Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Liv

Indeks Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

190 relationer: Afføring, Agar, Alexander den Store, Amøbe, Antibiotikum, Aristoteles, Arkæer, Arkæikum, Art, Ænder, Æon, Åndedræt, Bakterier, Basalt, Båndet jernformation, Bæver, Biokemi, Biologi, Biosfære, Biota (taksonomi), Biotisk, Bjørnedyr, Blæretang, Brint, Brunalger, Carbon, Carl von Linné, Celle (biologi), Cellekerne, Centriole, Choanoflagellat, Ciliater, Coelacanth, Coenzym, Coronavirus, Cyanobakterier, Cytoplasma, Cytoskelet, Død, Debat, Definition, Den beboelige zone, Den Internationale Rumstation, Dinoflagellater, Dinosaurus, Diskussion, DNA, Dybhav, Dyr, Ekstremofil, ..., Elefanter, Endoplasmatisk reticulum, Enzym, Erosion, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fårekyllinger, Føde (næring), Fingertang, Fjer, Flodheste, Fluefanger, Formering, Fotosyntese, Frø (plantedel), Fugle, Fylogenetisk systematik, Gen, Generation (slægt), Genetisk kode, Genetisk modificeret organisme, Golgiapparat, Granit, Grønalger, Grundstof, Hav, Havbund, Homøostase, Horisontal genoverførsel, Hormon, Hvaler, Hydrotermisk væld, Ikke-cellet liv, Ilt, Iltkatastrofen, Individ, Insekter, Isotop, Jorden, Jordens atmosfære, Kakerlakker, Kambriske Eksplosion, Kambrium, Kæmpeblæksprutte, Kæmpemund, Kødædende plante, Kønscelle, Kemi, Kemisk energi, Kernelegeme, Kiselalger, Kladistik, Kladogram, Klorofyl, Kolosblæksprutte, Krom, Krop, Kvælstof, Lipid, Livet efter døden, Livsvidenskab, Lysosom, Makroskopisk, Mantophasmatidae, Masse (fysik), Massefylde, Melanin, Meningen med livet, Menneske, Middelhavet, Mikrobiom, Mikroorganisme, Mikroskop, Miller-Urey-eksperimentet, Minik Rosing, Mitokondrie, Molekyle, NASA, Naturlig selektion, Næbdyr, Nukleinsyre, Opisthokonta, Organel, Organisk kemi, Organisme, Palæontologi, Periode (geologi), Petriskål, Planter, Plasmid, Polysakkarid, Porphyra umbilicalis, Prækambrium, Prion, Prokaryoter, Protein, Protister, Protozoer, Radioaktivitet, Radioaktivt affald, Rødalger, Receptor, Ribosom, Rige (biologi), RNA, Søkøer, Scala naturae, Soma, Spirulina, Spore (botanik), Stimulus, Stofskifte, Stramenopila, Subduktion, Sulfatreducerende bakterier, Svampe, Svampedyr, Systema Naturae, Taksonomi, Teori, Terraforming, Transskription (biologi), Udryddelse, Vakuole, Vand, Værtsorganisme, Verdensdel, Verdensrummet, Vesikel, Videnskab, Virus, Vitamin, Weta, Wollemia nobilis, Xenophyophore, Zoologi, 1735, 2000, 322 f.Kr., 384 f.Kr.. Expand indeks (140 mere) »

Afføring

Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces. Da situationen er almenmenneskelig, men alligevel tabubelagt, har den fremkaldt en lang række finere omskrivninger, som mere eller mindre knytter sig til barnesprog. På den anden side findes der en mindst lige så lang række udtryk på slang og i vulgærsprog, som dels kan misbruges om situationen, og dels kan bruges nedsættende om helt andre ting. Således misbruges ordene ofte til at tiltegne noget en negativ betydning. Det er værd at bemærke, at afføring i sig selv er én af de nævnte omskrivninger. På gammelt nordisk hed processen skita (.

Ny!!: Liv og Afføring · Se mere »

Agar

bakteriekultur Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde.

Ny!!: Liv og Agar · Se mere »

Alexander den Store

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.

Ny!!: Liv og Alexander den Store · Se mere »

Amøbe

Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.

