, Solsystemet, Stjerne, Zürich, 1150, 12. århundrede, 13. århundrede, 1551, 1554, 1627, 1679, 1757, 1767, 1775, 1776, 1792, 1804, 1855.