Indholdsfortegnelse
38 relationer: Adam Smith, Begrænset statsmagt, Blandingsøkonomi, Borgerlige rettigheder, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Depressionen, Ejendomsret, F.A. Hayek, Frihandel, Industrialisering, John Locke, John Stuart Mill, Kapitalisme, Klassisk økonomi, Konkurrence (økonomisk), Laissez faire, Liberalisme, Libertarianisme, Markedsøkonomi, Markedsmagt, Milton Friedman, Minimalstat, Neoliberalisme, Offentlig sektor, Ordoliberalisme, Politiske ideologier, Religionsfrihed, Retssikkerhed, Samfundsøkonomi, Socialliberalisme, Thomas Paine, Ufuldkommen konkurrence, University of Chicago, Velfærdsstat, Voltaire, Ytringsfrihed, 19. århundrede, 1970'erne.
- Liberalisme
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Klassisk liberalisme og Adam Smith
Begrænset statsmagt
En begrænset statsmagt er en regeringsform, hvor enhver indblanding fra regeringen i borgernes personlige friheder og økonomiske gøren er begrænset til det minimale ved lov, som regel i en forfatning.
Se Klassisk liberalisme og Begrænset statsmagt
Blandingsøkonomi
Blandingsøkonomi er et økonomisk system, som er et kompromis mellem en helt ureguleret markedsøkonomi og en planøkonomi, idet rammerne for de privatejede virksomheder i det blandingsøkonomiske samfund fastlægges og reguleres af staten.
Se Klassisk liberalisme og Blandingsøkonomi
Borgerlige rettigheder
Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.
Se Klassisk liberalisme og Borgerlige rettigheder
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Se Klassisk liberalisme og Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Depressionen
year.
Se Klassisk liberalisme og Depressionen
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Se Klassisk liberalisme og Ejendomsret
F.A. Hayek
Friedrich August von Hayek (født 8. maj 1899 i Wien, død 23. marts 1992 i Freiburg) var en østrigsk-britisk politisk økonom og filosof, bedst kendt for sit forsvar for klassisk liberalisme og kapitalisme og sin modstand mod socialisme og kollektivisme i midten af 1900-tallet.
Se Klassisk liberalisme og F.A. Hayek
Frihandel
Kort over verdens frihandelsområder Kort over verdens toldunioner Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande, hverken toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger.
Se Klassisk liberalisme og Frihandel
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Klassisk liberalisme og Industrialisering
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se Klassisk liberalisme og John Locke
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Se Klassisk liberalisme og John Stuart Mill
Kapitalisme
Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.
Se Klassisk liberalisme og Kapitalisme
Klassisk økonomi
Klassisk økonomi betragtes normalt som den første moderne tankeretning inden for økonomisk teori.
Se Klassisk liberalisme og Klassisk økonomi
Konkurrence (økonomisk)
Indenfor økonomisk teori spiller begrebet konkurrence en central rolle.
Se Klassisk liberalisme og Konkurrence (økonomisk)
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Se Klassisk liberalisme og Laissez faire
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Klassisk liberalisme og Liberalisme
Libertarianisme
Libertarianisme er en betegnelse for et bredt spektrum af politiske filosofier, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten.
Se Klassisk liberalisme og Libertarianisme
Markedsøkonomi
Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.
Se Klassisk liberalisme og Markedsøkonomi
Markedsmagt
Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.
Se Klassisk liberalisme og Markedsmagt
Milton Friedman
Milton Friedman (født 31. juli 1912, død 16. november 2006) var en amerikansk økonom og en af de mest fremtrædende fortalere for økonomisk liberalisme i 1900-tallet.
Se Klassisk liberalisme og Milton Friedman
Minimalstat
Minimalstat eller natvægterstat, liberalistisk statsmodel med det mindst mulige antal af opgaver, nemlig at beskytte borgerne mod hinanden med politi og retssystem samt at beskytte borgerne mod ydre fjender med et militær.
Se Klassisk liberalisme og Minimalstat
Neoliberalisme
Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.
Se Klassisk liberalisme og Neoliberalisme
Offentlig sektor
offentlige forvaltning administreres Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati.
Se Klassisk liberalisme og Offentlig sektor
Ordoliberalisme
Ordoliberalisme er en tysk variant af liberalismen mellem socialliberalisme og neoliberalisme.
Se Klassisk liberalisme og Ordoliberalisme
Politiske ideologier
Dette er en liste over politiske ideologier.
Se Klassisk liberalisme og Politiske ideologier
Religionsfrihed
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Se Klassisk liberalisme og Religionsfrihed
Retssikkerhed
Retssikkerhed er et princip som indebærer at samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, som er klare og gennemskuelige.
Se Klassisk liberalisme og Retssikkerhed
Samfundsøkonomi
Samfundsøkonomi er læren om et lands samlede økonomiske tilstand og de kræfter, der betinger den.
Se Klassisk liberalisme og Samfundsøkonomi
Socialliberalisme
Socialliberalisme er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle et lands borgere.
Se Klassisk liberalisme og Socialliberalisme
Thomas Paine
Statue af Thomas Paine i Thetford. Thomas Paine (født 29. januar 1737, død 8. juni 1809) var en engelsk-amerikansk kritisk skribent, der udfordrede magthaverne.
Se Klassisk liberalisme og Thomas Paine
Ufuldkommen konkurrence
Indenfor økonomi er ufuldkommen konkurrence betegnelsen for markedsstrukturer, der ikke lever op til de betingelser, der gælder for fuldkommen konkurrence.
Se Klassisk liberalisme og Ufuldkommen konkurrence
University of Chicago
University of Chicago Chicago-universitetet (University of Chicago) er et amerikansk universitet grundlagt i 1890.
Se Klassisk liberalisme og University of Chicago
Velfærdsstat
Otto von Bismarck nævnes ofte som grundlægger af velfærdsstaten.https://denstoredanske.lex.dk/velf%C3%A6rdsstat En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere.
Se Klassisk liberalisme og Velfærdsstat
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Se Klassisk liberalisme og Voltaire
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Klassisk liberalisme og Ytringsfrihed
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Klassisk liberalisme og 19. århundrede
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
Se Klassisk liberalisme og 1970'erne
Se også
Liberalisme
- Økofeminisme
- Økonomisk liberalisme
- Antikommunisme
- Begrænset statsmagt
- Den engelske Skole
- Frihandel
- Habeas corpus
- Kaarlo Juho Ståhlberg
- Klassisk liberalisme
- Konservativ liberalisme
- Liberal internationalisme
- Liberalisme
- Liberalisme (international politik)
- Liberalkonservatisme
- Liberté, égalité, fraternité
- Meritokrati
- Midterparti
- Nationalliberalisme
- Neoliberalisme
- Ordoliberalisme
- Parlamentarisk republik
- Parlamentarisme
- Positiv særbehandling
- Progressivisme
- Republikanisme
- Retssamfund
- Socialdarwinisme
- Socialliberalisme
- Transhumanisme
- Vejen til Trældom
- Wilsonianisme