Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Laissez faire

Indeks Laissez faire

Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: Adam Smith, Adfærd, Anarkokapitalisme, Asymmetrisk information, Autoritarisme, Demokrati, Den usynlige hånd, Efficiens, Eksternalitet, England, Forvridning, François Quesnay, Fransk (sprog), Frihandel, Fuldkommen konkurrence, Fysiokrater, Gode (økonomi), Jean-Baptiste Colbert, Kapitalisme, Kina, Klassisk liberalisme, Liberalisme, Markedsøkonomi, Markedsfejl, Markedsmagt, Merkantilisme, Minimalstat, Monopol, Offentlig sektor, Omsætning, Opdragelse, Pareto-optimal, Psykologi, Retskrivningsordbogen, Skat, Stat, Taoisme, Ufuldkommen konkurrence, Velfærdsøkonomi, 18. århundrede.

  2. Individualisme
  3. Kapitalisme
  4. Klassisk liberalisme
  5. Konservatisme
  6. Politiske bevægelser

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.

Se Laissez faire og Adam Smith

Adfærd

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) eller opførsel henfører til et objekt eller en organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne.

Se Laissez faire og Adfærd

Anarkokapitalisme

Anarkokapitalisme er en filosofi, som støtter det frie markeds uhindrede udfoldelse, men som modsætter sig initiering af fysisk vold, truslen om samme, tyveri og svindel.

Se Laissez faire og Anarkokapitalisme

Asymmetrisk information

Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks.

Se Laissez faire og Asymmetrisk information

Autoritarisme

Autoritarisme er en styreform karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede politiske friheder.

Se Laissez faire og Autoritarisme

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Laissez faire og Demokrati

Den usynlige hånd

Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.

Se Laissez faire og Den usynlige hånd

Efficiens

I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.

Se Laissez faire og Efficiens

Eksternalitet

I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.

Se Laissez faire og Eksternalitet

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Laissez faire og England

Forvridning

En forvridning er inden for økonomisk teori et tiltag eller en omstændighed, som medfører, at markedsmekanismen på et marked ikke fungerer efter hensigten, dvs.

Se Laissez faire og Forvridning

François Quesnay

''Tableau economique'', 1965 François Quesnay (født 4. juni 1694, død 16. december 1774) var en fransk økonom af den fysiokratiske skole.

Se Laissez faire og François Quesnay

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Se Laissez faire og Fransk (sprog)

Frihandel

Kort over verdens frihandelsområder Kort over verdens toldunioner Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande, hverken toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger.

Se Laissez faire og Frihandel

Fuldkommen konkurrence

Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.

Se Laissez faire og Fuldkommen konkurrence

Fysiokrater

Den franske fysiokrat François Quesnay1694–1774 Fysiokraterne (græsk) var en gruppe franske naturretsfilosoffer, som spillede en betydningsfuld rolle i oplysningstiden, i 1700-tallet.

Se Laissez faire og Fysiokrater

Gode (økonomi)

Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.

Se Laissez faire og Gode (økonomi)

Jean-Baptiste Colbert

Jean Baptiste Colbert (født 29. august 1619, død 6. september 1683) var en af Frankrigs mægtigste og betydeligste statsmænd.

Se Laissez faire og Jean-Baptiste Colbert

Kapitalisme

Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.

Se Laissez faire og Kapitalisme

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Laissez faire og Kina

Klassisk liberalisme

Klassisk liberalisme (også kendt som traditionel liberalisme og laissez-faire-liberalismeIan Adams, Political Ideology Today (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20. eller ganske enkelt liberalisme) er en politisk ideologi, som er fortaler for borgerrettigheder, retssikkerhed, en ureguleret markedsøkonomi og en meget begrænset statsmagt.

Se Laissez faire og Klassisk liberalisme

Liberalisme

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.

Se Laissez faire og Liberalisme

Markedsøkonomi

Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.

Se Laissez faire og Markedsøkonomi

Markedsfejl

Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.

Se Laissez faire og Markedsfejl

Markedsmagt

Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.

Se Laissez faire og Markedsmagt

Merkantilisme

En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.

Se Laissez faire og Merkantilisme

Minimalstat

Minimalstat eller natvægterstat, liberalistisk statsmodel med det mindst mulige antal af opgaver, nemlig at beskytte borgerne mod hinanden med politi og retssystem samt at beskytte borgerne mod ydre fjender med et militær.

Se Laissez faire og Minimalstat

Monopol

Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.

Se Laissez faire og Monopol

Offentlig sektor

offentlige forvaltning administreres Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati.

Se Laissez faire og Offentlig sektor

Omsætning

Omsætning (på engelsk: revenue), også undertiden omtalt som toplinjen, refererer indenfor regnskabsvæsen til en virksomheds salg.

Se Laissez faire og Omsætning

Opdragelse

Opdragelse er udvikling og dannelse af et menneske i en bestemt retning Opdragelse er en proces, der støtter udviklingen af et menneske med en bevidst hensigt.

Se Laissez faire og Opdragelse

Pareto-optimal

En Pareto-optimal allokering eller Pareto-ligevægt er en økonomisk tilstand, hvor ingen kan opnå en bedre stilling uden at en anden samtidig opnår en ringere stilling.

Se Laissez faire og Pareto-optimal

Psykologi

Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.

Se Laissez faire og Psykologi

Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen (RO) er en ordbog udgivet af Dansk Sprognævn med det formål at fastlægge den officielle retskrivning for det danske sprog.

Se Laissez faire og Retskrivningsordbogen

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Laissez faire og Skat

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Laissez faire og Stat

Taoisme

Dao Taoisme er navnet på en kinesisk livsanskuelse og religion, der opstod efter Handynastiet på grundlag af tekster skrevet helt tilbage i det 6., 5.

Se Laissez faire og Taoisme

Ufuldkommen konkurrence

Indenfor økonomi er ufuldkommen konkurrence betegnelsen for markedsstrukturer, der ikke lever op til de betingelser, der gælder for fuldkommen konkurrence.

Se Laissez faire og Ufuldkommen konkurrence

Velfærdsøkonomi

Velfærdsøkonomi (også kaldet velfærdsteori) er en gren af mikroøkonomien, som forsøger at definere og måle et samfunds samlede velfærd (forstået som både materielle og immaterielle værdier).

Se Laissez faire og Velfærdsøkonomi

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Se Laissez faire og 18. århundrede

Se også

Individualisme

Kapitalisme

Klassisk liberalisme

Konservatisme

Politiske bevægelser

Også kendt som Laissez-faire.