Ny!!: Liv og Amøbe · Se mere »

Antibiotikum

Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Ny!!: Liv og Antibiotikum · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Liv og Aristoteles · Se mere »

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Ny!!: Liv og Arkæer · Se mere »

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Ny!!: Liv og Arkæikum · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Ny!!: Liv og Art · Se mere »

Ænder

Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden.

Ny!!: Liv og Ænder · Se mere »

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Ny!!: Liv og Æon · Se mere »

Åndedræt

Den menneskelige respiration Åndedrættet eller respirationen er den proces, hvorved luften udskiftes i lungerne.

Ny!!: Liv og Åndedræt · Se mere »

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Ny!!: Liv og Bakterier · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Liv og Basalt · Se mere »

Båndet jernformation

Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.

Ny!!: Liv og Båndet jernformation · Se mere »

Bæver

Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.

Ny!!: Liv og Bæver · Se mere »

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Ny!!: Liv og Biokemi · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Liv og Biologi · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Ny!!: Liv og Biosfære · Se mere »

Biota (taksonomi)

Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.

Ny!!: Liv og Biota (taksonomi) · Se mere »

Biotisk

En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.

Ny!!: Liv og Biotisk · Se mere »

Bjørnedyr

Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.

Ny!!: Liv og Bjørnedyr · Se mere »

Blæretang

Blæretang (Fucus vesiculosus) er en brunalge med et 20-70 centimeter langt løv, der har flade, gaffeldelte flige.

Ny!!: Liv og Blæretang · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Liv og Brint · Se mere »

Brunalger

Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.

Ny!!: Liv og Brunalger · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Liv og Carbon · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Ny!!: Liv og Carl von Linné · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Ny!!: Liv og Celle (biologi) · Se mere »

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.

Ny!!: Liv og Cellekerne · Se mere »

Centriole

Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.

Ny!!: Liv og Centriole · Se mere »

Choanoflagellat

Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand.

Ny!!: Liv og Choanoflagellat · Se mere »

Ciliater

Ciliater (la. iliophora, da. også infusionsdyr) er en gruppe af encellede organismer, der typisk lever i vand.

Ny!!: Liv og Ciliater · Se mere »

Coelacanth

Coelacanther er fundet som flere hundreder millioner år gamle fossiler.

Ny!!: Liv og Coelacanth · Se mere »

Coenzym

Et coenzym (også skrevet koenzym) er et organisk molekyle som binder til enzymer forud for en enzymkatalyseret reaktion og hjælper enzymet med at udføre reaktionen.

Ny!!: Liv og Coenzym · Se mere »

Coronavirus

Størrelsessammenligning af abekoppevirus, HIV, SARS-CoV-2 og poliovirus. Membraner og membranproteiner er violette, kapsider er mørkeblå og genomer og kerne-proteiner er tyrkis SARS-CoV under elektronmikroskop Bronkitis-coronavirus. 3D-model af et coronavirus. Coronavirussets genom. Coronavirussets infektionscyklus. Coronavirus (latin Orthocoronavirinae), forkortet form CoV, er en underfamilie af virus.

Ny!!: Liv og Coronavirus · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Ny!!: Liv og Cyanobakterier · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Ny!!: Liv og Cytoplasma · Se mere »

Cytoskelet

Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.

Ny!!: Liv og Cytoskelet · Se mere »

Død

''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau. Det menneskelige kranium er et verdensomspændende symbol for død. Død er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers liv.

Ny!!: Liv og Død · Se mere »

Debat

Debat er en meningsudveksling mellem flere mennesker med forskellige holdninger til et givent emne og som kan strække sig over længere tid, for eksempel via læserbreve i aviser.

Ny!!: Liv og Debat · Se mere »

Definition

En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.

Ny!!: Liv og Definition · Se mere »

Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.

Ny!!: Liv og Den beboelige zone · Se mere »

Den Internationale Rumstation

Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.

Ny!!: Liv og Den Internationale Rumstation · Se mere »

Dinoflagellater

Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.

Ny!!: Liv og Dinoflagellater · Se mere »

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Ny!!: Liv og Dinosaurus · Se mere »

Diskussion

Dreyfus-sagen", nederst: "De har diskuteret den." En diskussion er en debat mellem mennesker af forskellige synspunkter.

