Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Benedikts Regel

Indeks Benedikts Regel

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf.

Indholdsfortegnelse

  1. 67 relationer: Aachen, Abbed, Abbediet Cluny, Angelsaksisk (sprog), Apostlenes Gerninger, Augustinerordenen, Bøn, Benedikt af Nurcia, Benediktinerordenen, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Biskop, Cølibat, Cistercienserordenen, Dekan, Dekonstruktion, Dekretal, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Disciplin, Dominikanerordenen, Epilog, Eskatologi, Evangelium, Faste, Franciskanerordenen, Hagiografi, Helgen, Italien, Johanniterordenen, Kanon (rettesnor), Karl den Store, Karmeliterordenen, Karolingerne, Katolicisme, Kloster, Kristendom, Latin, Liturgi, Munk, Ordsprogenes Bog, Paulus, Pave Gregor 1., Prolog (kunst), Salmernes Bog, Sankt Gallen, Sex, Soteriologi, Stoicisme, Tonsur, ... Expand indeks (17 mere) »

  2. Askese
  3. Benediktinerordenen

Aachen

thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.

Se Benedikts Regel og Aachen

Abbed

En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.

Se Benedikts Regel og Abbed

Abbediet Cluny

Abbediet i dag. Abbediet Cluny (Cluni, Clugny og latin: Cluniacum) blev grundlagt 2. september 909 af Vilhelm 1., greve af Auvergne.

Se Benedikts Regel og Abbediet Cluny

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Se Benedikts Regel og Angelsaksisk (sprog)

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Se Benedikts Regel og Apostlenes Gerninger

Augustinerordenen

Police i Polen Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.

Se Benedikts Regel og Augustinerordenen

Bøn

Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.

Se Benedikts Regel og Bøn

Benedikt af Nurcia

Benedikt af Nurcia levede fra ca.

Se Benedikts Regel og Benedikt af Nurcia

Benediktinerordenen

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.

Se Benedikts Regel og Benediktinerordenen

Bernhard af Clairvaux

Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.

Se Benedikts Regel og Bernhard af Clairvaux

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Benedikts Regel og Bibelen

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Benedikts Regel og Biskop

Cølibat

Pave Gregor 7. (1073-1085) fik indført cølibatet i den katolske gejstlighed Cølibat betyder kønslig afholdenhed.

Se Benedikts Regel og Cølibat

Cistercienserordenen

Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.

Se Benedikts Regel og Cistercienserordenen

Dekan

En dekan (latin decanus) bruges i Danmark om den administrative leder af et fakultet på et universitet.

Se Benedikts Regel og Dekan

Dekonstruktion

Dekonstruktion er et begreb, der stammer fra den franske filosof Jacques Derridas værk De la grammatologie fra 1967, der har haft stor indflydelse i litteraturteorien.

Se Benedikts Regel og Dekonstruktion

Dekretal

Gregor 9.s dekretaler, ca. 1290. ''Biblioteca Medicea Laurenziana'' i Firenze Træsnit fra udgave af ''Corpus iuris canonici'' fra 1573 Dekretaler (decretales, underforstået epistolae, breve) kaldes de pavebreve, som ved afgørelsen af en eller anden sag kan tjene som rettesnor i lignende tilfælde.

Se Benedikts Regel og Dekretal

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Benedikts Regel og Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Benedikts Regel og Det Nye Testamente

Disciplin

Selvom termen disciplin er flertydig, er der filosoffer, der finder en sammenhæng mellem disse betydninger: "The disciplines characterize, classify, specialize; they distribute along a scale, around a norm, hierarchize individuals in relation to one another and, if necessary, disqualify and invalidate." (Foucault, 1975/1979, p 223) Disciplin kan fremkaldes ved tvang, eller den kan være udtryk for en selvvalgt holdning hos den disciplinerede.

Se Benedikts Regel og Disciplin

Dominikanerordenen

San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.

Se Benedikts Regel og Dominikanerordenen

Epilog

Epilog er betegner en afslutningstekst eller -tale i litteratur, et skuespil eller andet kunstværk.

Se Benedikts Regel og Epilog

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Se Benedikts Regel og Eskatologi

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Benedikts Regel og Evangelium

Faste

Faste er frivillig afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke og sex.

Se Benedikts Regel og Faste

Franciskanerordenen

Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.

