Indholdsfortegnelse
19 relationer: Adam Smith, Ejendomsret, Erik Lund (skolemand), Feudalisme, Frihandel, Johannes Sløk, Klassisk liberalisme, Konservatisme, Laissez faire, Liberalkonservatisme, Markedsøkonomi, Markedsliberalisme, Menneskerettighederne, Merkantilisme, Neoliberalisme, Planøkonomi, Protektionisme, Socialisme, The Wealth of Nations.
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Økonomisk liberalisme og Adam Smith
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Se Økonomisk liberalisme og Ejendomsret
Erik Lund (skolemand)
Erik Lund (11. januar 1902 i Korsør – 8. januar 1992) var en dansk rektor og historiker, far til Nils-Ole Lund.
Se Økonomisk liberalisme og Erik Lund (skolemand)
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Økonomisk liberalisme og Feudalisme
Frihandel
Kort over verdens frihandelsområder Kort over verdens toldunioner Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande, hverken toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger.
Se Økonomisk liberalisme og Frihandel
Johannes Sløk
Johannes Friis Sløk (født 27. april 1916 på Frederiksberg, død 30. juni 2001 i Risskov) var en dansk teolog, idehistoriker, filosof, oversætter og debattør.
Se Økonomisk liberalisme og Johannes Sløk
Klassisk liberalisme
Klassisk liberalisme (også kendt som traditionel liberalisme og laissez-faire-liberalismeIan Adams, Political Ideology Today (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20. eller ganske enkelt liberalisme) er en politisk ideologi, som er fortaler for borgerrettigheder, retssikkerhed, en ureguleret markedsøkonomi og en meget begrænset statsmagt.
Se Økonomisk liberalisme og Klassisk liberalisme
Konservatisme
Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.
Se Økonomisk liberalisme og Konservatisme
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Se Økonomisk liberalisme og Laissez faire
Liberalkonservatisme
Liberalkonservatisme er en politisk ideologi, der som navnet antyder består af elementer af både konservatisme og liberalisme.
Se Økonomisk liberalisme og Liberalkonservatisme
Markedsøkonomi
Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.
Se Økonomisk liberalisme og Markedsøkonomi
Markedsliberalisme
Markedsliberalisme er et begreb indenfor liberal ideologi med to forskellige betydninger.
Se Økonomisk liberalisme og Markedsliberalisme
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Økonomisk liberalisme og Menneskerettighederne
Merkantilisme
En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.
Se Økonomisk liberalisme og Merkantilisme
Neoliberalisme
Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.
Se Økonomisk liberalisme og Neoliberalisme
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
Se Økonomisk liberalisme og Planøkonomi
Protektionisme
francen. Protektionisme er en bestemt form for økonomisk politik, hvor man favoriserer indenlandske virksomheder gennem indførelse af høje toldsatser og andre former for regulering, hvis formål er at mindske importen af udenlandske varer og tjenester.
Se Økonomisk liberalisme og Protektionisme
Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.
Se Økonomisk liberalisme og Socialisme
The Wealth of Nations
An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, oftest blot kaldet The Wealth of Nations (udgivet på dansk som Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag eller blot Nationernes velstand) er den skotske økonom og moralfilosof Adam Smiths hovedværk.
Se Økonomisk liberalisme og The Wealth of Nations
Også kendt som Liberal økonomi.