Ny!!: Liv og Diskussion · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Liv og DNA · Se mere »

Dybhav

Dybhavet, eller det dybe hav, er det laveste lag i havet, eksisterende under de første 2 lag i den pelagiske zone, i en dybde af 1.000 favne (1.828 m) eller dybere.

Ny!!: Liv og Dybhav · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Ny!!: Liv og Dyr · Se mere »

Ekstremofil

Termofile er en prototype af ekstremofile. Her vises, at de producerer nogle af de lyse farver i Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park Bjørnedyr er ekstremt upåvirkelige af ekstreme miljøer Ekstremofiler (af extremus "ekstrem" og φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden.

Ny!!: Liv og Ekstremofil · Se mere »

Elefanter

Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.

Ny!!: Liv og Elefanter · Se mere »

Endoplasmatisk reticulum

Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Ny!!: Liv og Endoplasmatisk reticulum · Se mere »

Enzym

date.

Ny!!: Liv og Enzym · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Ny!!: Liv og Erosion · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Liv og Eukaryoter · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Ny!!: Liv og Evolution (biologi) · Se mere »

Fårekyllinger

Fårekyllinger er en familie af insekter tilhørende gruppen græshopper.

Ny!!: Liv og Fårekyllinger · Se mere »

Føde (næring)

Føde er navnet på det livsgrundlag, der gør det muligt for en art at udnytte sin niche.

Ny!!: Liv og Føde (næring) · Se mere »

Fingertang

Fingertang (Laminaria digitata) er en stor kraftig brunalge, der tilhører samme familie som Kombu-algen.

Ny!!: Liv og Fingertang · Se mere »

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Ny!!: Liv og Fjer · Se mere »

Flodheste

Flodheste er en familie af Parrettåede hovdyr, med to nulevende arter.

Ny!!: Liv og Flodheste · Se mere »

Fluefanger

Fluefanger (Dionaea muscipula) eller Venus-Fluefanger er en kødædende plante.

Ny!!: Liv og Fluefanger · Se mere »

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Ny!!: Liv og Formering · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Liv og Fotosyntese · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Ny!!: Liv og Frø (plantedel) · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Ny!!: Liv og Fugle · Se mere »

Fylogenetisk systematik

Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.

Ny!!: Liv og Fylogenetisk systematik · Se mere »

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Ny!!: Liv og Gen · Se mere »

Generation (slægt)

Fire generationer. Statens Museum for Kunst En generation (latin) er i biologien et udtryk for det tidsmæssige skifte fra forældre til afkom.

Ny!!: Liv og Generation (slægt) · Se mere »

Genetisk kode

Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.

Ny!!: Liv og Genetisk kode · Se mere »

Genetisk modificeret organisme

Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.

Ny!!: Liv og Genetisk modificeret organisme · Se mere »

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Liv og Golgiapparat · Se mere »

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Ny!!: Liv og Granit · Se mere »

Grønalger

Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.

Ny!!: Liv og Grønalger · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Liv og Grundstof · Se mere »

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Ny!!: Liv og Hav · Se mere »

Havbund

Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst. Ved de dybrøde oceanrygge, dannes ny havbund pga. blotlagt magma. Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser, som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.

Ny!!: Liv og Havbund · Se mere »

Homøostase

Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side. Homøostase er et begreb, der betyder “balance” eller “ligevægt”.

Ny!!: Liv og Homøostase · Se mere »

Horisontal genoverførsel

Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.

Ny!!: Liv og Horisontal genoverførsel · Se mere »

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Ny!!: Liv og Hormon · Se mere »

Hvaler

Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.

Ny!!: Liv og Hvaler · Se mere »

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.

Ny!!: Liv og Hydrotermisk væld · Se mere »

Ikke-cellet liv

Ikke-cellet liv (latin acytota, aphanobionta) er semilivsformer som eksisterer uden en celle.

Ny!!: Liv og Ikke-cellet liv · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Liv og Ilt · Se mere »

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Ny!!: Liv og Iltkatastrofen · Se mere »

Individ

Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.

Ny!!: Liv og Individ · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Ny!!: Liv og Insekter · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Ny!!: Liv og Isotop · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Liv og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Liv og Jordens atmosfære · Se mere »

Kakerlakker

''Blaberus giganteus'' En kakerlak er et insekt i ordenen Blattodea.

