Indholdsfortegnelse
43 relationer: Abbediet Cluny, Al-Andalus, Ancien régime, Aquitaine, Auvergne, Benediktinerordenen, Benedikts Regel, Bibliothèque nationale de France, Bourgogne, British Museum, Cistercienserordenen, Den Franske Revolution, Den gregorianske reform, Edvard Bekenderen, Ferdinand 1. af León, Gotik, Gudsfred, Henrik 3., tysk-romersk kejser, Huguenot, Kardinal (katolske kirke), Legat (udsending), Liturgi, Mâcon, Nationalisme, Pave, Pave Benedikt 8., Pave Sergius 3., Pave Urban 5., Peterskirken, Prælat, Romansk stil, Saône-et-Loire, 1053, 1065, 1077, 1090, 11. århundrede, 1109, 1125, 1378, 1409, 2. september, 909.
Abbediet Cluny
Abbediet i dag. Abbediet Cluny (Cluni, Clugny og latin: Cluniacum) blev grundlagt 2. september 909 af Vilhelm 1., greve af Auvergne.
Se Abbediet Cluny og Abbediet Cluny
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Se Abbediet Cluny og Al-Andalus
Ancien régime
L'ancien régime (fr.: gammel regeringsform) betyder det gamle regimente, den tid, der ligger forud for en statsomvæltning, særlig tiden før den franske revolution.
Se Abbediet Cluny og Ancien régime
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Se Abbediet Cluny og Aquitaine
Auvergne
Auvergne var en fransk region indtil 1.
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Se Abbediet Cluny og Benediktinerordenen
Benedikts Regel
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf.
Se Abbediet Cluny og Benedikts Regel
Bibliothèque nationale de France
Fra en af bibliotekets læsesale i Richelieubygningen Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek.
Se Abbediet Cluny og Bibliothèque nationale de France
Bourgogne
Bourgogne er kendt for sine fremragende vine. Bourgogne (på dansk Burgund) var en fransk region til 1.
Se Abbediet Cluny og Bourgogne
British Museum
Centrum af museet blev restaureret i 2000 med et glastag af Foster and Partners over det originale læseværelse. British Museum i London er et af verdens største og vigtigste museer med samlinger om menneskets historie og kultur.
Se Abbediet Cluny og British Museum
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Se Abbediet Cluny og Cistercienserordenen
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Abbediet Cluny og Den Franske Revolution
Den gregorianske reform
Den gregorianske reform kaldes den kirkereform, som i slutningen af 1000-tallet sattes i gang af pave Gregor VII (1073-85), og som et åndeligt centrum havde klosteret i Cluny.
Se Abbediet Cluny og Den gregorianske reform
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Se Abbediet Cluny og Edvard Bekenderen
Ferdinand 1. af León
Ferdinand 1.
Se Abbediet Cluny og Ferdinand 1. af León
Gotik
Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.
Gudsfred
Gudsfreden (latin: Pax Dei) var i sammenhæng med begrebet Guds våbenhvile (Treuga Dei) en middelalderlig fredsordning, som skulle dæmpe og senere helt fjerne den retsløse tilstand, hvor enhver måtte ty til selvtægt for at få sin ret.
Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 3., (28. oktober 1017 – 5. oktober 1056) var tysk konge fra 1039 til 1056 og tysk-romersk kejser fra 1046 til 1056.
Se Abbediet Cluny og Henrik 3., tysk-romersk kejser
Huguenot
Obelisk rejst til minde i Fredericia efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.Lukman, Niels: Fredericiakolonien: Vort lille Frankrig Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig.
Kardinal (katolske kirke)
Kardinalernes officielle klædedragt Kardinal (af latin cardinalis: fornemst, vigtigst) er i den romersk-katolske kirke den fornemste gejstlige titel.
Se Abbediet Cluny og Kardinal (katolske kirke)
Legat (udsending)
Legat (latin legatus, egentlig udsendt; betyder derfor også gesandt) kaldtes i det gamle Rom en mand, der af senatet blev medgivet feltherrerne i krigen eller statholderne i provinserne som medhjælper og underbefalingsmand.
Se Abbediet Cluny og Legat (udsending)
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Mâcon
Mâcon er en mindre fransk provinsby.
Nationalisme
''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Se Abbediet Cluny og Nationalisme
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Pave Benedikt 8.
Pave Benedikt 8. Benedikt 8. (ca. 980 – 9. april 1024) var den katolske pave fra 1012-1024.
Se Abbediet Cluny og Pave Benedikt 8.
Pave Sergius 3.
Sergius 3. (ca. 860 - 14. april 911) var pave fra 29.
Se Abbediet Cluny og Pave Sergius 3.
Pave Urban 5.
Urban 5. (født Guillaume de Grimoard omkring 1310 i Grisac, død 19. december 1370 i Avignon) var pave fra 28. september 1362 frem til sin død.
Se Abbediet Cluny og Pave Urban 5.
Peterskirken
Peterskirken Peterskirken er en af verdens største kirkebygninger.
Se Abbediet Cluny og Peterskirken
Prælat
Kardinal og biskopper Prælat er betegnelsen i den romerskkatolske kirke for gejstlige, som har embeder med højere jurisdiktion, f.eks.
Romansk stil
kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.
Se Abbediet Cluny og Romansk stil
Saône-et-Loire
Saône-et-Loire er et fransk departement i regionen Bourgogne.
Se Abbediet Cluny og Saône-et-Loire
1053
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1053 (tal).
1065
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1065 (tal).
1077
---- Konge i Danmark: Harald 3. Hen 1076-1080 ---- Se også 1077 (tal).
1090
---- Konge i Danmark: Oluf Hunger 1086-1095 ---- Se også 1090 (tal).
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Abbediet Cluny og 11. århundrede
1109
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1109 (tal).
1125
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1125 (tal).
1378
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1378 (tal).
1409
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1409 (tal).
2. september
2.
Se Abbediet Cluny og 2. september
909
---- Se også 909 (tal) ----.
Også kendt som Cluny.