Se Benedikts Regel og Franciskanerordenen

Hagiografi

Hagiografi (fra græsk ἅγιος, hagios, "hellig" eller "helgen", og γράφειν, grafein, "at skrive") betegner studiet af helgener.

Se Benedikts Regel og Hagiografi

Helgen

Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

Se Benedikts Regel og Helgen

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Benedikts Regel og Italien

Johanniterordenen

Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.

Se Benedikts Regel og Johanniterordenen

Kanon (rettesnor)

kanōn for 'rør, målestok eller rettesnor') udtales som kanon (musik).

Se Benedikts Regel og Kanon (rettesnor)

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Benedikts Regel og Karl den Store

Karmeliterordenen

Karmeliterbrødre fra USA Sankt Mariæ Kirke i forbindelse med Karmeliterklostret i Helsingør. Karmeliterordenen er en munkeorden, der blev oprettet af Berthold af Calabrien omkring 1185, da han oprettede et kloster på Karmelbjerget hvor brødrene var pilgrimme fra Europa.

Se Benedikts Regel og Karmeliterordenen

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Se Benedikts Regel og Karolingerne

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Benedikts Regel og Katolicisme

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Benedikts Regel og Kloster

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Benedikts Regel og Kristendom

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Benedikts Regel og Latin

Liturgi

Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.

Se Benedikts Regel og Liturgi

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Se Benedikts Regel og Munk

Ordsprogenes Bog

Ordsprogenes Bog er et skrift som indgår i Det Gamle Testamente og den hebraiske bibel.

Se Benedikts Regel og Ordsprogenes Bog

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Benedikts Regel og Paulus

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Se Benedikts Regel og Pave Gregor 1.

Prolog (kunst)

Prolog, fra græsk prólogos, fortale, er en indledning til en historie, som danner sammenhængen og giver baggrundsdetaljerne, oftest en tidligere historie som senere forbindes med hovedhistorien.

Se Benedikts Regel og Prolog (kunst)

Salmernes Bog

Kong David IX Salmernes Bog (hebraisk תהילים Tehilim; græsk Ψαλμοί Psalmoí) er den 19.

Se Benedikts Regel og Salmernes Bog

Sankt Gallen

Sankt Gallen (forkortet St. Gallen; Saint-Gall) er en by i Schweiz.

Se Benedikts Regel og Sankt Gallen

Sex

Sex er et begreb, der omfatter en bred vifte af aktiviteter, såsom strategier for at finde eller tiltrække partnere (parringsadfærd), handlinger mellem individer, fysisk eller følelsesmæssig intimitet og seksuel kontakt uafhængig af køn. I nogle kulturer er seksuel kontakt kun acceptabelt indenfor ægteskab eller kun i mellem en mand og en kvinde; anden seksuel aktivitet finder dog stadig sted i sådanne kulturer.

Se Benedikts Regel og Sex

Soteriologi

Soteriologi af græsk soteria "frelse" + logi "læren om".

Se Benedikts Regel og Soteriologi

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Se Benedikts Regel og Stoicisme

Tonsur

Luther med tonsur Tonsur (af latin tondere.

Se Benedikts Regel og Tonsur

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Benedikts Regel og Vesteuropa

1070

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1070 (tal).

Se Benedikts Regel og 1070

1098

---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1098 (tal).

Se Benedikts Regel og 1098

11. århundrede

Århundreder: 10. århundrede – 11.

Se Benedikts Regel og 11. århundrede

1140

---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1140 (tal).

Se Benedikts Regel og 1140

1210

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1210 (tal).

Se Benedikts Regel og 1210

1215

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).

Se Benedikts Regel og 1215

1226

---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1226 (tal).

Se Benedikts Regel og 1226

13. århundrede

Århundreder: 12. århundrede – 13.

Se Benedikts Regel og 13. århundrede

529

----.

Se Benedikts Regel og 529

535

---- Se også 535 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 535

594

---- Se også 594 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 594

700

---- Se også 700 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 700

750

---- Se også 750 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 750

787

---- Se også 787 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 787

800

---- Se også 800 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 800

817

---- Se også 817 (tal) ----.

Se Benedikts Regel og 817

Se også

Askese

Benediktinerordenen

Også kendt som Benediktinerreglen.

, Vesteuropa, 1070, 1098, 11. århundrede, 1140, 1210, 1215, 1226, 13. århundrede, 529, 535, 594, 700, 750, 787, 800, 817.