Ny!!: Liv og Kakerlakker · Se mere »

Kambriske Eksplosion

Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.

Ny!!: Liv og Kambriske Eksplosion · Se mere »

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Ny!!: Liv og Kambrium · Se mere »

Kæmpeblæksprutte

Ar efter sugekopmærker på kaskelotskind Architeuthis næb. Alectons forsøg på at indfange en kæmpeblæksprutte i 1861 Kæmpeblæksprutten (Architeuthis dux) er en af de største arter af tiarmede blæksprutter.

Ny!!: Liv og Kæmpeblæksprutte · Se mere »

Kæmpemund

Kæmpemund Megachasma pelagios i ''Toba Aquarium'', Japan. Kæmpemunden eller stormund (Megachasma pelagios) er en meget sjælden hajart, der som de andre store hajarter f.eks.

Ny!!: Liv og Kæmpemund · Se mere »

Kødædende plante

Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.

Ny!!: Liv og Kødædende plante · Se mere »

Kønscelle

En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.

Ny!!: Liv og Kønscelle · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Ny!!: Liv og Kemi · Se mere »

Kemisk energi

Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.

Ny!!: Liv og Kemisk energi · Se mere »

Kernelegeme

Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.

Ny!!: Liv og Kernelegeme · Se mere »

Kiselalger

Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.

Ny!!: Liv og Kiselalger · Se mere »

Kladistik

Kladistik er den mest prominente af forskellige metoder til rekonstruktion af evolutionære slægtskaber mellem levende væsner.

Ny!!: Liv og Kladistik · Se mere »

Kladogram

Kladogrammer kan vises forskelligt, og trods den ydre forskel er disse to således identiske, hvad angår de informationer, de videregiver. Et kladogram viser slægtskabsforhold grafisk, men fremstillingen afviger på følgende måde fra evolutionære stamtræer.

Ny!!: Liv og Kladogram · Se mere »

Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Ny!!: Liv og Klorofyl · Se mere »

Kolosblæksprutte

Kolosblæksprutten, også kaldet kolossalblæksprutten (Mesonychoteuthis hamiltoni) er den største kendte blæksprutte.

Ny!!: Liv og Kolosblæksprutte · Se mere »

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Ny!!: Liv og Krom · Se mere »

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Ny!!: Liv og Krop · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Ny!!: Liv og Kvælstof · Se mere »

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Ny!!: Liv og Lipid · Se mere »

Livet efter døden

Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.

Ny!!: Liv og Livet efter døden · Se mere »

Livsvidenskab

Livsvidenskaberne beskæftiger sig bl.a. med mikroorganismer, planter og dyr. Livsvidenskab (engelsk: life science) betegner bredt den gren af naturvidenskaben, der beskæftiger sig med liv, og den står således i modsætning til de fysiske videnskaber, der ikke beskæftiger sig med liv.

Ny!!: Liv og Livsvidenskab · Se mere »

Lysosom

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.

Ny!!: Liv og Lysosom · Se mere »

Makroskopisk

Makroskopisk (af græsk μακρο «makro» – stor) betegner i dagligtale længdeskalaer, som er synlige med det blotte øje, dvs.

Ny!!: Liv og Makroskopisk · Se mere »

Mantophasmatidae

Mantophasmatidae en familie af kødædende, vingeløse insekter inden for ordenen Notoptera, som blev opdaget i Afrika i 2001.

Ny!!: Liv og Mantophasmatidae · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Liv og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Liv og Massefylde · Se mere »

Melanin

overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilene angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Melaniner er en gruppe af sorte, brune og rødlige lysbeskyttende pigmenter, som findes vidt udbredt både i planteriget og dyreriget.

Ny!!: Liv og Melanin · Se mere »

Meningen med livet

Spørgsmålet om meningen med livet er blandt andet behandlet af religionsstiftere og filosoffer.

Ny!!: Liv og Meningen med livet · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Ny!!: Liv og Menneske · Se mere »

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Ny!!: Liv og Middelhavet · Se mere »

Mikrobiom

Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler en organismes indre og ydre rum.

Ny!!: Liv og Mikrobiom · Se mere »

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Ny!!: Liv og Mikroorganisme · Se mere »

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Ny!!: Liv og Mikroskop · Se mere »

Miller-Urey-eksperimentet

Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.

Ny!!: Liv og Miller-Urey-eksperimentet · Se mere »

Minik Rosing

Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.

Ny!!: Liv og Minik Rosing · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Liv og Mitokondrie · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Ny!!: Liv og Molekyle · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Ny!!: Liv og NASA · Se mere »

Naturlig selektion

Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn. 2. Mus med lys pels jages af begge typer af ugler, hvilket forårsager et fald i populationen af mus med lys pels. Som et resultat vokser populationen af ugler. Da ugler med normalt syn allerede udgjorde flertallet, udgør de også flertallet af den voksende bestand. 3. Som følge af de mørke mus succes med at skjule sig fra uglerne, overlever de mørke mus og kommer til at udgøre majoriteten af musebestanden. Da populationen af lyse mus er kraftigt reduceret, er ugler med normalt (begrænset) syn vanskeligt ved at jage mus. Ugler med meget godt syn kan jage mørke mus, og disse ugler overlever og reproducerer. 4. Mørke mus har en bedre chance for overlevelse end lyse mus. De videregiver deres gener, og mus med mørk pels blever det normale. På samme måde kan ugler med godt syn videregive deres gener, og ugler med godt syn bliver det normale. Naturlig selektion eller naturlig udvælgelse er resultatet af, at nogle organismer med bestemte fænotyper (fremtoningspræg, egenskaber) opnår større genetisk repræsentation i efterfølgende generationer sammenlignet med andre fænotyper.

Ny!!: Liv og Naturlig selektion · Se mere »

Næbdyr

Næbdyret (latin: Ornithorhynchus anatinus) er et delvist vandlevende pattedyr, der lever ved østkysten af Australien og Tasmanien.

Ny!!: Liv og Næbdyr · Se mere »

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Ny!!: Liv og Nukleinsyre · Se mere »

Opisthokonta

Opisthokonta er en stor gruppe af heterotrofe eukaryote organismer, som – foruden flere små encellede grupper – omfatter to af de mest succesrige, flercellede organismegrupper, dyr og svampe.

Ny!!: Liv og Opisthokonta · Se mere »

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Ny!!: Liv og Organel · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Ny!!: Liv og Organisk kemi · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Ny!!: Liv og Organisme · Se mere »

Palæontologi

US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Ny!!: Liv og Palæontologi · Se mere »

Periode (geologi)

En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.

Ny!!: Liv og Periode (geologi) · Se mere »

Petriskål

Petriskål En Petriskål er en lav, rund skål af enten glas eller plastik, der bruges til at studere mikrobiologisk cellekultur; det være sig fra dyr, planter, bakterier eller svampe.

Ny!!: Liv og Petriskål · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Liv og Planter · Se mere »

Plasmid

Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation.

Ny!!: Liv og Plasmid · Se mere »

Polysakkarid

3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.

Ny!!: Liv og Polysakkarid · Se mere »

Porphyra umbilicalis

Porphyra umbilicalis er en spiselig rødalge, som er én af de alger, der benævnes Nori på japansk.

Ny!!: Liv og Porphyra umbilicalis · Se mere »

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Ny!!: Liv og Prækambrium · Se mere »

Prion

En prion er en infektiøs partikel hvis ekstracellulære form kun indeholder protein.

Ny!!: Liv og Prion · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Ny!!: Liv og Prokaryoter · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Liv og Protein · Se mere »

Protister

Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).

Ny!!: Liv og Protister · Se mere »

Protozoer

Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.

Ny!!: Liv og Protozoer · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Liv og Radioaktivitet · Se mere »

Radioaktivt affald

Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.

Ny!!: Liv og Radioaktivt affald · Se mere »

Rødalger

Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.

Ny!!: Liv og Rødalger · Se mere »

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Ny!!: Liv og Receptor · Se mere »

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Ny!!: Liv og Ribosom · Se mere »

Rige (biologi)

Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.

Ny!!: Liv og Rige (biologi) · Se mere »

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Ny!!: Liv og RNA · Se mere »

Søkøer

Søkøer (latin: Sirenia) er en orden af pattedyr.

Ny!!: Liv og Søkøer · Se mere »

Scala naturae

Tegning af scala naturæ fra Didacus Valades, ''Rhetorica Christiana'', 1579 Scala naturae er en hierarkisk inddeling af verden fra middelalderen.

Ny!!: Liv og Scala naturae · Se mere »

Soma

Soma eller cellekroppen, er den del af en neuron der indeholder nucleus (cellekernen).

Ny!!: Liv og Soma · Se mere »

Spirulina

Spirulina er handelsnavnet for nogle spiselige cyanobakterier.

Ny!!: Liv og Spirulina · Se mere »

Spore (botanik)

Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.

Ny!!: Liv og Spore (botanik) · Se mere »

Stimulus

En lille pige stimulerer sin yngre søskende ved at kilde. En stimulus (flertal: stimuli) kaldes et mere eller mindre følsomt virkemiddel, som er i stand til at medføre ændret opførsel hos et betragtet objekt.

Ny!!: Liv og Stimulus · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Ny!!: Liv og Stofskifte · Se mere »

Stramenopila

Stramenopila eller Chromista er en overordnet gruppe eukaryoter, og kan betragtes som et biologisk rige på linje med planteriget, og beslægtet hermed.

Ny!!: Liv og Stramenopila · Se mere »

Subduktion

Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.

Ny!!: Liv og Subduktion · Se mere »

Sulfatreducerende bakterier

Sulfatreducerende bakterier er en gruppe af bakterier, som reducerer sulfat (bruger denne som elektronacceptor) til elementært svovl eller sulfid.

Ny!!: Liv og Sulfatreducerende bakterier · Se mere »

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Ny!!: Liv og Svampe · Se mere »

Svampedyr

Svampedyr (Mycetozoa) er en infrarække af protozoer, i rækken Amoebozoa.

Ny!!: Liv og Svampedyr · Se mere »

Systema Naturae

Systema Naturae var et af de største værker skrevet af den svenske botaniker, zoolog og læge Carolus Linnaeus (1707–1778) og indførte en ny navngivning af planter og dyr.

Ny!!: Liv og Systema Naturae · Se mere »

Taksonomi

Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.

Ny!!: Liv og Taksonomi · Se mere »

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Ny!!: Liv og Teori · Se mere »

Terraforming

Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.

Ny!!: Liv og Terraforming · Se mere »

Transskription (biologi)

translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.

Ny!!: Liv og Transskription (biologi) · Se mere »

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Ny!!: Liv og Udryddelse · Se mere »

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.

Ny!!: Liv og Vakuole · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Liv og Vand · Se mere »

Værtsorganisme

Indenfor biologien er en værtsorganisme en organisme, der rummer en anden organisme, eksempelvis en virus eller en parasit.

Ny!!: Liv og Værtsorganisme · Se mere »

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Ny!!: Liv og Verdensdel · Se mere »

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Ny!!: Liv og Verdensrummet · Se mere »

Vesikel

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. I cellebiologien er en vesikel en lille beholder eller blære i cellers cytoplasma, som adskilles fra cytosolvæsken af mindst ét dobbeltlipidlag.

Ny!!: Liv og Vesikel · Se mere »

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Ny!!: Liv og Videnskab · Se mere »

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Ny!!: Liv og Virus · Se mere »

Vitamin

Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.

Ny!!: Liv og Vitamin · Se mere »

Weta

Wetaerne (bliver også kaldet djævlegræshopperne) er en familie med over 100 arter af store insekter.

Ny!!: Liv og Weta · Se mere »

Wollemia nobilis

Wollemia nobilis eller måske dinosaur-træ er et bemærkelsesværdigt nåletræ.

Ny!!: Liv og Wollemia nobilis · Se mere »

Xenophyophore

Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.

Ny!!: Liv og Xenophyophore · Se mere »

Zoologi

Zoologi - læren om dyreriget - er et omfattende fag Zoologi er videnskaben om dyrene.

Ny!!: Liv og Zoologi · Se mere »

1735

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).

Ny!!: Liv og 1735 · Se mere »

2000

Året 2000 (MM) var det 2000.

Ny!!: Liv og 2000 · Se mere »

322 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Liv og 322 f.Kr. · Se mere »

384 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Liv og 384 f.Kr. · Se mere »

Omdirigeringer her:

Leve, Levende, Levende væsen, Levetid, Liv (biologi), Livet, Skabning, Skabninger.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »